Vicerektor til [xxxxx] Innovationsgymnasium

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Er du en stærk og engageret leder med lyst til at deltage i videreudviklingen af et HHX-gymnasium med en særlig innovationsprofil, der i de kommende skoleår stiller skarpt på at styrke og understøtte elevernes læring, trivsel og dannelse? Er du en motiverende og inspirerende personaleleder med sans for den daglige drift af et gymnasium, og kan du favne komplekse problemstillinger i en hverdag, hvor det går stærkt? Så er du måske vores nye vicerektor.

Da vores nuværende vicerektor skal prøve kræfter med ledelsesarbejdet andetsteds, søger vi pr. 1. oktober 2023 en ny vicerektor på Niels Brocks Innovationsgymnasium. Som vores nye vicerektor skal du have erfaring med ledelse, gerne indenfor ungdomsuddannelserne, være en holdspiller og have et skarpt blik for alt det, der skal til for at få en organisation til at leve og fungere i hverdagen.

Om dig
Vi er særligt optaget af, at du har tilstrækkelig erfaring som leder til, at du kan optræde med stor selvstændighed og tage ansvar for de målsætninger, vi arbejder med. Du er en samlende figur, der har god føling med, hvad der rører sig både blandt medarbejderne og eleverne, og som tager vare på kulturen på vores gymnasium. Sammen med rektor står du på mål for de beslutninger, der bliver truffet. Du er bevidst om din lederrolle og forstår at give skolens medarbejdere de bedst mulige rammer for at skabe kvalitet. Du er dynamisk og driftssikker og besidder en stor arbejdskapacitet. Og du formår at følge opgaverne til dørs.

Om stillingen
Som vicerektor bliver du rektors højre hånd og stedfortræder, og du skal i samarbejde med rektor lede og stå for drift, kvalitetssikring og udvikling af gymnasiet. Gymnasiets samlede ledelse består udover rektor og vicerektor af tre pædagogisk faglige koordinatorer, som har en afgørende rolle for koblingen mellem ledelse og medarbejdere. Du bliver desuden en del af en samarbejdende vicerektorgruppe på tværs af Niels Brocks fem gymnasier.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder bliver:

  • Delt personaleansvar for omkring 75 medarbejdere
  • I samarbejde med PFK’er og skemalægger ansvar for planlægning og årshjul
  • Ressourcestyring i forhold til opgavefordeling og opgavesedler
  • Delt fagligt ansvar for studieretningsteams, faggrupper samt udviklingsgrupper
  • Stedfortræder for rektor
  • Besøgselever og introduktionskurser, Studievalg Danmark samt udvalgte partnerskaber
  • Lokal arbejdsmiljøleder og repræsentant i Niels Brocks overordnede arbejdsmiljøudvalg
  • Rekruttering og ansættelser
  • Drift og udvikling af gymnasiet i samarbejde med rektor, PFK’ere, fagansvarlige samt studieretningskoordinatorer i relation til gymnasiets strategiske retning
  • Samarbejde med Niels Brocks øvrige vicerektorer samt kontorledere om eksamensplanlægning, interne prøver, karakterafgivning, skolestart og -afslutning, administrative arbejdsgange o.l.

Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring ift.:

  • Personaleledelse
  • Ledelse af forandringsprocesser
  • Kommunikation, formidling og samarbejde
  • Datadrevet kvalitetsudvikling og kvalitetssikring
  • Planlægning, administration og økonomistyring
  • Netværks- og relationsskabelse

Erfaring med Innovationsdidaktik er helt klart også et plus.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid pr. 1. oktober 2023, og ansættelse sker i henhold til cirkulære vedrørende aftale om ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område. Stillingen har en teknisk indplacering i lønramme 35. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg.

Mere information
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos rektor Annemerete Esmark Thers på 2321 4626 eller [email protected]. Du kan læse mere om Niels Brock på www.nielsbrock.dk.

Ansøgning og ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag den 11. august 2023 kl. 12.00. Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via nedenstående link. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Ansættelsessamtalerne vil blive afholdt den 15. august (1. runde) og den 21. august (2. runde).

Om Niels Brock
Vi er én af Danmarks mest internationale og innovative uddannelsesinstitutioner med mere end 10.000 elever, kursister og studerende her i landet og uddannelsesaktivitet i udlandet. På Niels Brock, der daterer sig tilbage til 1881, insisterer vi på at tænke anderledes og på at gøre os umage for at uddanne stadig dygtigere elever, studerende og kursister.

Gennem generationer har Niels Brock været synonymt med medarbejdere, der dygtigt og engageret skaber de bedste rammer for ambitiøse og, videbegærlige og innovative unges personlige og faglige udvikling.

Vores ambition er at være Danmarks mest internationale og innovative handelsskole. Vi udvikler og udbyder uddannelsestilbud, der sikrer dansk erhvervsliv de rette kompetencer og styrker konkurrenceevnen, og vi er anerkendt for vores fagligt og pædagogisk stærke undervisere og dygtige elever.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Jobbet er oprettet på vores service den 20.6.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder

Statistik over udbudte jobs som skoleledere

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
26. december 2024 64
25. december 2024 64
24. december 2024 64
23. december 2024 64
22. december 2024 63
21. december 2024 63
20. december 2024 61
19. december 2024 56
18. december 2024 52
17. december 2024 53
16. december 2024 52
15. december 2024 54
14. december 2024 54
13. december 2024 52
12. december 2024 45
11. december 2024 45
10. december 2024 43
9. december 2024 41
8. december 2024 41
7. december 2024 42
6. december 2024 42
5. december 2024 44
4. december 2024 48
3. december 2024 48
2. december 2024 49
1. december 2024 56
30. november 2024 54
29. november 2024 56
28. november 2024 59
27. november 2024 60
26. november 2024 63