Øvelsesplanlægger ved [xxxxx] i Ringsted

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ringsted

Er du oversergent i Søværnet? Vil du udfordres med planlægning og gennemførelse af maritime øvelser? Ønsker du en alsidig, inspirerende og udfordrende tjeneste? Så venter dig et spændende og varieret job som øvelsesplanlægger ved Marinehjemmeværnet.

Om os

Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold. Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for farvandsovervågning, bevogtning, søredning og havmiljø. Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver.

Marinehjemmeværnet råder over 33 fartøjer, der dækker hele Danmark og er drevet af ca. 2.000 aktive frivillige marinere. Vi består i Marinehjemmeværnets stab af ca. 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der bl.a. har ansvar for at opstille, uddanne og træne de frivillige. Med udgangspunkt i kontorerne i Ringsted og Brabrand støtter staben op om de frivilliges mange aktiviteter ude ved flotillerne og ombord på Hjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder.

Vi arbejder i en uformel kultur med mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter medarbejdernes trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige og menneskelige plan, og vi sætter kompetenceudvikling, og frihed til at virke, højt på dagsordenen. Dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone.

Marinehjemmeværnets Operations- og Planlægningssektion har ansvaret for den koordinerende planlægning af Marinehjemmeværnets årsprogram, samt ansvaret for opstilling af Marinehjemmeværnets kapaciteter til operativ opgaveløsning og øvelsesaktivitet. Sektionen følger den operative indsættelse af enhederne tæt og gennemfører øvelsesaktiviteter, som understøtter og udvikler den frivillige mariners evne til at løse de operative opgaver til søs og i havn. Vi har derfor et tæt samarbejde med vores frivillige hjemmeværnsfolk, der varetager de operative- og øvelsesmæssige opgaver lokalt, ligesom vi arbejder sammen med en række af Forsvarets øvrige styrelser og civile myndigheder.

Aktuelt arbejder vi for yderligere at skærpe Marinehjemmeværnets militære kompetencer og profil, således at de frivillige marinere med øget effekt kan støtte søværnet i det maritime forsvar af Danmark.

Om stillingen

Som øvelsesplanlægger vil du indgå i Marinehjemmeværnets Operations- og Planlægningssektion, som ud over dig består af sektionschefen samt fem militære og to civile medarbejdere herunder din nærmeste samarbejdspartner, som er sektionens øvelsesofficer.

Sektionen er, som resten af Marinehjemmeværnets stab, geografisk fordelt med medarbejdere i både Ringsted og Brabrand.

Din stilling kan have fast arbejdskontor i enten Brabrand eller Ringsted alt efter hvor din bopæl er i Danmark.

Du vil blive ansvarlig for udarbejdelse af Marinehjemmeværnets øvelser for det kommende år. Sammen med sektionens øvelsesofficer, samt sektionens øvrige medarbejdere, arbejder du for at tilrettelægge øvelser for Marinehjemmeværnet. Det bliver din opgave at tilsikre, at øvelserne for de frivillige er relevante, udviklende og meningsfulde. For at tilsikre at øvelserne bliver gennemført i overensstemmelse med planlægningen, skal du være til stede og tage lederskab under øvelserne.

Du kommer også til at stå for oprettelse og vedligeholdelse af aktiviteter på Marinehjemmeværnets civile platform, HJV.DK. Din funktion er vigtig for Marinehjemmeværnet, da tilrettelæggelse af gode øvelser er væsentligt for udviklingen af de frivillige kræfter.

Øvelsesplanlægningen vil ske i løbende koordination og udvikling internt i sektionen, samt med marinehjemmeværnsstabens øvrige sektioner, hjemmeværnsflotillerne, Forsvaret samt eksterne civile myndigheder.

Marinehjemmeværnets aktuelle fokus på at udvikle de militære kompetencer mod en skarpere militær profil vil i særlig grad være afsæt for retningen af dine arbejdsopgaver omkring øvelsesvirksomheden.

Hvis du er navigatør, kan du forvente i mindre omfang at skulle virke som instruktør på Marinehjemmeværnets sejlende kurser, hvor du vil skulle indgå som instruktør.

Der er i rimeligt omfang mulighed for hjemmearbejdsdage, ligesom der i stillingen vil være mulighed for videreuddannelse, herunder videreuddannelse til næste militære stillingsniveau.

Om dig

Du er oversergent alternativ sergent med et godt udviklingspotentiale der er uddannet i Søværnet og har erfaring fra sejlende tjeneste.

Som person er du dygtig til at finde balance mellem den nødvendige forudseenhed i forhold til lang-tidsplanlægning, samtidig med at opdukkende opgaver løses på dagligt basis. Du er helhedsorienteret, fleksibel og god til at håndtere et stort ansvar. Du er empatisk og god til at samarbejde både vertikalt og horisontalt på tværs i organisationen, samt med eksterne civile samarbejdspartnere.

Du trives med at arbejde med forskelligartede mennesker, og du kommunikerer let og uformelt med høj som lav. Men først og fremmest udstråler du virkelyst og engagement i forhold til denne særlige stilling. Du er i besiddelse af gyldigt kørerkort til personbil.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Ringsted.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for Operations- og Planlægningssektionen, Orlogskaptajn Daniel Ammitsbøl på telefon 72 82 04 21 eller på mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 6. juli 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Ringsted.

Jobbet er oprettet på vores service den 20.6.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Ringsted
  • Lørdag den 06. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Ringsted

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Ringsted over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Ringsted over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 4
22. december 2024 4
21. december 2024 4
20. december 2024 4
19. december 2024 4
18. december 2024 4
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 4
12. december 2024 4
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 3
8. december 2024 3
7. december 2024 3
6. december 2024 3
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1