UDDANNELSESLEDER TIL [xxxxx]S CAMPUSSER PÅ FYN OG I JYLLAND

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København K

Scenekunstskolen søger fagligt stærk og kunstnerisk visionær uddannelsesleder til skolens tre campusser i Aarhus, Fredericia og Odense.

Uddannelseslederen har det overordnede økonomiske, pædagogiske og kunstneriske ledelsesansvar for uddannelserne på de tre campusser.

Frem mod august 2023 skal skolen etablere endnu et campus i Holstebro i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium. Processen frem mod et optag i 2023 og ledelsen af de kommende uddannelser i Holstebro vil også blive en del af opgaveporteføljen.

Som uddannelsesleder refererer du til Scenekunstskolens rektor og udgør sammen med rektor, administrationschefen og uddannelseslederen for uddannelserne i København skolens øverste ledelse. Ledelsen har sammen ansvaret for udmøntning af skolens strategi. Med udgangspunkt i egne ansvarsområder og opgaver skal du kunne indgå i et tæt ledelsesteam, der tænker og agerer helhedsorienteret på tværs af skolens fagområder og geografiske spredning.

Du bliver direkte personaleleder for de uddannelsesansvarlige for hhv. skuespil, Aarhus, skuespil Odense og musicaluddannelsen. Det er afgørende, at du har et bevidst forhold til personaleledelse. Du skal kunne gå forrest og tage et ansvar, være helhedsorienteret og i stand til at finde gode pragmatiske løsninger. Samtidig er det vigtigt, at du er en holdspiller, der kommunikerer tydeligt og kan skabe gode og transparente beslutningsprocesser.

På DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE er der fokus på høj kunstnerisk faglighed, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, entreprenørskab og internationalisering. Som uddannelsesleder får du ansvar for udvikling af uddannelsernes faglige indhold og struktur. Vi søger en leder, der kan sætte en tydelig strategisk retning og inddrage såvel medarbejdere som studerende i den kunstneriske og pædagogiske udvikling af skolens uddannelser. Du skal være med til at sikre sammenhæng mellem undervisning og produktioner og sørge for, at indholdet af uddannelserne til enhver tid er relevant og kendetegnet ved høj faglig kvalitet.

Som uddannelsesleder får du en enestående mulighed for at sætte aftryk på fremtidens scenekunst.

STILLINGSTITEL

Uddannelsesleder

ARBEJDSOPGAVER

Som uddannelsesleder har du det overordnede økonomiske, pædagogiske og kunstneriske ledelsesansvar for uddannelserne på Fyn og i Jylland.

De primære arbejdsfunktioner og ansvarsområder er:

  • at føre skolens strategi ud i livet i samarbejde med uddannelsesansvarlige og den øvrige ledergruppe
  • personaleledelse af uddannelsesansvarlige
  • overordnet budget- og resultatansvar for uddannelserne på Fyn og i Jylland
  • etablering og udvikling af nyt campus i Holstebro i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium
  • drift og udvikling af uddannelsernes faglige, kunstneriske og pædagogiske indhold
  • ledelse af kvalitetsarbejde i forbindelse med ansøgningsprocesser og optagelsesprøver, undervisningsevaluering, m.v.
  • uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse af undervisning, herunder koordinering af samarbejdet mellem uddannelsen og studieadministration
  • understøtte samarbejde og processer på tværs af skolens campusser
  • ambassadørrolle over for interessenter i ind- og udland, herunder over for aftagere og internationale netværk

KVALIFIKATIONER

Uddannelseslederen ansættes på lektor- eller professorniveau.

Ansættelse som lektor forudsætter, at du har en betydelig kunstnerisk karriere, har udøvet original kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed på højt niveau eller på anden måde har bidraget til nyudvikling af fagområdet.

Tilsvarende skal du for at blive ansat som professor have en dokumenteret kunstnerisk karriere på højt internationalt niveau og/eller have udøvet en høj grad af original kunstnerisk udviklingsvirksomhed/videnskabelig produktion på højt internationalt niveau, der har videreudviklet fagområdet.

Ledelsesmæssige kvalifikationer vil blive vægtet højt, og det er afgørende, at du demonstrerer potentiale til at videreudvikle scenekunstskolens fagområder.

Der lægges vægt på, at du:

  • er kvalificeret på lektor- eller professorniveau niveau inden for et af scenekunstskolens fagområder
  • har stærke kompetencer som personaleleder
  • har viden om uddannelsesområdet og har et tydeligt pædagogisk ståsted ift. højere videregående kunstneriske uddannelser
  • har betydelig erfaring som leder og kan bidrage med relevant indsigt og erfaring
  • har viden om relevant teori og metode inden for uddannelsernes kerneområder
  • har solid erfaring med planlægning og talent for administrativt arbejde, herunder økonomi

ANSÆTTELSESVILKÅR

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer (fuldtid).

Løn efter overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der vil være mulighed for at forhandle individuelle kvalifikationstillæg.

Tiltrædelse er 1. august 2022.

Stillingen er tidsbegrænset til 4 år, men med mulighed for forlængelse uden opslag i op til 3 år.

Personaleansvarlig er rektor Emmet Feigenberg.

Dit faste arbejdssted aftales i forbindelse med ansættelse og bliver et af campusserne i Jylland eller på Fyn. Arbejdstiden skal tilrettelægges, så du er synlig og tilgængelig på alle adresser i Aarhus, Fredericia, Odense og på sigt Holstebro, ligesom der vil være en del ture til skolens campus i København forbundet med stillingen.

ANSØGNING

Søg stillingen ved at klikke Søg stillingen herunder og upload din ansøgning og relevante bilag senest den 5. maj 2022. Ansøgninger, som modtages efter dette tidspunkt, vil ikke komme i betragtning.

Ansøgningen skal indeholde:

  • en motiveret ansøgning, hvor du gør rede for, hvordan du kan og vil bidrage til udviklingen af scenekunstskolens uddannelser
  • en redegørelse for din ledelseserfaring og tilgang til ledelse som fag (maks. 3 sider à 2.400 anslag inkl. mellemrum)
  • CV med en detaljeret oversigt over dit kunstneriske og/eller pædagogiske virke
  • relevante eksamensbeviser og/eller faglige bedømmelser

Nærmere oplysninger om ansøgningsprocessen og stillingen kan fås ved henvendelse til rektor Emmet Feigenberg ([email protected]).

Scenekunstskolen ser forskellighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

ANSÆTTELSESPROCEDURE

Alle ansøgninger vil blive gennemgået af et bedømmelsesudvalg nedsat af rektor. Bedømmelsesudvalget foretager en uvildig bedømmelse af, om ansøgerens kvalifikationer lever op til kravene for ansættelse som lektor eller professor. Læs mere om Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE i bekendtgørelsen.

Bedømmelsesudvalget anbefaler ikke bestemte kandidater til stillingen. Blandt de kvalificerede ansøgere indkaldes til samtaler i uge 23 og evt. 24.

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE

DEN DANSKE SCENEKUNSTSKOLE er en kunstnerisk uddannelsesinstitution under Kulturministeriet. Skolen er hjemsted for et moderne, kunstnerisk læringsmiljø, der inspirerer til nye tænkemåder, kunstneriske udtryk og socialt engagement-

Med videregående uddannelser på bachelor-, kandidat- og diplomniveau fordelt på campusser i Aarhus, Fredericia, Odense og København uddanner skolen toneangivende scenekunstnere med en solidt funderet praktisk og teoretisk faglighed og en kritisk bevidsthed om kunstens rolle i samfundet.

Gennem forskning og udvikling af nye værker, viden og metoder inden for et bredt spektrum af scenekunstneriske discipliner er skolens undervisere og studerende med til at udvikle scenekunstens fagområder og sætte aftryk på kunst- og kulturlivet nationalt og internationalt. Læs mere på ddsks.dk

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København K.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.4.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • København K
  • Torsdag den 05. maj 2022

Lignende jobs

  • Pædagogiskleder til Klax Greve

    Vil du være med til at lede en institution, hvor pædagogisk udvikling og trivsel går hånd i hånd? Hos Klax Greve søger vi en engageret pædagogisk leder, der kan aflaste dagtilbudslederen med ledels..
    • Skoleleder
    • Frederiksberg
    Få mere info
  • Rektor

    Er du klar til at lede en af verdens førende designskoler?[xxxxx] søger en ny rektor, der kan lede en dynamisk og kreativ organisation. Som rektor vil du være ansvarlig for at st..
    • Skoleleder
    • København K
    Få mere info
  • Institutleder ved Institut for Fødevarevidenskab (...

    Det Natur- og Biovidenskabelige Fa[xxxxx]ltet søger en institutleder med en baggrund fra universiteter eller industrien, som sammen med medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere vil videreudvikle inst..
    • Skoleleder
    • København
    Få mere info
  • Pædagogisk leder til Ny institution på Amager, med...

    [xxxxx] udvider og søger derfor Pædagogisk leder pr. 1. januar 2025 (eller snarest derefter), til opstart af ny institution på Amager med udflytterdel. Har du lyst til at være med til .
    • Skoleleder
    • København S
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i København K

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i København K over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i København K over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
27. december 2024 0
26. december 2024 0
25. december 2024 0
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0