Børnehuset Muslingen-Ønskeøen søger erfaren og nærværende leder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

København NV

Da vores erfarne leder gennem mange år går på pension, søger vi en ny leder, som kan videreføre den stærke pædagogiske udvikling, som Børnehuset Muslingen-Ønskeøen er i gang med.

Vi er en lille selvejende institution i Københavns Nordvest-kvarter med mange stolte traditioner, høj pædagogisk kvalitet og en erfaren og velfungerende medarbejdergruppe. Vi er normeret til 88 børn, som vi modtager fra nærmiljøet. Vi tiltrækker børn og familier fra alle samfundslag og kulturelle baggrunde. Institutionen har to afdelinger på hver sin matrikel: Børnehuset Muslingen (Stærevej 64) med 1 børnehavestue, 1 småbørnsstue og 2 vuggestuestuer. Ønskeøen (Hillerødgade 78) har 1 børnehavestue. Afdelingerne er placeret med omtrent 1 km. imellem sig og blev sammenlagt for 7 år siden. Som leder kan du forvente to selvstændige afdelinger, hvor personalegrupperne i begge afdelinger har en lang anciennitet, en god trivsel og kultur. Du vil som leder have din daglige gang primært i Muslingen, formentlig med en ugentlig dag i Ønskeøen.

I Muslingen-Ønskeøen bliver du en del af en institution med en stabil og sammentømret personalegruppe, som brænder for at skabe gode og trygge rammer for børnene. Vi søger en engageret, pædagogisk faglig og kompetent leder, gerne med ledererfaring fra selvejende institutioner. Det er væsentligt, at du som leder kan stå i spidsen for den fortsatte udvikling af institutionen i tæt samarbejde med den daglige afdelingsleder fra Ønskeøen, hele medarbejdergruppen og en engageret forældrebestyrelse.

Som leder skal du have gode samarbejdsevner, flair for både det administrative og det pædagogiske arbejde; sikre at økonomien og det administrative arbejde varetages efter gældende regler. Vi forventer at du har et positivt livssyn, glæde, empati og humor samt evne til at skabe tillid og arbejdsglæde for den enkelte medarbejder og ikke mindst respekt for de to forskellige kulturer, der er i de respektive afdelinger.

For at komme i betragtning, forventer vi, at du:
  • Er uddannet pædagog, samt har ledelseserfaring og efteruddannelse (gerne diplom i både ledelse og pædagogik)
  • Kan stå for den daglige ledelse og administrative opgaver, herunder økonomi og drift, samt at omsætte diverse formelle krav oppefra til meningsfuld praksis i børnehuset
  • Har fokus på det gode forældresamarbejde, hvor god kommunikation og formidling vægtes højt
  • Inddrager medarbejdernes kompetencer og uddelegerer opgaver herefter
  • Udvikler medarbejdere personligt og fagligt og giver pædagogisk sparring
  • Har fokus på inddragelse og samarbejde med personale, forældre, bestyrelse og eksterne samarbejdspartnere
  • Har en positiv energi, er rummelig, brænder for ledelse og ønsker at være en del af et hus med fokus på børns udvikling, trivsel og læring
  • Har en naturlig autoritet og en åben, synlig og anerkendende ledelsesstil med respekt og åbenhed for personalets initiativer og faglige udvikling
  • Er nysgerrig, omsorgsfuld og kan rumme at guide både den enkelte og stuernes udviklingsprocesser, så alle bibeholder ejerskab og styrker fagligheden


Til gengæld kan du hos os forvente:
  • En kompetent personalegruppe med høj faglighed, erfaring og visioner
  • En harmonisk og fagligt velfunderet personalegruppe med baggrund i et velfungerende og arbejdsfællesskab, med tydelige værdier og et godt samarbejde
  • En personalesammensætning af nyuddannede pædagoger, meget erfarne pædagoger og mange erfarne medhjælpere med en stor faglighed og fleksibilitet
  • To afdelinger med fokus på kerneopgaven, hvor barnet altid kommer først
  • En engageret forældrebestyrelse som samarbejdspartner, samt FOBU som organisation og bagland
  • At blive en del af et velfungerende ledernetværk med 10 andre selvejende institutioner i området (MUFFEN), som mødes kontinuerligt og fungerer som sparringspartnere omkring fx drift, økonomi, Københavns kommunes politikker og tiltag


Praktisk information
Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2021 og er en fastansat fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Børnehusets bestyrelse bliver din kommende arbejdsgiver og sammen skal vi sikre, at vi opnår de bedste betingelser for vores børns hverdag og udvikling – med sammenhæng mellem både kvalitet og økonomi. Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende overenskomst indgået mellem BUPL og FOBU.

Muslingen-Ønskeøens åbningstider er mandag-torsdag 06.30-17.00 og fredag 06.30-16. Vi forventer, at du er indstillet på børnetid efter behov i dette tidsrum.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte nuværende leder, Elsba på tlf. 38101533 eller næstformand i bestyrelsen, Katrine, tlf. 40465889. Send venligst din ansøgning elektronisk til [email protected] (skriv Leder til Børnehuset Muslingen-Ønskeøen i emnefeltet) eller via knappen "Send ansøgning" nedenfor inden d. 10/5 2021 kl. 12. Sammen med din ansøgning, beder vi dig vedlægge CV. Som en del af processen, indhenter vi referencer, ligesom kandidater skal være opmærksomme på, at vi indhenter børne- og straffeattest.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 22. Alle samtalerunder foregår om eftermiddagen, hvor både FOBU og repræsentanter fra medarbejderstab og bestyrelse vil deltage. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, seksuel orientering, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Vi glæder os til at høre fra dig!
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7bd0eb4d)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i København NV.

Jobbet er oprettet på vores service den 22.4.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • København NV
  • Onsdag den 26. maj 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i København NV

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i København NV over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i København NV over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0
19. august 2024 0