Daginstitutionsleder til børnehuset Kærdammen

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Vil du lede en daginstitution, der er i god udvikling og har alle forudsætningerne for at blive helt fantastisk?

Er du optaget af at lede pædagogiske udviklingsprocesser, som sikrer høj faglig kvalitet?

Og er du en dygtig personaleleder, så søger Brøndby Kommune ny daginstitutionsleder til at stå i spidsen for børnehuset Kærdammen.

Vi søger en engageret leder, som brænder for at skabe en ny fælles kultur i børnehuset Kærdammen, da vi er i gang med at udvide institutionen ved at tage et nyt hus med 1 vuggestuegruppe og 1 børnehavegruppe i brug.

Vores eksisterende børnehus har i forvejen et hus med 1 vuggestue- og 2 børnehavegrupper samt 18 medarbejdere; og med et nyt hus på selvstændig matrikel flere nye børn og medarbejdere på vej. Din første opgave som leder bliver derfor at skabe en ny vision og fælles retning for hele det samlede børnehus.

Om stillingen

Vi søger en ambitiøs leder, som har ledelseserfaring og lyst til at arbejde med at sætte retning for en ny fælles kultur i samarbejde med medarbejdere, forældrebestyrelse og forældre.

Brøndby Kommune er ambitiøse, når det gælder børneområdet, og er kendt for at understøtte rammer for dagtilbud af høj kvalitet – eksempelvis med 80% pædagoger og 20% pædagogiske assistenter/medhjælpere. I din hverdag vil du skulle sætte retning for og understøtter den pædagogiske praksis, således at der bliver skabt de bedste betingelser for leg, udvikling og læring til gavn for alle institutionens børn. Som dagtilbudsleder vil du selvstændigt skulle varetage ledelse af eget dagtilbud, da du vil refererer direkte til forvaltningens ledelse. Du bliver en del af dagtilbudsområdets samlede ledergruppe og får du gode muligheder for at være med til at præge det samlede område, ligesom du indgår i et ledernetværk, hvor der drøftes udvikling og implementering af tiltag, bevilges støtteressourcer samt gives ledelsessparring, vidensdeling og support til hinanden. Du vil også have adgang til konsulentbistand fra områdets pædagogiske konsulenter og vi tilbyder flere muligheder for videre-/efteruddannelse af både ledere og medarbejdere.

Vores forventninger til dig

Vi søger en leder, som kan fortsætte den gode udvikling i børnehuset i samarbejde med medarbejdere, børn og forældre og kan se sig selv i nedenstående:

  • Du er uddannet pædagog med ledelseserfaring og har en diplom i ledelse, hvis ikke så en stor lyst til at gå i gang denne uddannelse.
  • Du forstår og trives med at arbejde i en politisk styret organisation, og er dygtig til at implementere og oversætte politiske beslutninger.
  • Du kan sætte en ambitiøs dagsorden og forstår at skabe følgeskab, så medarbejdernes kompetencer kommer i spil og igangsatte indsatser følges til dørs.
  • Mestrer at inddrage forældrene på rette tid og sted, og ser dem som en ressource og vigtige samarbejdspartnere.
  • Mestrer at inddrage relevante tværfaglige samarbejdspartnere i opgaveløsningen.
  • Du kan arbejde systematisk med data, som grundlag for dine ledelsesmæssige handlinger og udvikling af den pædagogiske faglighed.
  • Du har gennemslagskraft både mundligt og skriftligt.

Vi tilbyder

  • En lederstilling med stort råderum og mulighed for at sætte sit eget præg på udviklingen.
  • En spændende stilling i en kommune, hvor børneområdet prioriteres højt.
  • Et stærkt fagligt fællesskab i både ledergruppen og ledernetværket.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om Brøndby Kommune og børnehuset Kærdammen

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Børnehuset Kærdammen er beliggende med Vestvolden i baghaven samt Brøndbyskoven og kommunens naturskole i gåafstand.

Børnehuset Kærdammen er idrætscertificeret og anvender pædagogisk idræt som daglig pædagogiske metode med fokus på at øge forståelse for, hvad der skal til for at få en sund og stærk krop og anvende leg og bevægelse til at understøtte børnenes sociale kompetencer og fællesskaber.

Læs videre på Brøndby Kommunes hjemmeside

Løn - og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer. Vi ser gerne, at du kan tiltræde stillingen d. 1. april 2022 eller hurtigst muligt. Dagtilbuddene er organisatorisk placeret i Børn-, Kultur- og Idrætsforvaltningen. Løn - og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Vil du vide mere om stillingen som dagtilbudsleder i Brøndby Kommune, er du velkommen til at kontakte dagtilbudschef Charlotte Faldt Andersen på telefon 4328 2613 eller stedfortræder i Børnehuset Kærdammen Margit Roslyng på telefon 4328 2361.

Sidste ansøgningsfrist er den 8. februar 2022, og samtalerne finder sted den 17. februar 2022 på Brøndby Rådhus.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 7.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Brøndby
  • Tirsdag den 08. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1