Forretningschef for Brand

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Søborg

Nu kan du blive en del af den øverste ledelse i Artelia, en af Danmarks største byggerirådgivere, med ansvar for forretningsenheden Brand i København.

Artelia er forrest i feltet inden for brandrådgivning, og området varetages af over 60 medarbejdere på landsplan. Lige nu søger vi en leder til vores forretningsenhed i København, som rummer 30 medarbejdere fordelt på 3 afdelinger. Som forretningschef bliver du leder af ledere, og du vil indgå i den øverste ledelse af Byggeri i Artelia Danmark. Brandteknisk erfaring er ikke en forudsætning for at bestride stillingen, men kendskab er en fordel.

Ledelse hos Artelia
Artelia er matrixorganiseret og vores fokus er i projekterne. Alt hvad vi gør, er fokuseret mod at levere den rette rådgivning, i rette tid og kvalitet. Det sætter krav til dit mindset som leder og i særdeleshed som leder af ledere. Hos os bliver du leder af en forretningsenhed og en faglighed, der går på tværs af hele Artelia, samtidig med at vi servicerer en lang række eksterne kunder. De mange interessenter vil kræve stort overblik og samtidig sans for detaljen, samt evne til at sætte ting i struktur. Du vil være nærmeste leder for både faglige ledere og personaleledere, hvor du vil forventes at gå forrest med den gode adfærd.

Forretningscheferne fra samtlige enheder i byggeriområdet arbejder tæt sammen med ressourceudjævning, akkvisitionsarbejde, strategi og udvikling. Det er i dette forum, vi lægger kursen for Artelia Byggeri. Du vil få stor indflydelse og hånden på kogepladen.

Et stærkt team
Hos Artelia er Brand et sammentømret fagligt fællesskab, der går på tværs af landet. Vi har en udpræget grad af vidensdeling og mødes på tværs flere gange årligt til fælles arrangementer. Det er et bredt sammensat hold, der dækker forskellige faglige facetter. Flere har en baggrund fra beredskabet, mens andre har specialiseret sig i forskellige nicheområder. Det skaber stor værdi, da der er en tilsvarende variation i de opgaver, vi løser. Vi er med til at skabe brandsikre bygninger i alle skalaer og af vidt forskellig karakter. I den anden ende af spektret arbejder vi også med eksplosionsrisici og rådgiver om brandsikkerhed på energi- og industrianlæg.

Som landets største brandrådgiver, brænder vi for at føre store visioner ud i livet og få de mest komplicerede projekter til at lykkes. Selvom vores fag er præget af klare retningslinjer og sikkerhedskrav, er kreativitet og en praktisk forståelse mindst lige så vigtige kompetencer. Det gælder både ved spændende arkitektur, multifunktionelle rammer og teknisk avancerede bygninger. Træbyggeri er endnu et område, hvor vi ønsker at gøre en forskel ved at finde gangbare løsninger, der kan være med til at fremme det bæredygtige byggemateriale. Vi har holdt oplæg om emnet i flere sammenhænge og senest til Build In Wood 2022, hvor emnet var det 75 meter høje kontorbyggeri, TRÆ, i Aarhus,hvor Artelia er ingeniør.

Rum til fællesskaber
Vi mener det dybt seriøst, når vi siger, det skal være sjovt at gå på arbejde. Både i dagligdagen, men også uden for arbejdstid, hvor der er et væld af muligheder for at dyrke sammenholdet med kolleger.

Det handler om at have det sjovt sammen, men vi værdsætter også de stærke personlige relationer, da vi ved, at de bidrager til videndeling, godt samarbejde og succesfulde projekter. Vi ønsker ikke at have siloer, men derimod en stærk holdånd, hvor alle arbejder mod samme mål. En kultur du som leder forventes at repræsentere på fornemste vis.

Din profil

Som forretningschef for Brand vil det vil være en fordel, hvis:

  • Du har erfaring som leder af brandrådgivere eller andre tekniske rådgivere.
  • Du har lidt eller nogen erfaring som leder af ledere, alternativt klar til at tage springet fra leder af medarbejdere.
  • Du har en faglig interesse i brand og forståelse for begrebsverdenen.
  • Du kan lide at arbejde med mennesker.
  • Du er ambitiøs, initiativrig og har mod på at udvikle dig som leder.
  • Du kan lide at få spændende visioner til at lykkes.
  • Du har en god ordenssans og er trænet i at have øje for de vigtige detaljer.
  • Du værdsætter kundekontakten og den gode dialog.
  • Du har erfaring med ressourcestyrings-system, ERP-system, BI-rapporter etc.

Dine primære arbejddsopgaver

  • Daglig sparring med afdelingsledere, projektchefer og kompetencechefer i Brand, herunder bidrage til at løse:
    • Projektbemanding
    • Personalespørgsmål
    • Forretningsmæssige prioriteringer
    • Faglige udfordringer
    • Konflikter

  • Koordinere ressourcer, tilbud, udviklingstiltag med andre forretningsenheder på tværs.
  • Lægge strategi for enhedens udvikling, herunder eksekvering af handleplaner.
  • Ansvar for større kunder/porteføljer.
  • Planlægning, budgettering og styring af enhedens budgetter og afrapportering.
  • Bidrage til den gode arbejdsplads, være en aktiv holdspiller og sikre, at det er sjovt at gå på arbejde.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM, og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Søborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 1.4.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Søborg
  • Søndag den 30. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Søborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Søborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Søborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1
22. oktober 2024 1
21. oktober 2024 1
20. oktober 2024 1
19. oktober 2024 1
18. oktober 2024 1
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1
13. oktober 2024 1
12. oktober 2024 1
11. oktober 2024 1
10. oktober 2024 1
9. oktober 2024 1
8. oktober 2024 1