Jægerkorpsets forbindelsesbefalingsmand til Hjemmeværnet

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vadum

Har du lyst til en hverdag hvor koordination, møder og samarbejde på tværs af værn, samt ikke mindst samarbejde med Hjemmeværnet og dets frivillige står højt på dagsordenen, så er stillingen som Forbindelsesbefalingsmand til Hjemmeværnet lige jobbet for dig.

Om os

Jægerkorpset (JGK) er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrkeenheder, der begge indgår som selvstændige myndigheder underlagt Forsvarets Specialoperations-kommando.

JGK løser krævende militære opgaver for den danske stat, både i ind- og udland – i samarbejde med bl.a. andre internationale specialoperationsstyrker.

Personel i JGK er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til, at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte operative opgaver og i stort set alle terræn og klimatiske forhold – lige fra Arktis til ørkenen.

JGK har fra januar 2019 overtaget ansvaret for at rekruttere, selektere og uddanne folk til, at kunne indgå i Slædepatruljen Sirius i Grønland under Arktisk Kommando.

JGK har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau – spændende fra alsidige uddannelses- og øvelses-aktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.

JGK er en specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk – derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultatur – ”Mere at være end at synes”.

Om stillingen

JGK har årligt mange aktiviteter. Det er lige fra den daglige træning, skydelejre, øvelser m.m. For at kunne gennemføre aktiviteterne optimalt er det essentielt at der er kræfter der støtter dermed. Det være sig lige fra klargøring, opstilling og til at deltage som momentstyrker. Dertil får JGK støtte fra Hjemmeværnets (HJV) personel.

For at dette kan lade sig gøre, skal der bruges en der koordinerer støtten fra primært de lokale hjemmeværns enheder, og er forbindelsesledet mellem Jægerkorpset og Hjemmeværnet. I dette arbejde indgår primært følgende opgaver:

Primær kontakt til - og koordination med relevante enheder fra HJV via Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland og Lokalforsvarsregion Vest med henblik på uddannelsesstøtte til JGK uddannelsesaktiviteter og øvelser, herunder støtte med OPFOR, momenter, vagter, afspærringer, transportopgaver, frivillige til arrangementer og ceremonier, m.m..

Hovedvægten ligger på ansvar for opstilling af momentstyrker til diverse scenarier (I.f.t. patruljetjeneste, opgavespektret for specialoperationsstyrker, m.m.). Skal kunne gennemføre taktiske overvejelser for samt befale for disse styrkers momentindsættelse mod JGK enheder.

Koordinere administrativ- og operativ føring af personel der er afgivet til støtte for JGK fra HJV. Herunder have adgang til at kunne administrere HJV PSN i HJV systemet.

Koordinere tilbagemelding til øvelsestagerne og momentstyrker, herunder efterfølgende LI/LL-proces og administrativ opfølgning.

Indgå i – og bidrage til JGK U-møder med HJV/LRGNV/HDNJY input vedr. brug af ressourcer relateret til HJV.

I koordination med O-SEK, vedligeholde JGK objektdatabase som anvendes i forbindelse med diverse øvelser og uddannelser.

Materielansvar for uddannelsesmaterielpulje som HJV PSN kan anvende ifm. støtteaktiviteter.

Sekundært indgår følgende opgaver:
Deltage i møder ved HJV, med henblik på at kunne planlægge støtteaktiviteter i tid, rum og omfang.

Skal kunne række ud til hele HJV (LRGNV og E) ifm. JGK behov for støtte fra HJV.

Deltage i diverse øvelses-, projekt- og arbejdsgrupper ved JGK samt kurser, møder og uddannelse ved JGK og eksterne myndigheder.

Efter nærmere aftale støtte HJV i forbindelse med uddannelse af HJV personel relateret til støtten af JGK aktiviteter.

Støtte JGK uddannelsesaktiviteter på baggrund af personlige kompetencer i muligt omfang.

På ordre kunne fungere som forbindelsesbefalingsmand (FBM) til eksterne samarbejdspartnere.

Om dig

Du motiveres af at have mange bolde i luften og er god til at strukturere din opgaveløsning i en hverdag, som kan være meget hektisk.

Du arbejder selvstændigt og forstår at samarbejde på tværs i organisationen og værn, udvise en positiv og anerkendende tilgang til andre samt støtter om nødvendigt andres indsats.

Du skal have erfaring med samarbejde med såvel Specialoperationsstyrkerne, som HJV og kende strukturerne indenfor begge områder.

Desuden er det vigtigt at du forstår at motivere og inspirere det frivillige personel, således de ikke kun er en støtte, men også får egen uddannelse ud af støtten.

Skal kunne honorere FSV FUT krav og ved evt. INTOPS skal du kunne honorere JGK yderligere FUT krav.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en konstabel med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Spørgsmål vedrørende stillingens indhold kan stilles til CH 3SQN på telefon 728 39101, eller seniorsergent Carsten Højris Nielsen, S1, på telefon 3091 7332.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected]

Ansøgningsfrist er 13. maj 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM JÆGERKORPSET

Jægerkorpset er den ene af Danmarks to specialoperationsstyrker, der begge indgår som selvstændige myndigheder i Forsvarets Specialoperationskommando. Jægerkorpset løser krævende militære opgaver for den danske stat i både ind- og udland - i samarbejde med bl.a. andre specialoperationsstyrker fra NATO, FN eller anden sammensat koalition.
Jægerkorpsets personel er særligt uddannet og udrustet til at kunne indsættes til lands, til vands og fra luften i en bred vifte af terræn og klimatiske forhold - lige fra arktisk kulde til ørknens gloende hede.
Jægerkorpset har base på Flyvestation Aalborg, hvor hverdagen er kendetegnet ved et meget højt aktivitetsniveau - spændende fra alsidige uddannelses- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland til operative deployeringer og indsættelser i nogle af verdens brændpunkter.
Har du modet og viljen, vil tjeneste ved Jægerkorpset give dig mulighed for at erhverve kvalifikationer og kompetencer, der hjælper dig til at realisere dine 'drømme' - uanset i hvilken retning disse end måtte gå.
Jægerkorpset er som specialenhed kendt for at levere en stor effekt med et lille fodaftryk - derfor mottoet: Plus Esse Quam Simultator - 'Mere at være end at synes'.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vadum.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vadum
  • Onsdag den 13. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vadum

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vadum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vadum over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0