Institutionsleder og souschef til Østofte Landsbyordning

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Nørreballe

Vil du være med til at styrke fællesskabet i et enestående lokalsamfund, hvor vi kommer hinanden ved? Har du lyst til at skabe et samlingspunkt for aktivitet og læring, hvor borgere og medarbejdere ikke kan lade være med at engagere sig? Og vil du varetage den daglige ledelse af vores dagpleje, børnehave og SFO 1-2 samt træde ind i souschefstillingen på Østofte Landsbyordning?

Landsbyordningen som midtpunkt for lokalsamfundet
I naturskønne omgivelser, lidt uden for Maribo, ligger Østofte. Et lille lokalsamfund mellem marker og skov, hvor vi har et rigt foreningsliv med virkelyst og stærkt sammenhold.Landsbyordningen består af både dagpleje, børnehave, SFO og vores skole, der går op til 6. klassetrin. Vores vision for landsbyordningen er, at den skal være det naturlige valg for landsbyens beboere, så vores lokalsamfund bliver ved med at være fyldt med liv og energi.

”Du står i spidsen for at skabe en institution, som bliver mere end bare en skole og et dagtilbud. Du får stor indflydelse på vores dagligdag og fremtid, og du er med til at sikre, at vores lokalsamfund bliver ved med at blomstre af liv og initiativ,” siger landsbyordningsleder Esben Nielsen.

Daglig drift og strategisk ledelse
Som institutionsleder får du i tæt samspil med landsbyordningslederen ansvar for at varetage den daglige pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelse, og sammen med medarbejderne har du kontakten til børn og forældre i henhold til Østofte Landsbyordnings værdier.

Du er eksempelvis med til at udvikle handleplaner og strategier, ligesom du tager ansvar for tilsynsbesøg og forbereder møder med forældre samt emnedage på tværs af landsbyordningen.

Spil en vigtig rolle for den faglige udvikling
I hverdagen er din rolle også at være en synlig og aktiv leder blandt medarbejderne i dagpleje, børnehave og SFO. Her har du et tæt samarbejde med dine medarbejdere og landsbyordningslederen og går foran i forhold til den faglige og pædagogiske udvikling, der bygger på vores værdier og et inkluderende børne- og læringssyn. Du medvirker dermed til at skabe et attraktivt arbejdsmiljø med fokus på tillid, anerkendelse, dialog, videndeling og samarbejde.

Desuden er du som en aktiv del af vores bestyrelse med til at tage de beslutninger, der former vores fremtid – vi vil være det oplagte valg i lokalområdet og det foretrukne tilbud for lokalsamfundets forældre, børn og foreninger.

I Lolland Kommune stoler vi på vores dygtige medarbejdere
Vi er ikke bange for at give vores medarbejdere et bredt og meningsfuldt ansvar fra dag 1. Vores arbejdsdage er styret af visse regler, men i høj grad også muligheden for at bruge vores sunde fornuft og fokusere på at lægge kompetencerne dér, hvor det giver bedst mening.

Vores arbejdsplads skal være både spændende, udviklende og inkluderende, og som leder har du en stor grad af frihed til at præge dit arbejde. Så hvis du har gode idéer og forslag til noget, vi kan gøre anderledes, så er vejen fra tanke til handling kort.

Pædagog med mod på nye udfordringer
  • Du er uddannet pædagog.
  • Du har måske allerede en lederuddannelse, men ellers er du parat til at tage en.
  • Du har interesse for den administrative del af ledelsesopgaven.
  • Du behersker dansk i skrift og tale.

Som person tænker du innovativt, og du tør tage chancer samt udvikle nye tiltag. Endelig har du et solidt pædagogisk fundament og ambitioner inden for dit fag.

Er du nysgerrig efter at vide, hvad lokalsamfundet har at byde på?
Vi vil også gerne høre fra ansøgere, der drømmer om at arbejde og bosætte sig i Lolland Kommune. Med en placering tæt på Tyskland, Sjælland og Fyn finder du Lolland, som byder på et livligt lokalsamfund med små idylliske købsstader, storslåede landskaber og naturoplevelser for alle.

Du kan læse mere om at bosætte sig i Lolland Kommune via linket til Lolland Lever Livet her, og linket til Firstmover her.

Om Lolland Kommune
Lolland Kommune står midt i en rivende udvikling. Store infrastrukturprojekter skaber vækst, udvikling og job, og når Femern-forbindelsen står færdig i 2028, vil den nye transportkorridor til Europa give vækstmuligheder for nye og eksisterende virksomheder.

Er du vores nye institutionsleder?
Så søg jobbet via nedenstående link allerede nu og senest den 6. juni 2022. Første samtale gennemføres i uge 23. Anden samtale gennemføres i uge 24. Der vil indgå en caseopgave til anden samtale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Spørgsmål til stillingen?
Tag endelig fat i landsbyordningsleder Esben Nielsen på 21164142 . Måske har du også lyst til at besøge os, opleve landsbyordningen og få en snak med vores landsbyordningsleder.

Er du blevet nysgerrig? Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Nørreballe.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.5.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Nørreballe
  • Mandag den 06. juni 2022

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Nørreballe

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Nørreballe over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Nørreballe over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0
23. november 2024 0
22. november 2024 0
21. november 2024 0
20. november 2024 0
19. november 2024 0
18. november 2024 0
17. november 2024 0