Uddannelsesbefalingsmand og sagsbehandler ved Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Stensved

Vil du, som del af et professionelt og engageret team, være med til at præge uddannelse og indsættelse af frivillige soldater? Så er du måske vores kommende uddannelsesbefalingsmand og leder af S7-sektionen i distriktsstaben.

Om os

Hærhjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster er en operativ militær myndighed, og et af de seks hærhjemmeværnsdistrikter, der indgår i Landsdelsregion Øst. Vi opstiller, uddanner og indsætter enheder fra Hærhjemmeværnet.

Distriktets primære samarbejdspartnere – ud over Landsdelsregion Øst og nabodistrikterne – er de tre garnisoner i distriktets område (Korsør, Slagelse og Vordingborg) og Forsvarets enheder i garnisonerne, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi samt de øvrige elementer i samfundets samlede beredskab.

Distriktet består af en stab, 16 kompagnier i den frivillige struktur, ét totalforsvarsstyrkekompagni og en grænsekontrolenhed med 10 militære medarbejdere.
Distriktsstaben er placeret på Vordingborg Kaserne. Staben består pt. af 13 militære og civile medarbejdere organiseret i en S-struktur. Distriktets udvidede stab består derudover af både frivilligt stabspersonel og personel af reserven.

Vi er en travl, spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø, hvor vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen samt når komplekse og hastende opgaver skal løses.

Staben er kendetegnet ved et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for at skabe de bedst mulige vilkår for uddannelse og indsættelse af vores soldater, og det kendetegner os i vores daglige virke. Omgangstonen er åben, ligefrem og ærlig.

Om stillingen

S7-(uddannelses)sektionen består af to uddannelsesbefalingsmænd. Du vil blive sagsbehandler og fagligt ansvarlig for en række uddannelsesmæssige, sikkerheds- og operative områder, ofte i en rådgivende og vejledende rolle.

Som uddannelsesbefalingsmand og leder af sektionen er din vigtigste opgave at støtte underafdelingerne med planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse, herunder at indsætte dig selv som faglærer og instruktør ifm uddannelse af soldater og enheder.

En nær og direkte kontakt til nøglepersonel i underafdelingerne er afgørende for succes. I dit daglige virke bliver du primær kontaktperson for to til tre af distriktets kompagnier. I den forbindelse skal du støtte kompagniledelsen i planlægningen og gennemførslen af uddannelses- og øvelsesaktiviteter, så de når deres opstillede mål.

Din rolle vil bl.a. være rådgivning, vejledning og coaching. Udover sparring med, og vejledning af kompagniledelserne består opgaverne også i at koordinere materiel og faciliteter til kompagniernes uddannelse samt at være bindeled til den faste struktur.

Arbejdet i en frivillig struktur medfører behov for fleksibel arbejdstid, med en del aften- og weekendtjeneste ifm. møder, tilsyn, øvelser o.lign. Oftest kan dette planlægges i god tid og de optjente friheder planlægges afspadseret, hvorved fleksibiliteten i høj grad går begge veje.

Som du kan læse, vil du have mange selvstændige opgaver, en høj grad af beslutningskompetence og en høj grad af selvbestemmelse i hverdagen. Det overordnede princip i staben er ”frihed under ansvar”.

Du vil komme til at indgå i distriktets vagtroste ca. hver 6. uge og kan derigennem blive en del af den lokale beredskabsstab, der træder sammen ved eks. terror, storm- og sne varsler, forhøjet vandstand eller andre begivenheder, der kræver en koordineret civil/militær indsats i politikredsen.

Om dig

Du er seniorsergent og har erfaring som fører og uddanner i Hæren eller Hjemmeværnet. Alternativt er du oversergent og vurderet egnet til udnævnelse.

Det er ønskeligt, at du har baggrund med erfaring som gruppefører og/eller næstkommanderende i en deling og har været udsendt i en international mission. Ligeledes vil det være ønskeligt, at du har kendskab til Hjemmeværnets organisation og funktionsvilkår. Alternativt har du erfaring fra arbejde med frivillige soldater eller andre frivillige organisationer.

Det er ønskeligt, at du er uddannet inden for en række relevante emner fx skydelærer, bykamps-, sanitets- og/eller kørerinstruktør. Du skal være fortrolig med brug af IT i din dagligdag. Kendskab til DeMars, KESDH og hjv.dk er en fordel. Det er endvidere en fordel hvis du er uddannet indenfor militær sikkerhedstjeneste.

Som medlem af distriktsstaben er den vigtigste opgave at levere støtte til de frivillige. Det er derfor vigtigt, at du har forståelse for de frivilliges arbejdsbetingelser og vilkår og kan yde dem støtte i forhold hertil.

Vi forventer, at du er resultatorienteret, systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at bevare roen og overblikket i en hektisk hverdag, ligesom du er god til at prioritere din tid og dine opgaver samt til at tilsikre, at disse løses tilfredsstillende og rettidigt. Du er en igangsætter, som arbejder selvstændigt og trives med vide rammer.
Til ansøgningen bedes du som minimum vedlægge seneste bedømmelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte STCH MJ Kenneth Thornild på telefon 72 47 61 11 eller på mail [email protected] alternativt kan du kontakte OL Flemming Bastrup 41 72 97 24 eller [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Ander Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 57 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 16. pktober 2022 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. november 2022 eller hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM LANDSDELSREGION ØST
Landsdelsregion Øst er en selvstændig niveau III myndighed under Hjemmeværnskommandoen. Lands-delsregionen refererer operativt til Hærkommandoen.
Vi har fokus på Hjemmeværnets frivillige og nationale operationer. Vores geografiske ansvarsområde dækker hele Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Regionens primære opgave er at støtte Forsvaret samt løse og varetage Hjemmeværnets militære kerne-opgaver. Vi koordinerer militære opgaver i regionens ansvarsområde og indgår som en af komponenterne i Totalforsvaret. Regionen har desuden ansvaret for det daglige og lokale samarbejde med de øvrige sektorer i samfundets beredskab, hvor politiet ofte er vores tætteste samarbejdspartner. Regionen har derfor et tæt samarbejde med Landsdelsregion Vest (Jylland og Fyn), Forsvarskommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.

Regionsstaben har ca. 40 civile og militære medarbejdere og består af Operations-, Planlægnings- og Uddannelsessektionen (G3/5/6/7), Efterretningssektionen (G2), Informationsoperationssektionen (G9) og Logistiksektionen (G1/4/8).

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Stensved.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Stensved
  • Søndag den 16. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Stensved

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Stensved over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Stensved over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0