Udviklingsorienteret viceskoleleder til den bedste Brøndbyvester Skole - genopslag!

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Motiveres du af at understøtte udvikling, trivsel og læring for såvel elever som medarbejdere?

Ledelse i fællesskab

Ledelsesteamet består af en skoleleder, fem viceskoleledere, en afdelingsleder, en SFO-leder, en SFO-souschef samt to SFO-afdelingsledere. Vi samarbejder hver dag tæt om at bedrive god skole sammen med elever, forældre og medarbejdere.

Ledelse på Brøndbyvester Skole tager udgangspunkt i vores fælleskommunale ledelsesgrundlag - “Ledelse i fællesskab” og skolens fælles retning om at “Ingen skal stå alene - Ingen kan stå alene”. En grundsætning der gælder for såvel elever, forældre, medarbejdere som ledere.

Dine arbejdsopgaver

Du kommer til at indgå i opgaverne omkring vores mellemtrin, overbygning og tilhørerne specialklasser. Herudover skal du have kompetencer, der kan bidrage til varetagelse af bredere opgaver af såvel pædagogiske -, faglige - som administrative karakter. Særligt skal du kunne bidrage til at løfte vores aktuelle fokusområder:

  • Udrulning af ”Overordnet handleplan for kvalitetsløft af folkeskolerne i Brøndby Kommune 2023-2026”
  • Videreudvikling af vores modtageklasse tilbud
  • At vi til næste skoleår overgår til lønsumsstyring
  • Udvikling af vores tværgående samarbejde i Kompetencecenteret, med afsæt i fælles kommunal retning.

Dine erfaringer og kompetencer

Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring fra folkeskolen. Denne erfaring kan både være som lærer og som leder. Vi hører altså stadig gerne fra dig, også selvom du endnu ikke har opbygget en solid ledelseserfaring, men i stedet har relevante erfaringer, der har givet dig ledelseskompetencer, som vi kan hjælpe dig med at bygge videre på.

Med afsæt i vores grundsætning er vi bevidste om, at kerneopgaven er for kompleks til at det er en enkeltmandspræstation. Derfor er det vigtigt for os, at du som kommende leder og kollega:

  • forstår at skabe og indgå i trygge og troværdige relationer
  • står stærkt i en klar retning og har overblik i med- og modvind
  • motiveres af ledelsesopgaven
  • er engageret og arbejdsom
  • har indsigt i- og forståelse for arbejdsgangene på en skole og i en politisk ledet organisation

Brøndbyvester Skole

Brøndbyvester Skole er en større folkeskole, beliggende på to matrikler, med 1200 glade elever og deres interesserede forældre, en engageret og op bakkende skolebestyrelse samt 200 dygtige og engagerede lærere, pædagoger og administrative medarbejdere.

Ansættelsesprocessen

Det er vores erfaring, at både ansøgere og ansættelsesudvalget får en bedre oplevelse af processen, hvis ansøgeren har været i dialog med os forud for ansøgningsfristen. Vi ser derfor meget gerne, at du kontakter skoleleder Joachim Kjølberg, på telefon 51 46 05 94, for en snak om stillingen eller for at aftale et besøg.

Herefter håber vi, at du har lyst til at sende en ansøgning på max. 1 side, hvor du giver os en indsigt i, hvordan du tænker visionært om folkeskolen, dine tanker om god ledelse og hvad der motiverer dig. Dine arbejdsopgaver ser vi gerne beskrevet i dit CV, hvor du også meget gerne må beskrive dine opnåede kompetencer.

Ansøgningsfristen er onsdag d. 17. januar 2024.

Første samtalerunde vil være mandag d. 22. januar 2024 og anden samtalerunde vil være mandag d. 29. januar 2024. Til anden runde vil der være en case.

Tiltrædelse vil ske den 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 18.12.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Brøndby
  • Onsdag den 17. januar 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1