Teamleder til Personeladministrationselementet ved Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vil du være en del af teamet i Personeladministrationselementet?

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er placeret på Oksbøl Kaserne.

Personeladministrationselementet (PSNADM) hører under Staben ved DAR. Staben er bindeleddet for alle aktiviteter på Oksbøl Kaserne og der løses mange forskelligartede opgaver.

Under DAR hører desuden 1. Artilleriafdeling, 2. Kapacitetsafdeling og 3. Sikkerheds- og ballistikafdeling.

Om stillingen

Som teamleder og kontorhjælper i PSNADM vil dine primære arbejdsopgaver omfatte gennemførelse af den generelle administration, som bl.a. omfatter:

- at foretage ekstern korrespondance indenfor eget ansvarsområde, på vegne af myndigheden,
- at registrere og vedligeholde arbejdstid i DeMars arbejdstidsstyring,
- at registrere og vedligeholde rejser i DeMars rejsestyring,
- at udføre øvrigt relevant administrativt arbejde for enhedens personel.

Derudover vil du som teamleder få et større ansvar, både internt og eksternt, som f.eks. at skulle deltage i administrationsmøder, foretage korrespondancer med chefer og have en del af ansvaret for samarbejdet i det pågældende team.

Om dig

Du er uddannet korporal eller konstabel og har gennemført en kontoruddannelse med speciale i administration. Hvis du er konstabel skal du være indstillet på at indgå en uddannelsesaftale til korporal. Hvis du ikke har en kontoruddannelse indgås der ligeledes en uddannelsesaftale, som giver dig muligheden for at gennemføre uddannelsen imens du sidder i stillingen, såfremt gældende krav er opfyldt herfor.

Du har gode samarbejdsevner og udviser en høj grad af selvstændighed.

Herudover har du stærke administrative kompetencer, herunder erfaring med Microsoft Office.

Du sætter en ære i høj kvalitet i arbejdet og aftalte tidsfrister overholdes.

Som person er du fleksibel og serviceminded.

Du har gerne kendskab til SAP, herunder DeMars rejsestyring samt DeMars arbejdstidsstyring. Hvis ikke du har erfaring med DeMars, skal du dog være indstillet på, at gennemføre et længere kursusforløb og sidemandsoplæring.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan søges af en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale for mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening.

Stillingen kan besættes af en konstabel/overkonstabel/overkonstabel af 1. grad med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært basisløn er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af PSNADM ved Danske Artilleriregiment, afdelingsleder Martin Westergaard, telefon 72 83 80 31 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Susan Hadberg på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Ansøgningsfristen er den 25. januar 2023. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelse kan ske fra den 1. februar eller snarest muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Danske Artilleriregiment (DAR)
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.

Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.1.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Onsdag den 25. januar 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
14. november 2024 26
13. november 2024 25
12. november 2024 27
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 21
8. november 2024 9
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 9
4. november 2024 9
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 8
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4
26. oktober 2024 4
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 3
23. oktober 2024 3
22. oktober 2024 2
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1