Materielbefalingsmand til 1. Nationale Støtteelement i Vordingborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Vi søger en oversergent eller sergent til en stilling som materielbefalingsmand ved 1. Nationale Støtteelement (1 NSE) i Vordingborg.

Om os

1 NSE er en af fem underafdelinger under 4. Nationale Støttebataljon (4 NSBTN).
Størstedelen af 1 NSE er netop vendt hjem fra INTOPS i begyndelsen af 2020 og vil i løbet af 2020 gennemføre uddannelse frem imod NRI beredskab 2021. 1 NSE er kendetegnet ved et højt niveau af faglig ekspertise, rutinerede soldater og et godt sammenhold. Store dele af 1 NSE kommer til at udgøre kernen af 4 NSBTN bidrag til INTOPS februar 2022.

1 NSE består i grundstrukturen af en elementtrop, en forsyningsdeling, en kommandosektion samt forbindelsesofficerer. Depotsektionen er en del af forsyningsdelingen, der også indeholder deltrop og terminalsektion.

4 NSBTN er underlagt Trænregimentet og består af en stab og fem underafdelinger. 1 – 3 Nationale Støtteelementer (NSE) er Stående Reaktionsstyrke (SRS) enheder. 4 NSE kerneopgave er Host Nation Support og uddannelsesstøtte, mens 5 NSE er bataljonens uddannelsesunderafdeling. Alle UAFD uddanner og udsender personel til de nationale støtteelementer i internationale missioner.

Bataljonen arbejder primært med operativ logistik, der sikrer genforsyning af de internationale missioner med kerneopgaver, der ligger indenfor transporttjeneste og terminaltjeneste via sø, luft, jernbane og vej. Herudover depottjeneste, lokalindkøb, økonomi og controlling.

4 NSBTN har kontinuerligt bidrag i både Afghanistan, Kuwait/Irak og Estland. 4 NSBTN er desuden klar til indsættelse med bataljonskampgrupperne, hvilket betyder, at bataljonen har et meget højt aktivitetsniveau og gode udviklingsmuligheder for den enkelte.

Den enkelte medarbejder ved bataljonen opbygger under sin tjeneste en række helt specielle kompetencer, derfor er medarbejderne ved bataljonen den vigtigste ressource. Omgangstonen ved bataljonen er fri men altid med fokus på gensidig respekt, og opgaverne bliver løst efter princippet om frihed under ansvar.

Om stillingen

Som materielbefalingsmand (MATBM) ved 1 NSE bliver du uddannet til at kunne varetage drift-relaterede logistiske opgaver, og på sigt vil du kunne udsendes til internationale operationer som en del af depotet i rammen af Det Nationale Støtteelement og evt. som fører/leder for et depot.

Du bliver næstkommanderende i sektionen, og du skal ved tiltrædelse være fungerende sektionsfører i en periode.

Din hovedopgave i 2020 vil blive at gennemføre opbygning af beredskabsdepotet. Derfor vil koordination med forsyningsdelingsføreren og chefen samt logikstiksektionen ved bataljonen, komme til at fylde en del. Desuden vil den daglige styring og tilrettelæggelse af opgaverne være en naturlig del af opgaveporteføljen.

Du vil være en aktiv medspiller i opretholdelsen af den daglige drift, hvor du er med til at udarbejde bestemmelser og procedurer. Endvidere vil du få mulighed for at udvikle eller tillære nye færdigheder.

Om dig

Du er den modne soldat og oversergent, alternativt er du sergent og klar til udnævnelse. Du har gennem flere års tjeneste har oparbejdet gode uddannelses-, ledelses- og føringsmæssige kompetencer.

Som person har du gode samarbejdsevner, hvilket kommer til udtryk i din omgang med dine relationer. Du er analytisk velfunderet, så du hurtigt kan få overblik over opgavens omfang og kunne fremsætte løsningsmuligheder.

Dine kompetencer i resultatfeltet kommer særligt til udtryk ved gode styrings- og planlægningsevner, da det løbende er nødvendigt i forbindelse med opbygningen af beredskabsbeholdningen.

For at kunne trives i stillingen skal du kunne arbejde selvstændigt, og du sætter pris på en høj grad af frihed under ansvar.

Du er klar til en hverdag, der er præget af tjeneste udenfor garnisonen i kortere eller længere perioder, da tjeneste i internationale operationer og øvelsesaktiviteter er en naturlig del af hverdagen.

Det er en fordel, hvis du har høj faglighed og kendskab indenfor depotfaget.
Endelig er det en fordel, at du har kørekort kategori B samt kørekort kategori C / CE. Du skal naturligvis kunne erhverve kørekort.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale. I så fald vil aflønningen ske i henhold til stillingens lønniveau og der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. gennemgang af den nødvendige strukturelle uddannelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Vordingborg

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefen for 1 NSE,
kaptajn Anders Bennedsen på mobil 20 97 77 87 eller mail [email protected] alternativt kontakt NSE-befalingsmanden seniorsergent Thomas Thulstrup på mobil 50 87 72 26 eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Anders Malik Larsen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 72 81 91 57 eller mail [email protected]

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 19. maj 2020 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Trænregimentet.
Trænregimentet er Hærens største myndighed, og tæller op mod 2000 medarbejdere i de perioder hvor vi har værnepligtige. Udover den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg, men vi rummer også enheder i Vordingborg og værksteder over næsten hele landet.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.5.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Tirsdag den 19. maj 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1