Motormekaniker til Garnisonsværkstedet i Varde (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Varde

Ønsker du faglig/operativ tjeneste, og har du en faglig uddannelse som lastvogns-, landbrugsmaskine-, entreprenørmekaniker eller anden relevant uddannelse? Så er din fremtid måske hos os i Varde.

Om os

Vedligeholdelsesområde Vest er en del af Vedligeholdelsesafdeling Land. Området løser vedligeholdelsesopgaver på Forsvarets landbaserede materielsystemer. Vedligeholdelsesområdet har værksteder i Aalborg, Skive, Holstebro, Varde og Oksbøl og består samlet set af 300 medarbejdere.

Vores opgave er at yde den nødvendige værkstedsstøtte til brugende enheder og sideløbende hermed at uddanne og opstille operative, faglige reparationsenheder til beredskab og evt. internationale operationer. Værkstedet løser opgaverne med kunden i fokus.

Ved Garnisonsværkstedet i Varde gennemføres eftersyn og reparationer på person- og lastvogne. Garnisonsværkstedet er 14 medarbejdere, fordelt på motor-, våben- og elektronikmekanikere samt reservedelsekspedienter.

Vores hverdag kendetegnes ved opgaveløsning med høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab. Vi lægger vægt på fleksibilitet, loyalitet og troværdighed, et godt arbejdsmiljø samt personlig udvikling.

Om stillingen

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige og engagerede mekanikere og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Du skal arbejde tæt sammen med den assisterende værkstedsleder, og dine primære arbejdsopgaver vil være diagnosticering, eftersyn og reparationer af person- og lastvogne.

Du skal derudover deltage i uddannelsesaktiviteter og øvelsesvirksomhed med henblik på at indgå i beredskabsenheder i rammen af 3. Vedligeholdelseskompagni ved 1. Logistikbataljon som en helt naturlig del af tjenesten.

Om dig

Du har en høj faglighed i din opgaveløsning, og du sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af høj kvalitet. Som mekaniker ved du, at det er vanskeligt at vide - hvad arbejdsugen bringer. Derfor ved du også, at det er et vilkår, at det ofte haster med at få materiellet tilbage til brugeren hurtigst muligt - så en fleksibel tankegang og en service-minded indstilling er afgørende parametre for at få succes i jobbet.

Du skal som minimum være udnævnt konstabel. Du skal have en uddannelse som motormekaniker og minimum have kørekort kategori B. Det er ønskeligt, at du har kørekort kategori C-E samt er uddannet på lastvogne og bæltekøretøjer.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til fortroligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

Dit faste tjenestested vil være i Varde.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Jannick Jakobsen på tlf. 41 72 47 79.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 91 63.

Ansøgningsfristen er 25. februar 2022. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen er ledig og skal besættes snarest muligt, dog kan der efter aftale ventes på den rette medarbejder.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Varde.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Varde
  • Fredag den 25. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Varde

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Varde over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Varde over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
4. november 2024 8
3. november 2024 8
2. november 2024 8
1. november 2024 8
31. oktober 2024 8
30. oktober 2024 8
29. oktober 2024 8
28. oktober 2024 8
27. oktober 2024 9
26. oktober 2024 9
25. oktober 2024 8
24. oktober 2024 5
23. oktober 2024 5
22. oktober 2024 5
21. oktober 2024 3
20. oktober 2024 6
19. oktober 2024 6
18. oktober 2024 6
17. oktober 2024 6
16. oktober 2024 6
15. oktober 2024 5
14. oktober 2024 5
13. oktober 2024 6
12. oktober 2024 6
11. oktober 2024 6
10. oktober 2024 6
9. oktober 2024 6
8. oktober 2024 6
7. oktober 2024 6
6. oktober 2024 7
5. oktober 2024 7