PLANLÆGNINGSSTÆRK UDDANNELSESCHEF TIL [xxxxx]

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brønshøj

Har du lyst til ledelse, og kan du lide struktur og planlægning? Er du også dygtig til Excel, Lectio og IT?

Så er du måske vores nye uddannelseschef på Nørre Gymnasium pr. 1. oktober 2022.

Vi søger en ny uddannelseschef, som vil være med til at videreudvikle gymnasiets stærke profil i tæt samarbejde med den øvrige ledelse, administration og med lærerne på gymnasiet. Vi ønsker at styrke vores ledelsesteam, som i dag består af rektor, vicerektor, en uddannelseschef samt en IB-coordinator. Vores ledelseskultur er uhøjtidelig, tillidsbaseret og direkte, ligesom sparring, refleksion og resultatorientering er nøgleord. Alle i ledelsen er nærmeste leder for ca. 25 medarbejdere.

Som vores nye uddannelseschef skal du især have lyst og evner til at varetage den strukturelle og planlægningsmæssige styring og understøttelse af skolen og det pædagogiske arbejde, både i Lectio og på IT-området. Du bliver fx ansvarlig for at lave grundlag for og lægge vores skema, vedligeholde/udvikle studieretningsskabeloner og holdpakke vores valghold. Det er vigtigt, at du kan lide at udvikle og optimere på strukturelle modeller og at samarbejde med den øvrige ledelse og lærere om løsninger, der skaber de bedste rammer for både medarbejdere og elever - naturligvis inden for de givne rammer og vilkår.

På IT-siden samarbejder vi med IT-center Fyn og en fast fuldtidsmedarbejder herfra varetager den daglige drift og support af lærere og elever. Derudover har vi et IT-udvalg og har netop udnævnt en pædagogisk IT-koordinator, som du også skal samarbejde med. Det bliver din opgave at samle området og opbygge og drive en effektiv IT-organisation og IT-strategi på Nørre G. Herunder sparre med vores IT-medarbejder om tekniske løsninger, valg af hardware og software samt studieadministrative systemer.

Opgaver

  • Skemalægning og generel planlægning/styring i Lectio, herunder optimering af lokaleudnyttelse
  • Lectio-ansvarlig, både administrative og driftsmæssige opgaver
  • Styring, drift og udvikling af IT-området både teknisk og pædagogisk.
  • Studieretningsskabeloner
  • Studieretningsvalg, valgfag og planlægning af 130 timerspuljen samt klassedannelse i samarbejde med øvrig ledelse.
  • Deltagelse i pædagogisk og strategisk udviklingsarbejde
  • Årgangsleder
  • Personaleansvar for 20-25 lærere og øvrige medarbejdere

Derudover vil du også varetage andre typer ledelsesopgaver af både praktisk, pædagogisk og strategisk karakter, som vi i fællesskab fordeler efter din ankomst.

Vi forventer, at du

  • Besidder organisatorisk overblik og kan lede i overensstemmelse med skolens strategiske retning i tæt samarbejde med den øvrige ledelse
  • Har mod, vilje og evne til at tage ansvar, løse dilemmaer og drive processer fra start til slut
  • Har lyst til ledelse og kan leve med kompleksitet i organisationen
  • Har logistisk overblik og kan lide at styre gennem klare strukturer
  • Kan stikke fingeren i jorden, lytte og inddrage andre - men også stå ved en beslutning og have gennemslagskraft
  • Er fleksibel nok til også at kunne ændre en beslutning, hvis der viser sig en bedre løsning
  • Er en holdspiller, som kan skabe følgeskab og gode relationer internt og eksternt
  • Holder døren åben overfor medarbejdere og elever og er god til at kommunikere
  • Har overskud og høj kapacitet
  • Har 1-2 gymnasiefag og pædagogikum, da du forventes også at skulle undervise

Det er en fordel, hvis du har ledelseserfaring og/eller har taget en ledelsesuddannelse.

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort gymnasium med ca. 1110 elever, der er præget af mangfoldighed, international atmosfære og faglig begejstring i et udviklende og udfordrende læringsmiljø.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder samt udbyder både pre-IB og IB (International Baccalaureate). Nørre Gymnasium er i 2020 blevet Unesco Partnerskabsskole. Det betyder, at vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. Læs mere om gymnasiet på vores hjemmeside her.

Nørre Gymnasium har en stærkt decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Det betyder, at det enkelte lærerteam og teamlederen omkring en klasse tager stort ansvar og træffer mange selvstændige beslutninger og fører dem ud i livet, ligesom de har stor frihed til at planlægge og ændre i lectio inden for de besluttede rammer. Gymnasiets elever og lærere er meget engagerede.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel på +45 20459751 eller mail [email protected].

Ansøgningsfristen er torsdag d. 11. august kl. 12.00. Stillingen kan kun søges via Gymnasiejob og CV samt eksamenspapirer skal vedlægges.

Vi forventer at holde 1. ansættelsessamtale onsdag d. 17. august og 2. ansættelsessamtale mandag d. 22. august. Begge dage om eftermiddagen.

Yderligere informationer om stillingen kan fås hos rektor Mette Vedel på +45 20459751.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brønshøj.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.7.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Brønshøj
  • Torsdag den 11. august 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Brønshøj

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Brønshøj over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Brønshøj over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0
16. november 2024 0
15. november 2024 0
14. november 2024 0
13. november 2024 0
12. november 2024 0
11. november 2024 0
10. november 2024 0
9. november 2024 0
8. november 2024 0
7. november 2024 0
6. november 2024 0
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0