Maskingast ved Søværnets [xxxxx] (VBC)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Sjællands Odde

Har du lyst til at blive en del af et stærkt team med gode kollegaer? Så er der en attraktiv stilling ledig som maskingast i træningssektionen ved Søværnets Center for Våben.

Om os

Med det i dag anvendte operative træningsregime, er Søværnets Centre blevet forudsætningsskabende for såvel uddannelse som operativ træning af Søværnets sejlende enheder. Det fordrer ikke bare erfarent personel med de rigtige kvalifikationer og de rigtige tjenesteforløb, men også en fleksibel og service-minded tilgang, så uddannelse og træning kan gennemføres på enhedernes præmisser.

Søværnets Center for Våben (VBC) er forankret direkte under Søværnskommandoen, men beliggende i de mest naturskønne omgivelser på Sjællands Odde. Vi er en velfungerende arbejdsplads med selvstændige og dygtige medarbejdere. Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter enhederne med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring (internal Battle). Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”External Battle”.

Vi stræber efter, at alle kan være stolte af og trygge ved at være ansat på VBC – hver dag. Derfor har vi nultolerance overfor krænkende adfærd af enhver art. Vi trives med en uformel omgangstone, og vi går op i at være professionelle og i at gøre de rigtige ting rigtigt, første gang.

Vi tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.

Om stillingen

Du vil blive ansat som maskingast i overfladekrigselementet, der er en del af træningssektionen ved VBC. Træningssektionen består af 16 menige seks befalingsmænd og en officer. Overfladekrigselementet består af i alt otte medarbejdere. To befalingsmænd og seks menige.

Din stilling er en af to teknikker stillinger i elementet, og sammen har i ansvaret for den overordnede drift, vedligehold og eftersyn af elementets fartøjer og maskinelle udstyr som bl.a. omfatter stationsfartøjet LUNDEN, 3 x RHIB og sødroner (Jet Ski).

Foruden ovenstående indgår i også i VBC træningsaktiviteter med operative enheder, hvor i vil bestride funktionen som maskinist under sejladser med LUNDEN og RHIB.

Da vores primære opgave er at levere træning til de operative enheder, skal vores materiel og fartøjer altid være klar til indsættelse. Kvaliteten i vores arbejde er derfor yderst vigtigt, da det er en forudsætning for, at vi altid kan levere den ønskede effekt - også med kort varsel.
Udgangspunktet for den daglige tjeneste er tilstedeværelse ved VBC.

”Vi tilbyder”
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt sammenhold på tværs af niveauer, og med et erfaringsniveau, der kan håndtere alle faglige udfordringer. Det forventes, at du tager aktiv del i dette. Du får rig mulighed for personlig udvikling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, hvor vi naturligvis tager udgangspunkt i dig og dine ønsker. Har du ikke en baggrund i søværnet eller forsvaret, så vil vi kunne give dig den nødvendige basisuddannelse eller omskoling, som gør dig i stand til at varetage stillingen.
Vi kan i perioder være på øvelsestillæg, når vi har øvelsesaktiviteter ved VBC, der strækker sig over flere døgn. Vi har dog en pragmatisk tilgang til at balancere dit arbejdsliv og familieliv, med stor fleksibilitet ift. f.eks. rejseaktivitet på lange arbejdsdage, afspadsering og målrettede idræts-/træningsforløb. Derudover er der mulighed for deltagelse i div. køreklubber til og fra VBC.

Om dig

Du er konstabel, overkonstabel eller marinespecialist med teknisk baggrund. Har du ikke en baggrund i søværnet eller forsvaret, men du har teknisk erfaring fra det civile arbejdsmarked, opfordres du også til at søge stillingen.

Det er et krav, at du har svendebrev inden for et af de tekniske fag (jern/metal). Hvilken type er dog ikke afgørende, blot du har lyst til at lære nyt og har hænderne skruet rigtigt på. Du er udadvendt, samarbejdsvillig og trives godt i et fleksibelt arbejdsmiljø. Du er parat til hurtigt at kunne skifte fokus, da vores hverdag er afhængig af de sejlende enheders operationsmønster, som naturligt kan ændres med kort varsel. Du opfatter nye udfordringer som noget positivt, og besidder en positiv tilgang til dit arbejde.

Kvalifikationer
Krav:
• Søværnets Basisuddannelse (SBU).
• Du har svendebrev.
• At du kan sikkerhedsgodkendes til HEM.
• Kørekort B.

Ønskeligt:
• At du tidligere har arbejdet med motorer, gerne Caterpillar.
• Maskinistuddannelse.
• Har gennemgået funktionsuddannelse på Søværnets Teknikskole.
• Har basisviden inden for el-teknik.
• Praktisk erfaring fra sejlende tjeneste.
• Erfaring fra SAP.
• Uddannet dykker.
• Certifikat til Truck, Teleskoplæsser og Kran

Helbredskrav:
• Godkendt og tastet helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Godkendt og tastet træningstilstandsprøve.
• Grundvaccination.

Hvis du har en gymnasial uddannelse (STX, HHX, HTX eller HF), kan du senere som medarbejder i Søværnet søge ind på Søværnets løjtnantsuddannelse og blive officer i Søværnet. Læs mere om løjtnantsuddannelsen her (link: https://karriere.forsvaret.dk/uddannelse/soevaernet/lojtnant/)

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en marinekonstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til SSG Frederik Malmborg, [email protected], telefon 40 82 32 72.
Alternativt CSG Helge W Andersen, [email protected], telefon 24 88 03 25

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 23. februar 2023 og samtaler forventes afholdt uge 9. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM SØVÆRNSKOMMANDOEN
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Sjællands Odde.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.2.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Sjællands Odde
  • Torsdag den 23. februar 2023

Lignende jobs

  • Dørmand/Servicevagt

    Dørmand/Servicevagt til [xxxxx] i Roskilde Er du serviceminded, ansvarsbevidst og god til at håndtere gæster på en professionel og venlig måde? Så er det måske dig, vi leder efter! Vi søg..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Roskilde
    Få mere info
  • Ny faglærer (OS) til Søværnets [xxxxx] (VBC) (geno...

    Er du fagligt stærk og har du mod på at blive en del af et dynamisk stærkt team af dygtige lærerkræfter? Har du appetit på både kompetenceudvikling og karriere? Kan du arbejde både selvstændigt og .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Sjællands Odde
    Få mere info
  • Attraktiv SSG stilling som lærer ved [xxxxx] (VBC)

    Er du fagligt stærk og har du mod på at blive en del af et dynamisk stærkt team af dygtige lærerkræfter? Har du appetit på både kompetenceudvikling og karriere? Kan du arbejde både selvstændigt og .
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Sjællands Odde
    Få mere info
  • Dronepiloter til luftkrigselementet ved Søværnets ...

    Kan du holde flere droner i luften på en gang? Søværnets [xxxxx] søger skarpe medarbejdere, der vil uddanne sig til dronepilot og indgå i vores luftkrigselement.Har du, hvad der skal t..
    • Sikkerhedsmedarbejder
    • Sjællands Odde
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Sjællands Odde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Sjællands Odde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Sjællands Odde over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
5. november 2024 3
4. november 2024 3
3. november 2024 3
2. november 2024 3
1. november 2024 3
31. oktober 2024 1