IKK-kørere og -skytter 1/I/GHR

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Slagelse

Vil du være enten skytte eller kører på Hærens mest avancerede våbenplatform - IKK CV9035DK - i Danmarks bedste Panserinfanterikompagni?

Så er det dig vi søger i 1/I/GHR!

Om os

1. Panserinfanterikompagni – i daglig tale omtalt 1/I/GHR – er et stående og professionelt infanterikompagni under I Panserinfanteribataljon, Gardehusarregimentet i Slagelse.

1/I GHR består i nyordningen af tre delinger udrustet med fire CV9035DK i hver samt en kommandodeling.

Kompagniet har været udsendt til ISAF hold 7 og 12 og senest eFP hold 1 og 4. Vi forbereder at gå i NRI beredskab i 2022 med efterfølgende mulighed for international indsættelse.

Kompagniet har i klargøringsfasen bygget videre på den faglige viden og de erfaringer som udsprang af operative indsættelser i Afghanistan og Estland, og lægger vægt på at fortsætte denne udvikling frem
mod næste indsættelse.

Vi består både af rutineret personel, med flere missioner i bagagen, samt nyt tilgået personel, hvilket udgør et solidt fundament for den kommende uddannelse i de næste år.

Kompagniet lægger vægt på den enkelte soldats trivsel og søger at give plads til både personlig som faglig udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.

Om stillingen

Du skal virke som IKK-skytte eller -kører i en panserinfanterideling og bliver uddannet til dette.

Du indgår i en sammentømret tremandsbesætning på en IKK, hvor den overordnede ramme er panserinfanteridelingen.

Din nærmeste foresatte er korporalen eller sergenten, som er kommandør på IKK´en.

Det forventes at du af sammen med resten af besætningen står for den daglige vedligeholdelse og drift af køretøj samt tilhørende materiel og våben.

Du løser primært opgaver som skytte eller kører herunder signalmand for foresatte, på både gruppe-, delings- og kompagninet. Du skal dog ligeledes kunne forudse at løse afsiddet opgaver.

Om dig

Du er som minimum udnævnt konstabel og har forrettet tilfredsstillende tjeneste.

Vi ser gerne, at du har erfaring fra lignende stilling og evt. erfaring fra INTOPS. Det væsentligste er dog, at du er motiveret for at indgå i en ambitiøs IKK-besætning.

Det er en klar fordel, men ikke et ubetinget krav at du:
• Har erhvervet C-kørekort.
• Er uddannet kører eller skytte på IKK, eller evt. har tidligere erfaring med pansrede køretøjer.
• Har taktisk sanitetstjeneste for enkeltmand.
• Er omskolet til RDO 152.

Såfremt du ikke er uddannet kan du forvente at skulle afprøves til og efterfølgende gennemføre kører- eller skytteuddannelse afhængigt af hvilken funktion du vælges til.

Du skal opfylde følgende indenfor fokus kompetencerne:

Faglighed:
• Du tager ansvar for dig selv og dine kammerater, du erkender at selv den yngste konstabel har et ledelsesansvar for sig selv og sine nærmeste kolleger.
• Du udviser holdning og selvdisciplin ved hele tiden at forsøge at gøre sig bedre inden for egen funktion samt søge viden og indsigt om naboens funktion for derved at skabe sig et helhedsbillede.
• Du støtter om nødvendigt andres indsats med henblik på, at opretholde et højt fagligt niveau i enheden.

Samarbejde:
• Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst.
• Du udviser selvstændigt initiativ med henblik på, at løse enheden opgaver.
• Du erkender at dine gerninger og udtalelser har stor betydning for den enkelte, enheden og resten af Forsvaret, og tilpasser dit arbejde herefter.
• Du er loyal overfor opgaven, dine kammerater og kompagniet.

Motivation:
• Du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver.
• Du udviser en positiv og anerkende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til og skabe et godt arbejdsklima for alle.
• Du er et godt eksempel til efterlevelse for andre også i svære situationer.

Du skal kunne bestå sundhedstriaden bestående af helbredsgodkendelse, tandundersøgelser og Forsvarets fysiske basiskrav. Endvidere skal du kunne sikkerhedsgodkendes til fortroligt og opretholde
dette i hele ansættelsesperioden.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens
Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende,
fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1. Panserinfanterikompagni, kaptajn Jakob Riis Vester på telefon 72 83 35 71 / 25 66 48 20 eller på mail
[email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 2. august 2021 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt herefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM GARDEHUSARREGIMENTET
Gardehusarregimentet er et moderne kamptropsregiment med enheder i både Slagelse og Rønne. På Gardehusarkasernen i Slagelse har regimentet I Panserinfanteribataljon, som består af fast personel i
stående reaktionsstyrke, og V Uddannelsesbataljon, herunder Gardehusarregimentets Hesteskadron, som primært uddanner værnepligtige. På Almegårds Kaserne i Rønne har III Opklaringsbataljon, som
indeholder både stående styrke og en uddannelsesenhed for værnepligtige, hjemme.

Hverdagen ved regimentet er i stor udstrækning styret af uddannelse og forberedelse til indsættelse både internationalt og nationalt samt at yde støtte til både enheder, enkeltpersoner og pårørende. For
Gardehusarregimentet er det ligeledes en spændende og udfordrende opgave at eskortere og stille æreskommandoer for Hendes Majestæt Dronningen, når dette ønskes. Den beredne ceremonielle
opgave løses primært af Hesteskadronen og dens 75 heste, men også personel ved de tre husarbataljoner har mulighed for at blive indsat i forbindelse i regimentets Hoftjeneste. Husaren i dag
står således over for en række spændende opgaver; både i form af national og international tjeneste, som kræver et højt uddannelsesniveau samt Hoftjeneste, som ligeledes stiller store krav til
professionalisme, engagement og grundighed.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Slagelse.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Slagelse
  • Mandag den 02. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Slagelse

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Slagelse over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Slagelse over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
4. oktober 2024 17
3. oktober 2024 17
2. oktober 2024 17
1. oktober 2024 17
30. september 2024 13
29. september 2024 14
28. september 2024 14
27. september 2024 13
26. september 2024 13
25. september 2024 13
24. september 2024 11
23. september 2024 11
22. september 2024 12
21. september 2024 12
20. september 2024 12
19. september 2024 12
18. september 2024 12
17. september 2024 10
16. september 2024 10
15. september 2024 10
14. september 2024 10
13. september 2024 11
12. september 2024 11
11. september 2024 11
10. september 2024 11
9. september 2024 11
8. september 2024 12
7. september 2024 12
6. september 2024 13
5. september 2024 12
4. september 2024 11