Engageret, dygtig og erfaren uddannelsesleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vil du være med til at omsætte strategiske målsætninger til praksisnær undervisning? Har du gode relationelle kompetencer og mod på dialog, tværfagligt samarbejde og ledelse tæt på opgaven? Hvis ja, er du måske SOSU H’s nye uddannelsesleder!

Drift og udvikling af velfærdsuddannelser
Da vores nuværende uddannelsesleder i Herlev/Frederikssund flytter til Jylland, har vi brug for en erfaren og dygtig leder til en spændende lederstilling. Som uddannelsesleder på SOSU H i Herlev/Frederikssund bliver du daglig leder for ca. 30 undervisere med forskellig faglighed på vores skole i Herlev og vores afdeling i Frederikssund. Vi uddanner primært SOSU-assistenter og underviser både fysisk og online.

Du trives med den tværfaglige ledelsesopgave og formår at holde fokus på kvalitet, progression og helhedsorientering i uddannelsesplanlægningen – også når vi har travlt. Du mestrer desuden samarbejdet i en stor politisk styret organisation, hvor den tværgående koordinering er en vigtig del af arbejdet. Du er tæt på undervisningen og de pædagogiske, faglige og driftsmæssige opgaver. I samarbejde med underviserne og uddannelseskoordinatorerne sikrer du hver dag, at vores elever modtager god undervisning ud fra vores pædagogiske og didaktiske grundlag.

Sammen med uddannelseslederkollegaerne i Brøndby er I som team ansvarlige for den daglige drift i søjlen med i alt ca. 90 undervisere. Sammen refererer I til uddannelseschefen for søjlen.

“På SOSU H er vores uddannelsesledere synlige og ganske tæt på kerneopgaven.Vi har et særlig fokus på praksisnær undervisning og læring, hvor simulationsundervisning har et centralt fokus - på SOSU H gør vi læring. Det er en super spændende, udfordrende og til tider tidskrævende ledelsesopgave, som gør, at vores dagligdag giver god mening for vores elever, vores kollegaer og bestemt også for vores velfærdssektor” fortæller uddannelseschef Jacob Bro.

Dine primære opgaver vil være:

  • Personaleledelse – både i forhold til opgaver, samarbejde, trivsel og kompetenceudvikling
  • Undervisningsplanlægning og ressourcestyring af afdelingens daglige drift
  • Pædagogisk udvikling, organisationsudvikling og forandringsledelse
  • Tæt samarbejde med den øvrige ledelse

En engageret leder, der brænder for uddannelsesområdet
Du formår at skabe engagement og følgeskab blandt dine medarbejdere. Du har god forståelse for både omverden og organisation, kendskab til uddannelsesområdet og mod på at tage ansvar for flere forskellige uddannelser. Du kan lide at have en tæt dialog med dine medarbejdere og kollegaer og kan initiere samarbejde og udvikling. Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Har ledererfaring inden for uddannelsesområdet
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund inden for pædagogik, sundhed eller undervisning
  • Har faglig indsigt i uddannelserne, lovgivningen og eleverne praksisfelt
  • Er dygtig til at planlægge, prioritere og ressourcestyre
  • Har lederuddannelse på diplomniveau

Muligheder, engagement og højt til loftet
Vi tilbyder en spændende lederstilling i en lærende og udviklingsorienteret organisation. Du bliver en del af en dedikeret medarbejdergruppe, der hver dag arbejder for, at vores elever får en god uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på dialog, hjælpsomhed og rum til forskellighed. Vores fælles pædagogiske udgangspunkt er den levende og praksisnære undervisning. På tværs af alle vores afdelinger er det vores ordentlighed og professionalisme, der kendetegner os.

Som uddannelsesleder vil du være med til at sætte retning for og præge et uddannelsesområde med stor politisk bevågenhed på Danmarks største SOSU-skole. Du vil få ansvar, indflydelse og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og de faglige organisationer. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.

Interesseret?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jacob Bro, telefon 30 369 369

Ansøgningsfrist og proces
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 15 oktober 2021. Forventet tiltrædelse er d. 1. december 2021. Vi holder første samtalerunde onsdag i uge 42 og 2. samtalerunde i uge 43. Du vil blive bedt om at løse en case i forbindelse med anden samtale.

Ansøgning med kopi af CV og eksamenspapirer sendes elektronisk via link.

Om SOSU H
På SOSU H uddanner vi fremtidens velfærdshelte - med dygtige hænder, hjertet på plads og hjernen fyldt med den nyeste viden. Vi uddanner SOSU-hjælpere, SOSU-assistenter og pædagogiske assistenter og tilbyder EUX-Velfærd. Vi har desuden en 10. klasse og har mere end 3000 grundskoleelever i brobygning hvert år. SOSU H Kompetencecenter tilbyder efter- og videreuddannelse inden for pleje- og omsorgsområdet og det pædagogiske felt.

SOSU H er Danmarks største SOSU-skole med otte afdelinger fordelt over Storkøbenhavn og Nordsjælland. Og vores størrelse forpligter: Med vores fagligt dygtige medarbejdere og stærke samarbejdspartnere vil vi sammen sætte nye, høje standarder på vores uddannelsesområde og i den nationale udvikling af fagene. Vi skal være en af de toneangivende stemmer i debatten og arbejde for, at stadig flere vælger vores SOSU-skoler til. Sådan skaber vi fremtidens kernevelfærd.

Læs mere på www.sosuh.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Herlev
  • Fredag den 15. oktober 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
25. november 2024 1
24. november 2024 1