Kursusleder/underviser til [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Tinglev

Innovativ, projektorienteret, udviklingsorienteret kollega, med solide praktiske beredskabsfaglige kompetencer søges. Brænder du for udvikling og for at facilitere læring for beredskabets kommende ledere og undervisere?
Så er du måske den medarbejder, vi søger, til at indgå i et eksperimentelt og innovativt miljø, hvor der arbejdes med realistiske scenarier, der stiller store krav til teamet.

Om os

Beredskabsstyrelsen center for uddannelse uddanner hvert år ca. 1.300 kursister. Derudover står afdelingen i øvrigt til rådighed med beredskabsfaglig viden, erfaring og rådgivning over for kommuner, politi og andre aktører inden for beredskabsområdet.
Beredskabsstyrelsen center for uddannelse er en central spiller i uddannelsen af ledere og mellemledere til det samlede danske beredskab, såvel som uddannelse af instruktører.
Uddannelsesporteføljen falder inden for det kommunale og statslige redningsberedskab, politiet, sundhedsberedskabet og andre myndigheder.
Center for Uddannelse har dertil fokus på de personlige kompetenceudviklingsmuligheder.

Om stillingen

Du får et spændende job med mulighed for at præge udviklingen og samarbejdet ved Beredskabsstyrelsen center for uddannelse.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
• Kursusledelse og lærervirke i kursusporteføljen ved BRSCU
• Udvikling og videreudvikling primært på statslige beredskabsfaglige uddannelser
• Udvikling og uddannelse af kommende holdledere
• Deltagelse i beredskabsfaglige arbejdsgrupper
• Medvirke i udviklingen af det danske redningsberedskab.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant beredskabsfaglig uddannelse og ledelseserfaring.

Du har gennemført Beredskabsstyrelsens Grundlæggende Sergentuddannelse. Derudover har du gennemført den Militære Akademiuddannelse eller tilsvarende niveau, eller er villig til at gennemføre uddannelsen.
For ansøgere der ikke er sergentuddannet i Beredskabsstyrelsen, vil der ske en individuel kompetenceafklaring, med henblik på afklaring af muligheden for at kunne indtræde i stillingen.

Det er en fordel, hvis du har opnået erafring gennem et bredere tjenesteforløb i Beredskabsstyrelsen, det kommunale redningsberedskab eller lignende.

Som medarbejder ved Beredskabsstyrelsen center for uddannelse, besidder du en høj grad af faglighed, samt evnen til at arbejde tværfagligt. Der tages afsæt i et eksperimenterende og innovative læringsrum, hvor motivation og interesse for at formidle viden og færdigheder og udvikle kurser er essentielt.

Vi søger derfor medarbejdere der …
• Evner samarbejdet og optræder professionelt
• Brænder for at skabe resultater, tænker selvstændigt og ud af boksen
• Trives med at deltage i et tværfagligt samarbejde
• Har erfaring med og interesse for undervisning og pædagogik
• Udviser en høj grad af fleksibilitet i et åbent og fleksibelt miljø
• Har interesse for at ”nørde” som specialist på udvalgt(e) område(r)
• Har operativ erfaring

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en erfaren oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Bemærk at stillingen også er slået op på chefsergent og officersniveau. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres derfor efter den valgte kandidat, hvor du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Tinglev, Sønderjylland.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschef, uddannelseschef Morten Rytter Agerskov på telefon 72852334 eller på mail [email protected]

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Michelle Maria Dam Sørensen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Ansøgningsfrist er den 30. oktober 2023. Samtaler forventes afholdt hurtigst derefter. Tiltrædelse er pr. 1. december eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen center for uddannelse i Tinglev og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Tinglev.

Jobbet er oprettet på vores service den 17.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Tinglev
  • Mandag den 30. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Tinglev

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Tinglev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Tinglev over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 2
24. december 2024 2
23. december 2024 2
22. december 2024 2
21. december 2024 2
20. december 2024 2
19. december 2024 2
18. december 2024 2
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1