Uddannelsesbefalingsmand i Mysundebatteriet ved 2. Kapacitetsafdeing

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Oksbøl

Trives du med opgaver, som giver dig ”hands on” og direkte indflydelse på den uddannelse som gennemføres her og nu, så er jobbet som uddannelsesbefalingsmand ved 1. Hærens Basisuddannelsesbatteri ”Mysundebatteriet” måske noget for dig.

Om os

Hos Mysundebatteriet uddanner vi årligt mere end 300 værnepligtige. Foruden batteribefalingsmanden består batteriet af en kadre på ca. 30 konstabler, stregbefalingsmænd og officerer. Batteriet er organiseret i fire delinger bestående af tre-fire grupper. Derudover består batteriet af en forsyningssektion, en uddannelsesbefalingsmand og en batteritrop.

Batteriet arbejder ud fra en klar bevidsthed om vigtigheden af at skabe fremtidens soldater. Det stiller krav til professionalisme, faglighed og ordentlighed.

Foruden opgaven i at uddanne soldater, har batteriet også en central rolle i hvervningen af soldater til regimentets genopbygning.

Hvervningen til regimentet hviler på et godt fundament, idet batteriet samarbejder med enhederne i 1. Artilleriafdeling og Batteri Dinesen (Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse) om at vise soldaterne, hvad det vil sige at forrette tjeneste ved Danske Artilleriregiment.

Om stillingen

Som uddannelsesbefalingsmand indgår du i ledelse og bidrager til planlægning og gennemførelse af fag på tværs af uddannelsen samtidigt med du støtter instruktørerne i deres planlægning og gennemførelse af uddannelsesvirksomheden.

Du har tillige en vigtig opgave i at understøtte udviklingen af og holdningspræge batteriet befalingsmænd, i samarbejde med batteribefalingsmanden. Du deltager i det ugentlige uddannelsesmødet og gennemfører både her og i dit øvrige virke kontrol med uddannelsens delelementer.

Derudover vil du være involveret i planlægningen af batteriets feltøvelser og skydeperioder. Her vil du støtte de primære planlæggere i relevant omfang, herunder virke som sparringspartner for disse, således det planlægningsmæssige leje optimeres til befalingsmændenes niveau.

Slutteligt er du en del af evalueringen af de yngre befalingsmænd. Hertil bistår du med observationer og erfaringer med de enkelte befalingsmænd, således du i samarbejde med batteribefalingsmanden og batterichefen kan tilsikre en bedst mulig udvikling og anvendelse af deres kompetencer.

Om dig

Du er seniorsergent eller oversergent, med minimum 6 års tilfredsstillende tjeneste som oversergent og vurderet egnet til udnævnelse til seniorsergent.

Du interesserer dig for uddannelse, herunder planlægning, kontrol og evaluering.

Du skal håndtere udviklingsorienterede opgaver i relation til uddannelsen og herunder kunne kombinere sans for vigtige detaljer med et helhedssyn, så den ”røde tråd” fastholdes.

Da vi gerne vil investere i den rette medarbejder, skal du kunne identificere egne læringsbehov og evt. være villig til at gennemføre dele af- eller hele den Militære Akademiuddannelse. Vi er dog også åbne over for andre efteruddannelsesønsker.

Du har erfaring fra operative og/eller tekniske funktioner, er nysgerrig, selvstændig og analytisk tænkende.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Mysundebatteriet KN Davor Rosing Pejic på tlf. 51 52 35 56 eller e-mail: [email protected]

Alternativt, hvis du vil vide mere om 2. Kapacitetsafdelings befalingsmandsstrategi og forventninger til en uddannelsesbefalingsmand, skal du være velkommen til at kontakte afdelingsbefalingsmanden ved 2. Kapacitetsafdeling, Chefsergent Niels Mølleskov, telefon 72838502/22957762, e-mail: [email protected], eller [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 10. november 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DANSKE ARTELLERIREGIMENT

DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.

Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.

1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.

2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.

3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.

Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.

Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.

Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.

Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .
I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, [email protected], 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, [email protected], 3034 4625.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Oksbøl.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.10.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Oksbøl
  • Søndag den 10. november 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Oksbøl over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Oksbøl over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
22. december 2024 11
21. december 2024 11
20. december 2024 11
19. december 2024 11
18. december 2024 11
17. december 2024 11
16. december 2024 11
15. december 2024 11
14. december 2024 11
13. december 2024 11
12. december 2024 11
11. december 2024 12
10. december 2024 12
9. december 2024 11
8. december 2024 11
7. december 2024 11
6. december 2024 11
5. december 2024 12
4. december 2024 14
3. december 2024 14
2. december 2024 14
1. december 2024 15
30. november 2024 17
29. november 2024 17
28. november 2024 17
27. november 2024 17
26. november 2024 18
25. november 2024 17
24. november 2024 20
23. november 2024 20
22. november 2024 20