Sektionsfører/vedligeholdelsesbefalingsmand til 1. Artilleriafdeling ved Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vi søger en faglig oversergent og mekaniker til styring og koordinering af vedligeholdelsestjenesten i 2. Batteri.

Om os

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau.

1. Artilleriafdeling er i gang med implementering af nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

Om stillingen

Som sektionsfører/vedligeholdelsesbefalingsmand skal du planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere enhedens faglige eftersyns- og vedligeholdelsestjeneste, så enheden opnår den største udnyttelsesgrad af materiellet.

Herudover vil der være administrativt arbejde i forbindelse med rekvisitioner og lignende.

Du skal kunne hjælpe og vejlede dine mekanikere, inden for dit eget fagområde.

Om dig

Du er uddannet oversergent eller sergent, med minimum 4 års tilfredsstillende tjeneste som sergent og vurderet egnet til udnævnelse til oversergent.

Ved indtræden i stillinger som oversergent, skal du have eller erhverve dig følgende kompetencer:

Militær efteruddannelse:
• Oversergentuddannelse (OSU), før udnævnelse til oversergent.
Har du ikke uddannelsen, vil du blive ansat med en udviklingsaftale, hvor du forpligtiger dig til, at gennemføre oversergentuddannelsen.

Føring:
• Skal kunne varetage ledelses- og planlægningsfunktionen for gennemførelse af den logistiske tjeneste ved egen enhed, herunder udøve den nødvendige kontrol.
• Skal kunne vurdere de taktiske principper for egen enhed i en operativ opgave, herunder kunne anvende principperne for føringsvirksomhed, samt formidle den valgte løsning.
• Skal kunne vurdere og justere undergivnes løsning af opgaven, samt skabe holdninger, korpsånd, moral og disciplin.

Ledelse:
• Skal kunne formidle løsningsmuligheder til sin nærmeste leder ud fra sit indgående kendskab til soldaten, håndværket og sin operative erfaring, herunder udvise hensyn, respekt og omsorg for underordnede, ligestillede såvel som foresatte på en tvangfri og respektfuld måde.
• Skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i relation til disciplin og fysisk træning som middel til opretholdelse af enhedens handlekraft i kritiske situationer og kamp, herunder med egen fremtoning kunne fremstå som det gode forbillede.
• Skal kunne indgå i kompetenceudvikling af egne og undergivnes udviklingsbehov under vejledning fra egen fører og samtaleleder.
• Skal kunne varetage ledelsesfunktioner med henblik på at fremme motivationen i enheden og bevare fokus på den militære opgaveløsning.

Uddannelse:
• Skal som faglærer og instruktør kunne vurdere og justere tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af uddannelsesforløb inden for eget fagområde.
• Skal kunne identificere og udvikle enkeltpersoners og gruppers faglige uddannelses- og udviklingsbehov, herunder støtte enhedens befalingsmænds udvikling af instruktørkompetencer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Morten Nørgaard Nielsen på telefon 4138 7232 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 29. januar 2023. Samtaler gennemføres løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret 3 garnisoner i Varde Kommune (Danske Artilleriregiment, Efterretningsregimentet, Hærens Sergentskole og Hjemmeværnsskolen) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb indenfor kommunens grænser.

Oksbøl kaserne skaber grundlaget for, at danske soldater kan kæmpe og vinde

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Jørgen Nielbæk, [email protected], 3059 0595.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 29. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
24. december 2024 11
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20