4kløverskolen i Ørbæk og Frørup søger ny skoleleder

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ørbæk

4kløverskolen er en folkeskole med matrikler i Ørbæk og Frørup, der ligger i den sydlige del af Nyborg Kommune. Skolen består aktuelt af to skolematrikler: Afdeling Ørbæk med 0.- 9.klasse og Afdeling Frørup med 0. – 6. klasse. Begge afdelinger har egen SFO, der har god opbakning fra eleverne.

Skolens ledelse består af skoleleder, viceskoleleder samt to afdelingsledere og to tekniske serviceledere. Der er tilknyttet skolesekretærer til begge afdelinger. 1. januar 2023 udvides skolen med dagtilbuddet Skattekisten i Frørup og bliver dermed en landsbyordning.

Skolen har ca. 460 elever og 60 medarbejdere.

Skolen er bl.a. kendetegnet ved at have et højt fagligt niveau, et veluddannet og ambitiøst personale og en engageret skolebestyrelse. Desuden har vi særdeles gode fysiske rammer både inde og ude. Skolen råder over idrætshaller på begge matrikler og har PLC integreret i det lokale folkebibliotek, der findes i tilknytning til skolen.

Nyborg Kommunes skolevæsen
Nyborg Kommunes skolevæsen er overskueligt og velorganiseret med fire store folkeskoler (heraf tre med to matrikler), to specialskoler samt en ungdomsskole. Skolevæsenet prioriteres meget højt i Nyborg Kommune. Det kommer bl.a. til udtryk gennem en ny tildelingsmodel, der sikrer levedygtige små matrikler uden at det sker på bekostning af de større afdelinger. Desuden prioriteres det, at der er gode ledelsesmæssige ressourcer ud fra en erkendelse af, at god ledelse er afgørende.

Alle skoler i Nyborg Kommune har tilknyttet deres egen forebyggende socialrådgiver (som regel på fuld tid) samt PPR-psykolog.

Skolelederne er organiseret i et ledelsesfællesskab, der bl.a. sikrer en strategisk og solidarisk fordeling af inklusionsmidlerne. Skolevæsenet arbejder med to store indsatsområder, som der er bred opbakning til: Vi vil opnå bedre faglige resultater for eleverne, og vi vil være et mere inkluderende skolevæsen. Begge indsatsområder understøttes i det daglige af forvaltningen, og der er et tæt og godt samarbejde mellem skolelederne indbyrdes samt med forvaltningen. Overordnet set er Nyborg Kommunes skolevæsen karakteriseret ved en klar og tydelig fælles retning – men med udpræget plads til og tillid til at finde lokale løsninger.

Særlige fokusområder
Som nævnt bliver 4kløverskolen en landsbyordning ved årsskiftet. Som en af første opgaver skal der ansættes en afdelingsleder til dagtilbuddet. Det bliver en meget væsentlig opgave for det samlede ledelsesteam at skabe samhørighed og synergi – især mellem skoleafdeling Frørup og Skattekisten, der ligger lige ved siden af hinanden. Der er også behov for at fokusere på øget integration og samarbejde mellem de to skoleafdelinger.

I de kommende år vil skoledistriktet være præget af faldende børnetal. Det er derfor en vigtig opgave at promovere skolen og landsbyordningen i lokalsamfundet, så de fleste forældre også fremadrettet vælger folkeskolen til.

Nyborg Kommune har en ambition om at blive fynsmestre på dysleksiområdet, og skolens store viden og erfaring på dette område skal vedligeholdes og udbygges til gavn for eleverne.

Vores nye skoleleder:
Vi søger en skoleleder, der grundlæggende er optimistisk, engageret og tillidsvækkende samt tillidsfuld. I det daglige vil vi gerne se en leder, der trives i samværet med børn og voksne, og som har en levende interesse for skolens liv i stort og småt. Vores nye skoleleder skal være god til at sætte retning og tegne skolen indadtil, men skal også bruge tid og energi på samarbejdet udadtil – fx med dagtilbuddene, de øvrige skoler samt skoleafdelingen. Vi ønsker os en leder, der fokuserer på de gode og involverende processer, og som lytter, før der træffes store beslutninger. Endelig er det vigtigt, at den nye skoleleder har stor pædagogisk indsigt og pædagogiske visioner.

Herudover lægger vi vægt på følgende hos vores nye skoleleder:
  • Skolelederen er uddannet lærer med en ledelsesmæssig efteruddannelse.
  • Har ledererfaring – gerne som øverste skoleleder.
  • Er god til at uddelegere og til at følge op.
  • Er god til at give sparring til både medledere og medarbejdere.
  • Kan kommunikere godt og effektivt til alle relevante målgrupper.
  • Vores nye skoleleder er empatisk, venlig og imødekommende


Vores nye skoleleder vil møde et personale, der er klar på og gerne bidrager til pædagogisk udvikling og nytænkning og som værdsætter en ledelse, der også kan trække af og stå fast.

Seks gode grunde til at søge stillingen
  • 4kløverskolen er grundlæggende en sund skole i god udvikling.
  • Det forventes og værdsættes, at skolelederen har visioner og ideer.
  • Nyborg Kommune prioriterer skolevæsnet, og der er ro om skolestrukturen.
  • Du bliver en af blot fire øverste skoleledere på almenområdet og træder ind i et stærkt, professionelt ledelsesfællesskab sammen med disse og lederne af specialområdet og PPR.
  • Skolerne og skolelederne understøttes på bedste vis af forvaltningen – herunder af HR- og Økonomifunktionerne.
  • Vi værdsætter vores skoleledere – også lønmæssigt.


Yderligere information:
Stillingen ønskes besat på kontraktvilkår med udgangspunkt i løntrin 51 + 27.000 kr. pr.
år. Hertil kommer løntillæg på 15 %. Årslønnen er dermed ca. 779.536 kr., hertil pension.

i gør opmærksom på at der indhentes børneattest og straffeattest skal forevises inden ansættelse. Dertil indhentes også referencer forud for tilsagn om ansættelse.

Interesserede kandidater opfordres til at kontakte skolen på telefon 6333 7160 for at aftale et besøg.

For mere information om stillingen henvises til skole- og kulturchef Lars Kofoed, tlf. 2384 7867 eller afdelingsleder på skolen Christian Uggerby, tlf. 2361 5971.

Ansøgningsfrist 23. oktober.
Første samtale afholdes onsdag 9. november i Nyborg fra kl. 14.00.
Anden samtale afholdes mandag 21. november i Nyborg fra kl. 15.00.

Tiltrædelse 1. januar 2023.

Som led i rekrutteringsprocessen vil der blive udarbejdet en personprofil med efterfølgende interview for de kandidater, der går videre til 2. samtale. Til dette formål videregives navn, telefonnr. og e-mail adresse til People Tools. Ansættelsesudvalget gennemgår resultaterne af personprofilerne før 2. samtale. Ved anden samtale vil du derudover blive forelagt en case.

Nyborg Kommune har indført røgfri arbejdstid. Politikken gælder alle ansatte og betyder, at det ikke er muligt at ryge i arbejdstiden. Rygepolitikken skal sikre, at alle ansatte i Nyborg Kommune kan færdes i et røgfrit arbejdsmiljø.

Du søger jobbet ved at trykke på knappen "Send ansøgning/Søg jobbet". Du udfylder den formular, der kommer frem. Her skal du også vedhæfte din ansøgning og CV.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b7cfa6a3)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ørbæk.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Ørbæk
  • Søndag den 23. oktober 2022

Lignende jobs

  • Skoleleder i Odense C

    Stilling som forstander for Odense Gråbrødre Kloster er ledig til besættelse pr. 15. oktober 2024.Hvem er vi?Odense Gråbrødre Kloster er en selvejende stiftelse, hvis historie går tilbage til 1..
    • Skoleleder
    • Odense C
    Få mere info
  • Skoleleder i Svendborg

    Ørkildskolen søger en skoleleder, der kan stå i spidsen for en fællesskabende og udviklingsorienteret skole.Ser du forskellighed som en styrke i et stærkt fællesskab?Er du en dygtig og erfaren lede..
    • Skoleleder
    • Svendborg
    Få mere info
  • Skoleleder (studiejob) på Fyn

    Har du lyst til at arbejde på Dekansekretariatet - Samfundsvidenskab et ledelsesunderstøttende sekretariat, hvor studenterm..
    • Skoleleder
    • Fyn
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Ørbæk

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Ørbæk over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Ørbæk over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
2. juli 2024 0
1. juli 2024 0
30. juni 2024 0
29. juni 2024 0
28. juni 2024 0
27. juni 2024 0
26. juni 2024 0
25. juni 2024 0
24. juni 2024 0
23. juni 2024 0
22. juni 2024 0
21. juni 2024 0
20. juni 2024 0
19. juni 2024 0
18. juni 2024 0
17. juni 2024 0
16. juni 2024 0
15. juni 2024 0
14. juni 2024 0
13. juni 2024 0
12. juni 2024 0
11. juni 2024 0
10. juni 2024 0
9. juni 2024 0
8. juni 2024 0
7. juni 2024 0
6. juni 2024 0
5. juni 2024 0
4. juni 2024 0
3. juni 2024 0
2. juni 2024 0