Oversergenter til 1. Artilleriafdeling, Danske Artilleriregiment

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Vil du være med til, at forme fremtidens ildstøtte for Hærens enheder?

Om os

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt hærens øvrige enheder.
1. Artilleriafdeling yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveau. 1. Artilleriafdeling vil i de kommende år, få nye topmoderne artilleripjecer og morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt køretøjer.

Om stillingen

1. Artilleriafdeling mangler oversergenter, blandt andet operationsbefalingsmænd (OBM), observationsbefalingsmænd (OBBM), næstkommanderende halvbatteri (NK/HBT), ildkontrolbefalingsmand (ILBM), morter observatør (MTOBS) og sektionsfører / forsyningsbefalingsmand (SF/FSBM).

OBM er operationsbefalingsmand i et føringselement og deltager i planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af enhedens operationer, herunder bidrager OBM til planer, befalinger, risikoanalyser, kalker, signalordrer m.m.

OBBM er artilleriobservatør for kamptropenhederne og skal udpege mål og formidle skuddata til Joint Fires Cell (JFC) og/eller Joint Fires Coordination Cell (JFCC).

NK/HBT er delingsførerens hjælper og rådgiver, men skal samtidig kunne føre delingen i kamp.

ILBM deltager i ildkoordinationen ved Joint Fires Cell (JFC), der prioriterer og koordinerer ildstøttekapacitetens anvendelse.

MTOBS skal påkalde og lede ildstøtte fra tunge morterer samt være rådgiver i ildstøttemæssige forhold.

SF/FSBM skal planlægge, tilrettelægge, gennemføre og kontrollere enhedens faglige forsyningstjeneste, så enheden kan fungere effektivt i såvel garnison som under feltforhold.

Fælles for alle stillingerne er, at du skal deltage i uddannelse, kontrol, vedligeholdelse og operative opgaver i forbindelse med planlægningen og gennemførelsen af opgaver under øvelser og i garnison.

Om dig

Du er faglig dygtig og sætter en ære i høj kvalitet i arbejdet og aftalte tidsfrister overholdes.

Vi forventer, at du er en rollemodel og bredt respekteret som en kompetent befalingsmand.
Derudover er du fleksibel og i stand til at motivere og udvikle dine medarbejdere.
Du har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af selvstændighed, for herigennem at opnå brugbare og velfunderede resultater.
Har du tidligere arbejdet som forsyningsbefalingsmand, vil det være en fordel.

Du er uddannet oversergent eller sergent, med 4 års tilfredsstillende tjeneste som sergent og vurderet egnet til udnævnelse til oversergent.

Ved indtræden i stillinger som oversergent, skal du have eller erhverve dig oversergentuddannelsen, før udnævnelse til oversergent.
Har du ikke uddannelsen, vil du blive ansat på en udviklingskontrakt

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsergent Morten Nørgaard Nielsen på telefon 4138 7232 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 24. september 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTILLERIREGIMENT
Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.
Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.8.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 24. september 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 11
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20
23. november 2024 20