Information Systems Security Officer til F-35 sikkerhedsorganisation - 6500

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vojens

Vil du være med til at sikre, at anskaffelsen af Danmarks nye kampfly bliver succesfuld? Nu kan du søge stillingen som F-35 Information Systems Security Officer.

Om os

Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. Fighter Wing Skrydstrups hovedopgave er at opretholde et afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.

Forsvarets fremtidige F-35 kampfly er en højteknologisk, moderne og kompleks kapacitet, hvor en effektiv planlægning, styring og koordination af F-35 sikkerhed er en essentiel forudsætning for en succesfuld implementering og efterfølgende drift af flyet i Forsvaret.

Vi er derfor afhængige af et godt og smidigt samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Faglighed og gode samarbejdsevner er i højsædet. Vores arbejdsklima er kendetegnet ved en god og uformel tone med fokus på resultater. Vi lægger endvidere vægt på gode betingelser for din personlige udvikling som medarbejder.

Om stillingen

Som Information Systems Security Officer indgår du i et team med den resterende F-35 sikkerhedsorganisation, som sikrer, at alle militære sikkerhedsaspekter omkring F-35 kapaciteten er overholdt jævnfør gældende love og regler.

Det primære sagsområde vil være relateret til:

Implementeringsfasen:
I implementeringsfasen skal du bidrage til udvikling af programmets dokumentationsplatform, herunder opbygning af IT-platformen til håndtering af dokumentationsdata samt fungere som projektmedarbejder i forbindelse med dokumentation af data i byggeperioden og efterfølgende drift.

Driftsfasen:
I driftsfasen vil du fungere som rådgiver for informationssystemets ejer på alle områder, der involverer informationssystemets sikkerhed lokalt på Fighter Wing Skrydstrup samt bidrage til udviklingen af cybersikkerheden i samarbejde med øvrige kollegaer.

Du vil være medansvarlig for den daglige sikkerhedsoperation i systemet, herunder fysisk sikkerhed, personalesikkerhed, hændelseshåndtering samt træning af personellet.
Dertil deltager du i udviklingen af systemets sikkerhedspolitik samt rutinemæssig sikring af politikkens efterlevelse.
Derudover vil du have tilsynsansvar for at sikre, at korrekt adgangskontrol er implementeret for både systemadgang og fysisk adgang til databehandlingsfaciliteter.

Din funktion vil også skulle foretage periodisk audit af informationssystemerne samt rapportering af eventuelle sikkerhedsrelaterede hændelser, etisk hacking, udarbejdelse af processer der sikrer, at ubrugte eller inaktive konti løbende gennemgås og deaktiveres, at brugere er sikkerhedsgodkendt og har modtaget den nødvendige uddannelse, før de får systemadgang.
Du vil derfor også skulle varetage rollen som uddannelsesansvarlig for øvrige IT medarbejdere ved kapaciteten på Fighter Wing Skrydstrup.

Opgaverne løses i tæt koordination med den øvrige F-35 sikkerhedsorganisation, herunder projektledere og eksperter fra blandt andet Flyverkommandoen, Forsvarsministeriets Etablissementsstyrelse og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Du må forvente et udbredt samarbejde med kollegaer fra de øvrige nationer i F-35 partnerskabet og hyppig dialog med programorganisationen i USA.

Stillingen har fast tjenestested i Skrydstrup.
Du må dog påregne nogle arbejdsdage ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup, samt tjenesterejser til bl.a. USA.

Om dig

Du er seniorsergent med en bred erfaring for arbejdet med militær sikkerhed, herunder særligt informationssikkerhed, bredt inden for Forsvarsministeriets koncern.

Som ansøger forventer vi, at du har en relevant it-teknisk forståelse, og har erfaring med håndtering af sikkerhedsaspekter i et informationssikkerhedssystem. Du har bred forståelse for IT drift og ’service delivery’ samt indgående kendskab til computernetværk. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Microsoft og Cisco baseret infrastruktur.

Vi forventer, at du kan dokumentere relevant arbejdserfaring.
Det er ønskeligt, at du har erfaring fra arbejde i Flyverkommandoen, Forsvarets Efterretningstjeneste og/eller Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Er engageret og har gode samarbejdsevner.
• Er udpræget dynamisk, selvkørende og ansvarsfuld ift. opgaveløsningen.
• Har gode analytiske evner.
• Er omstillingsparat og hurtigt kan sætte dig ind i nye områder og levere på højt niveau.
• Kan håndtere mange bolde i luften på en gang.
• Har erfaring med internationalt samarbejde.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte sektionschefen major Claus Sørensen på mail [email protected] eller på telefon 41710894.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent René Johannes Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 12. juni 2020 og samtaler forventes afholdt uge 25. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FIGHTER WING SKRYDSTRUP
Fighter Wing Skrydstrup udgør basen for de danske kampfly. FW hovedopgave er at opretholde det danske afvisnings- og fotorekognosceringsberedskab samt at deltage i internationale opgaver med henblik på at indsætte de danske kampfly i luftoperationer. For at kunne holde et højt fagligt niveau deltager FW desuden løbende i en række internationale øvelser.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vojens.

Jobbet er oprettet på vores service den 27.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vojens
  • Fredag den 12. juni 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vojens

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vojens over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vojens over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
28. december 2024 6
27. december 2024 6
26. december 2024 6
25. december 2024 6
24. december 2024 8
23. december 2024 8
22. december 2024 8
21. december 2024 8
20. december 2024 8
19. december 2024 8
18. december 2024 8
17. december 2024 8
16. december 2024 8
15. december 2024 10
14. december 2024 10
13. december 2024 10
12. december 2024 9
11. december 2024 7
10. december 2024 7
9. december 2024 7
8. december 2024 7
7. december 2024 7
6. december 2024 7
5. december 2024 6
4. december 2024 6
3. december 2024 6
2. december 2024 6
1. december 2024 6
30. november 2024 6
29. november 2024 1
28. november 2024 1