Værkstedsbefalingsmand til Værksted Vordingborg

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vordingborg

Ønsker du faglig/operativ tjeneste, og har du en uddannelse som automekaniker/lastvognsmekaniker eller en anden relevant uddannelse? Så er din fremtid måske hos os i Vordingborg.

Om os

Værksted Vordingborg er stedet, hvor alle omkringliggende enheder afleverer køretøjer, våben, elektronik m.m. til reparation og eftersyn.
Ved siden af arbejdet som mekanikere er vi soldater. Vi anvender derfor en del tid på militære færdigheder, således vi kan udsendes i internationale operationer og indgå i div. beredskaber m.v.
I dagligdagen er vi 35 medarbejdere fordelt på et ledelseselement, motormekanikere, elektronikfagteknikere, våbenmekanikere, reservedelsekspedienter og specialarbejdere.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Om stillingen

Du skal i samarbejde med assisterende værkstedsleder (Seniorsergent) lede og fordele arbejdet blandt delingens mekanikere og skal således kunne skabe forudsætninger for, at de kan levere opgaveløsninger af høj kvalitet.

Du skal have flair for naturlig forudseenhed og gode samarbejdsevner.
Du kan arbejde selvstændigt og har faglig viden, færdigheder og stolthed som en bærende kraft i dine opgaveløsninger. Du sætter ganske enkelt en stor personlig ære i at udføre dit arbejde i høj kvalitet til gavn for kunderne.

Du skal kunne udvise stor empati med kunderne, som altid er pressede, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning.

Om dig

Du er oversergent eller sergent, der er fundet egnet til næste niveau samt lyst til videreuddannelse.

Vi forestiller os, at du har svendebrev som lastvognsmekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller tilsvarende uddannelse.
Du kan anvende SAP/DEMARS indenfor vedligeholdelsesmodulet (PM) og lagermodulet (MM) og du har et gyldigt kørekort til minimum kategori B-C-E.

Du er klar til en hverdag der er præget af dynamik og fokus på opgaven og du kan arbejde målrettet og selvstændigt på baggrund af udstukne retningslinjer og bestemmelser.
Du trives med ansvar og deraf følgende krav til sig selv. Desuden er du klar og tydelig i din mundtlige og skriftlige kommunikation.

Det vil være en fordel, at du har en uddannelse i LEAN og har praktisk erfaring med og lyst til at anvende LEAN i opgaveløsningen.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergent stilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er ved Garnisonsværksted Vordingborg, Vordingborg Kaserne.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfatter af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i sin ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder SSG Søren Rikhof på telefon: 41 32 22 44.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent John K. Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon: 72 81 93 20 eller mail [email protected]

Ansøgningsfristen er den 17. juli 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 30/31.
Ansættelse efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Sikkerhedsmedarbejder", og befinder sig i kategorien "Kontor, handel og service".

Arbejdsstedet er beliggende i Vordingborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 4.7.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Sikkerhedsmedarbejder
  • Vordingborg
  • Onsdag den 17. juli 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte sikkerhedsmedarbejder i Vordingborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal sikkerhedsmedarbejdere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte sikkerhedsmedarbejdere i Vordingborg over tid

Dato Alle jobs som sikkerhedsmedarbejdere
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 5
20. december 2024 5
19. december 2024 5
18. december 2024 5
17. december 2024 4
16. december 2024 4
15. december 2024 4
14. december 2024 4
13. december 2024 3
12. december 2024 3
11. december 2024 2
10. december 2024 2
9. december 2024 2
8. december 2024 2
7. december 2024 2
6. december 2024 2
5. december 2024 2
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1