Chef for Hjemmeværnets nye vedligeholdelsesenhed

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Finder du motivation i at arbejde sammen med håndværkere, udøve chefvirke og samtidig sager på styrelsesniveau? Vil du være Hjemmeværnets repræsentant i vedligeholdelsesfora internt og eksternt, så har vi lige jobbet til dig.

Om os

Du kommer til at arbejde i Planlægningsdivisionen, der har det overordnede ansvar for den strategiske udvikling af Hjemmeværnet. Du tilknyttes logistikafdelingen, hvor du bliver chef for din egen enhed.

Logistikafdelingen er en afdeling i Planlægningsdivisionen med kvalitet og rettidighed i højsædet, men samtidig prioriterer vi at styrke og vedligeholde de gode interne relationer i respekt for balance mellem arbejde, familie og fritid. Vi interesserer os i arbejdet og hinanden.

Du bliver chef for Hjemmeværnets Vedligeholdelsesstøtteenhed (VSE). Du vil derfor få stor indflydelse på enhedens opgaver, interne processer og organisering. Enheden skal levere støtte med egne våbenmekanikere til Hjemmeværnets myndigheder og enheder, som er placeret geografisk i hele Danmark. Udover VMEK opgaven bliver enheden Single Point of Contact for al vedligeholdelsesstøtte, der udføres på Hjemmeværnet materiel ved eksterne myndigheder eller på rammeaftaler. Som chef bliver du og din enhed derfor garanten for, at alle forvaltningsregler overholdes.

Enheden, du bliver chef for, er geografisk spredt på forskellige lokationer (Ålborg, Søgaardlejren, Brødeskov samt Vordingborg). Dit kommende tjenestested bliver Vordingborg Kaserne, hvor også Hjemmeværnskommandoen er bosiddende.

Om stillingen

Du vil besætte stillingen som chef for Hjemmeværnets Vedligeholdelsesstøtteenhed (VSE), der for nærværende er under oprettelse, med ressourcer fra en tidligere struktur. Den vil på sigt bestå af både civile og militære medarbejdere. Oprettelsen af den nye enhed skal ses som en generel styrkelse af vedligeholdelsesområdet i Hjemmeværnet, og du vil i stillingen få stor indflydelse på den kvalitet og effekt, som der skal leveres til støtte for alle enheder i Hjemmeværnet. Ud over rollen som chef for enheden, vil du på sigt også skulle være Logistikafdelingens overordnede sagsbehandler på sager vedrørende vedligeholdelsesområdet.

Dine hovedansvarsområder indbefatter bl.a.:

• At være chef for en geografisk opdelt, faglig enhed.
• At indgå i vedligeholdelsesarbejdsgrupper ved primært FMI og FVT og repræsentere og koordinere Hjemmeværnets krav, behov og udviklingsønsker i forhold til vedligeholdelsesområdet.
• Deltagelse i LOGAFD interne logistiske virke med fokus på vedligeholdelsesområdet, herunder levere input til f.eks. sagsbehandling som kommentering af FMI vedligeholdelsesdirektiver, PM erfaringsgrupper, deltagelse i HJK arbejdsgrupper m.v.
• Ansvarlig for bidrag til logistiske bestemmelser, vejledninger og direktiver der vedr. vedligeholdelsestjenesten.

Vi tilbyder dig et afvekslende værnsfælles arbejdsmiljø med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi forventer, at du er en holdspiller, der er initiativrig, ressource bevidst og omstillingsparat. Til gengæld tilbyder vi dig en attraktiv arbejdsplads, hvor du har stor berøringsflade fra det strategiske niveau til såvel frivillige som Hjemmeværnets myndigheder og enheder.

Udgangspunktet for dit daglige virke er Hjemmeværnskommandoen på Vordingborg Kaserne, men der vil forekomme rejsevirksomhed i forbindelse med dit chefvirke for din enhed. Der vil ligeledes kunne forventes besøgs-, tilsyns-, møde og rejseaktiviteter for at sikre sammenhæng mellem planlægningsgrundlaget og de praktiske rammevilkår. Der vil være gode muligheder for hjemmearbejdsdage.

Om dig

Du er praktikker med fokus på at få hverdagen til at fungere. Vi forventer, at du kan navigere mellem modstridende interesser og forskellige niveauer for at få opgaven løst. Du kan lede dit personel fra distancen.

Vi forestiller os, at du er en erfarende kaptajn eller major 322.

Du er ansvarsfuld og samarbejdsvillig i din kontrolvirksomhed med respekt for opgaven og enhedens vilkår. Du bliver en del af en organisation med stor diversitet. Din enhed har stor bevågenhed med fokus på service til Hjemmeværnets enheder og overholdelse af forretningsregler. Du har overblik og er selvstændig i din opgaveløsning.

Vi forventer, at dit chefvirke er autentisk og empatisk med fokus på ordentlighed samt sans for at bevare balancen mellem mål og midler, så dine arbejdsmæssige ressourcer prioriteres til gavn for både Planlægningsdivisionens som Hjemmeværnskommandoens samlede opgaveløsning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajnløjtnanter/kaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Fast tjenestested vil være ved Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Michael Gøttske på telefon 25 72 11 47 eller Tim Borngräber Olsen på telefon 25 42 98 06.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.

Ansøgningsfristen er den 16. september 2022. Samtaler til stillingen forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansættelsesdato 1. november 2022 eller hurtigst muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. Hjemmeværnskommandoen (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fastholdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.8.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Fredag den 16. september 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1