Kører/Stabshjælper til Adjudanturelementet ved [xxxxx] i Vordingborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Er du ansvarsbevist, serviceminded og fleksibel af natur? Sætter du en ære i at arbejde struktureret med tildelte opgaver i et miljø, hvor god service er øverste prioritet? Så er du måske den stabshjælper/kører til Adjudanturelementet i HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN, som vi søger.

Om os

Adjudanturelementet i HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN understøtter Hjemmeværnsledelsen, med fokus på Chefen for Hjemmeværnet, med personlig rådgivning, planlægning, tilrettelæggelse og praktisk støtte.

Vi er et team bestående af militære og civile på i alt fem medarbejdere, som via et godt og tæt samarbejde sikrer, at Chefen for Hjemmeværnet har de bedst mulige vilkår for at udøve sit virke.

Vores daglige omgangstone er uformel og humørfyldt, og vi vægter faglighed, samarbejde samt sparring højt. Vi har en travl hverdag med mange opgaver, men vi er gode til at bakke hinanden op. Vi er fremadsynede og søger altid at løse opgaverne på bedst mulige måde.

Vi har en uformel ledelsesstil og prioriterer videndeling og udveksling af erfaringer, hvilket bl.a. sker via vores ugemøder. Vi skal være til rådighed, når opgaverne kræver det, men vi har samtidig en fleksibel arbejdsuge, hvor du har mulighed for at præge og tilrettelægge din arbejdsdag.

Om stillingen

Din primære opgave er at bistå sektionen med en bred portefølje af praktiske opgaver i forhold til Chefen for Hjemmeværnets daglige virke, herunder mødeforberedelse, besøgsvirksomhed, ceremonielleaktiviteter m.v. Desuden vil en af dine vigtigste opgaver være at transportere Chefen for Hjemmeværnet til og fra møder samt andre aktiviteter i hele landet og udlandet.

Kørslerne foregår primært i dagtimerne, men du skal være indstillet på, at der kan forekomme skæve arbejdstider eller ture med overnatning – også i weekender.

Du skal endvidere påregne at varetage nogle praktiske og administrative opgaver i forbindelse med kørslerne. Derudover vil du være ansvarlig for at sikre vedligeholdelsen af køretøjet, herunder ansvar for service og eftersyn samt klargøring, så køretøjet altid er klart.

Du vil endvidere skulle støtte sektionens øvrige medarbejdere og Hjemmeværnsledelsen med en diverse administrative og praktiske opgaver, herunder bl.a. ved anvendelse af DeMars/SAP og KESDH.

Desuden skal du støtte med relevante forefaldende praktiske opgaver i forbindelse med de aktiviteter, som tilrettelægges og gennemføres af adjudantursektionen – på lige fod med dine kollegaer.

Om dig

Du er koporal eller konstabel med et godt udviklingspotentiale.

Det er et krav, at du har kørekort kategori b, og du er god til at kommunikere både på dansk og engelsk.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til Hjemmeværnet, og du har erfaringer med VIP kørsel samt erfaring som f.eks. kontor-, stabs- eller forsyningshjælper eller anden relevant baggrund til at varetage stillingen.

Det forventes, at du har gode kørselsevner og kan bevare roen i pressede situationer. Du skal være fleksibel og klar til at tilpasse din arbejdsdag, når arbejdssituationen eller arbejdstiden ændrer sig. Ligesom du er god til at planlægge ture og arbejde struktureret.

Stillngen kræver at du forstår at skifte mellem den daglige uformelle tone og den formelle repræsentative rolle, som ligger i jobbet samt at du trives med fleksible arbejdstider og udfordringer.

Som person forventer vi, at du er:
- moden og rolig
- præsentabel og pålidelig
- servicemindet og omstillingsparat
- god til at samarbejde

Ansættelsesvilkår

Stillingen er værnsfælles.

Stillingen er en faglært korporalstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Vordingborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte fungerende leder af adjudanturelementet Kaptajnløjtnant Peter Haack Revald på telefon 24 43 71 19.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail [email protected].

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 16. oktober 2022, og ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende. Stillingen er til besættelse pr 1. januar 2023.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnet er en frivillig, militær beredskabsorganisation. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN (HJK) er Hjemmeværnets øverste myndighed og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJK er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJK er ansvarlige for opstilling og uddannelse af frivilligt personel og enheder og deltager som en del af det militære forsvar i løsningen af de opgaver, der påhviler Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet samt disses hjælp til civile myndigheder. HJK står for information om Hjemmeværnet, strategisk rekruttering og fast-holdelse af frivillige, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJK med Hjemmeværnsstab, divisioner og afdelinger har til huse på Vordingborg Kaserne.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 26.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Søndag den 16. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1