Major/orlogskaptajn til [xxxxx]s Operationsafdeling (genopslag)

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Vi søger en major/orlogskaptajn der trives med stabsarbejde på styrelsesniveau, og med et godt kendskab til Forsvarets nationale opgaveløsning.

Om os

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN holder til på Vordingborg Kaserne og består af godt 100 medarbejdere, med en nogenlunde ligelig fordeling af militært og civilt ansatte.

Operationsafdelingen indgår i Operationsdivisionen og rummer både et nationalt og et internationalt element, ligesom vi også har ansvaret for den militære sikkerhed i Hjemmeværnet. Foruden chefen er der i alt 12 medarbejdere i afdelingen. Nationalt Operationselement består af seks personer og omgangstonen er uhøjtidelig og lun.

Generelt skal afdelingen skabe og udvikle grundlaget for, at Hjemmeværnet, som en frivillig, militær beredskabsorganisation, kan støtte Forsvaret, politiet og andre beredskabsmyndigheder.

Frihed under ansvar samt initiativ og handlekraft er nøgleord hos os. Vi kender ikke altid dagen, hvorfor merarbejde og ad hoc opgaver kan forekomme. Der forventes tilstedeværelse i staben, da den personlige kontakt til kollegaerne prioriteres højt. Alle medarbejdere har imidlertid udleveret FAP-PC, så hjemmearbejdsdage er naturligvis en mulighed.

Om stillingen

Nationalt Operationselement sagsbehandler forvaltningsgrundlaget for Hjemmeværnets nationale opgaveløsning og beredskab på styrelsesniveau. Du vil derfor skulle samarbejde med både militære og civile beredskabsmyndigheder, som Hjemmeværnet støtter, især Forsvarskommandoen og Rigspolitiet. Det kræver, at du har erfaring med stabsarbejde og har en vis rutine i skriftlig kommunikation og anvendelsen af stabsstøtteværktøjer.

Du vil bl.a. skulle arbejde med overordnet forsvars - og beredskabsplanlægning. Det forudsætter et tæt samarbejde med Hjemmeværnets myndigheder, som omfatter de to Landsdelsregioner, Marinehjemmeværn, Flyverhjemmeværn og Hjemmeværnsskolen.

Uanset hvilken værnsbaggrund du har, vil du forventeligt få Flyverhjemmeværnet og deres nationale opgaveløsning som særligt sagsområde.

Du skal også opbygge og vedligeholde en operativ indsigt med henblik på at kunne give de nødvendige faglige input til HJEMMEVÆRNSKOMMANDOENs øvrige afdelinger i deres opgaveløsning.

Da HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er en forholdsvis lille stab, kan du også få muligheder for at anvende øvrige tjenstlige kompetencer, fx områder inden for operativ kommunikation, planlægning af visse kriseøvelser, operativ anvendelse af droner og militær sikkerhed.

Du vil på sigt skulle indgå i HJEMMEVÆRNSKOMMANDOENs vagthavendeordning (tilkaldevagt), men naturligvis ikke før du vurderes at være klar til dette.

Har du kompetencer og interesse inden for ovenstående brede område? Så er stillingen som sagsbehandler i det nationale operationselement, i Operationsafdelingen ledig til besættelse hurtigst muligt.

Om dig

Du er major/orlogskaptajn og har gennemført MMS, VUT II/L eller anden ækvivalerende uddannelse. Er du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant der er optaget på eller i gang med MMS, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.
Stilingen er værnsfælles og en baggrund i Flyvevåbnet er ikke en forudsætning, men vil være et plus.

Du har en alsidig tjenestebaggrund i Forsvaret, og har lyst til at arbejde med en bred opgaveportefølje og bidrage til at udvikle Hjemmeværnet som en frivillig, militær beredskabsorganisation, der støtter Forsvaret og det civile samfund.

Det forventes, at du er en rutineret IT bruger (Word, Excel, Power Point og SharePoint) og kan anvende diverse stabsstøtteværktøjer (herunder Workzone, DeMars og meget gerne HJV.DK). En supplerende uddannelse i stabsstøtteværkstøjerne vil naturligvis kunne gives.

Du er helhedsorienteret og struktureret og du kan bevare overblikket i en til tider hektisk hverdag. Opgaverne i afdelingen er mangeartede og dukker indimellem op med kort varsel.

Du er positiv og løsningsorienteret og ikke bange for at lære noget nyt. Du er velformuleret på dansk og engelsk - både mundtligt og skriftligt.

Ansættelsesvilkår

Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.’

Det faste tjenestested er i Vordingborg, men der er også mulighed for at arbejde fra Kastellet i København, ligesom det naturligvis er muligt at tage en hjemmearbejdsdag i ny og næ.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for HJEMMEVÆRNSKOMMANDOENs Operationsafdeling, oberstløjtnant Paul Gordon Nielsen på tlf.: +45 3031 0769, på FIIN: HJK-CHOPS eller mail: [email protected] eller lederen af nationalt operationselement, major Henrik Beier-Christiansen på tlf. 7282 0050, på FIIN: HJK-OPS-NO01 eller mail: [email protected].

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent kaptajn Jesper Tang Sørensen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9149.

Ansøgningsfristen er d. 31. oktober 2022 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Den endelige tiltrædelsesdato forventes at være 1. januar 2023, men vil blive endeligt koordineret med din nuværende chef.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er ansvarlig for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.

HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN er ansvarlige for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne, idet enkelte dele har til huse i Generalstok på Kastellet i København.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Mandag den 31. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 2
16. november 2024 2
15. november 2024 2
14. november 2024 2
13. november 2024 2
12. november 2024 2
11. november 2024 2
10. november 2024 2
9. november 2024 2
8. november 2024 2
7. november 2024 2
6. november 2024 2
5. november 2024 2
4. november 2024 2
3. november 2024 2
2. november 2024 2