Forsyningsbefalingsmand i Mysundebatteriet ved 2. Kapacitetsafdeling, Danske Artilleriregiment.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trænger du til nye udfordringer i rammen af forsyningstjenesten, og trives du i et miljø med faste rammer, så er jobbet som forsyningsbefalingsmand ved Mysundebatteriet lige noget for dig.

Om os

Mysundebatteriet indgår i 2. Kapacitetsafdeling ved Danske Artilleriregiment og består af Batteritrop, Kommandodeling og fire delinger.
Batteriets opgave er at gennemføre Hærens Basisuddannelse to gange årligt med start i februar og august. Batteriet skal i denne forbindelse hverve egnede soldater til HRU og GSU.

Udover at uddanne og hverve værnepligtige har batteriet ansvaret for at videreudvikle de sergenter og officerer, der gør tjeneste ved batteriet. Dette opnås blandt andet, når batteriets erfarne befalingsmandskadre fremstår som rollemodeller gennem deres fremtræden, professionalisme og gode mandskabsbehandling.

Ånden og tonen i batteriet er kendetegnet ved, at vi behandler hinanden med ordentlighed og respekt og trækker på hinandens erfaringer og styrker.

Om stillingen

Som batteriets forsyningsbefalingsmand får du ansvaret for forsyningstjenesten ved batteriet. Dette vil foregå i tæt samarbejde med batteriets næstkommanderende samt delingernes næstkommanderende. Du vil være materielregnskabsansvarlig i batteriet og tilse forsyningstjenestens gennemførelse i rammen af batterichefens direktiv, som du vil være med til at videreudvikle.

Du bliver den daglige leder for forsyningselementet med tilhørende opgaver inden for ledelse, styring og kontrol. Du bliver leder for en forsyningshjælper, som støtter dig i det daglige arbejde i forbindelse med forsyningstjenesten.

I udgangspunktet, vil tjenesten være planlagt til 37 timer ugentligt. Du vil skulle deltage i batteriets aktiviteter, herunder øvelser og skydeperioder, hvor kommandodelingen opretter KSN og varter delingerne. Endvidere må det også forventes, at der skal forrettes tjeneste uden for almindelig daglig tjeneste efter behov.

Du skal forvente, efter behov, at skulle gennemføre mindre uddannelsesseancer for batteriets kadre i rammen forsyningstjenesten. Har du overskud ved siden af opgaverne i rammen af virket som forsyningsbefalingsmand, vil det være en mulighed at varetage instruktøropgaver ifm. uddannelsen af de værnepligtige.

Vi kan tilbyde dig et job med mange facetter og mulighed for faglig og personlig udvikling med en god work-life balance. Gode muligheder for efter/ videreuddannelse og kompetenceudvikling der er tilpasset netop din baggrund.

Om dig

Du er oversergent eller en erfaren sergent, der er vurderet egnet til næste funktionsniveau.
Du har et godt kendskab til Office pakken og er ikke bange for at lære nyt på IT området.

Du interesserer dig for forsyningstjenesten og har gerne et godt kendskab til infanteridelingens materiel. Du kan arbejde selvstændigt og fokuseret, og har en god forståelse for samarbejdet på tværs af funktions- og ansvarsniveauer. Du har sans for både detaljen og helhedsbilledet, og søger den praktiske og pragmatiske løsning på opgaver. Du har gode samarbejdsevner og fokuserer på at understøtte den daglige drift bedst muligt.

Det er ikke et krav du tidligere har arbejdet med forsyningstjenesten på underafdelingsniveau, men det ses som en udpræget fordel. Hvis du mangler nogle af de nødvendige forsyningsrelaterede uddannelser og kompetencer, er der selvfølgeligt plads til, at du erhverver dem. Du har en professionel indstilling til dit virke som forsynsbefalingsmand og fører, ligesom du er mødestabil og sætter en stor ære i at, det du laver og de produkter du leverer er af topkvalitet. Du må gerne have ambitioner, på det faglige og personlige plan.

Som udgangspunkt er følgende faglige kompetencer en fordel.
• Et solidt kendskab til Office pakken. Især Word og Excel.
• DeMars 904 Myndighedsbeholdning.
• DeMars 965 Rekvirent PM-modul
• FARGO 1.3 uddannelse.

Herudover ses dine personlige kompetencer at være:
• Gode evner til at kommunikere, i såvel skrift som tale.
• Interesse i forsyningstjenesten.
• Løsnings- og team-orienteret.
• Nysgerrighed, videns begærlig og motiveret for løbende at dygtiggøre dig.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte batterichefen, KN Davor Rosing Pejic, telefon 51 52 35 56, mail: [email protected].
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 30. juni 2024 og samtaler forventes afholdt snarest herefter. Stillingen er til besættelse efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

DANSKE ARTILLERIREGIMENT

Danske Artilleriregiment (DAR) blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige myndigheder og enheder.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er i færd med at implementere nye moderne artilleripjecer og har netop tage nye tunge morterer i brug, ligesom der er tilgang af nyt digitalt ildledelsessystem og køretøjer.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) samt konstabelelevuddannelsen. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx. håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse, simulation m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling varetager opgaver som Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra mindste til største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet Hærens kinetiske våbensystemer.

Herudover består DAR af en stab og en Tjenestegrensafdeling, der bl.a. bidrager til Forsvarets udviklings- og inspektionsvirksomhed.

Oksbøl Kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune. Disse tre garnisoner rummer fire myndigheder (Danske Artilleriregiment på Oksbøl Kaserne, Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole på Varde Kaserne og Hjemmeværnsskolen i Nymindegablejren) med tilsammen ca. 900 militære arbejdspladser. Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 30. juni 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20
23. november 2024 20
22. november 2024 20
21. november 2024 23
20. november 2024 23
19. november 2024 23
18. november 2024 24
17. november 2024 25
16. november 2024 25
15. november 2024 25
14. november 2024 26
13. november 2024 25
12. november 2024 27
11. november 2024 21
10. november 2024 21
9. november 2024 21
8. november 2024 9
7. november 2024 10
6. november 2024 10
5. november 2024 9
4. november 2024 9
3. november 2024 9
2. november 2024 9
1. november 2024 8
31. oktober 2024 6
30. oktober 2024 4
29. oktober 2024 4
28. oktober 2024 4
27. oktober 2024 4