Mellemleder Hans Rømer Skolen, Bornholm

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Rønne

Vi danner være-dygtige børn og unge med fokus på læring og trivsel

Hvis du vil med på holdet, så er der en ledig plads i lederteamet. Vi mangler nemlig en af de to mellemledere i vores lederteam.

Hvem er vi?

Hans Rømer Skolen er en stor lille skole midt på øen med ca. 350 elever fra alle hjørner af distriktet. Vi har børn, der lærer og trives, en ambitiøs og kompetent personalegruppe. En velfungerende skolebestyrelse samt en positiv forældrekreds. Vi er vilde med at drive skole og er gode til det. Vi har i vores udviklingsplan ’Hans Rømer skolen på vej mod 2024’ fastsat nogle mål for udviklingen af HRS og vores skoletilbud. Vi har allerede sat kurs mod målene og har det seneste år arbejdet med at styrke vores professionelle og faglige læringsfællesskaber. Dette arbejde fortsætter også næste skoleår.

Vi er et travlt ledelsesteam, der gerne gå den ekstra mil for at få enderne til at hænge sammen. Vi forventer med- og modspil, godt kollegaskab, og at vi hjælper hinanden med at lave god skole og drive god ledelse. Vi vægter en hjælpsom, god og humoristisk omgangstone. Vi behandler hinanden med respekt for faglige og personlige forskelligheder. I vores ledelsesteam sparrer vi om vores opgaver – store som små.

Hvem er du?

Du er vild med at arbejde med børn og unge i samarbejde med deres forældre og resten af os på skolen. Du har stor lyst til at arbejde med ledelse og at udvikle vores dejlige skole og skoletilbud gennem skolens fagprofessionelle. Du har en god portion pædagogisk og faglig, didaktisk viden og erfaring samt en solid portion godt humør, du har lyst til at bidrage til, at det også skal være både sjovt og rart at gå på arbejde.

Vi søger en mellemleder, der tror på at samarbejde og ledelse er indbyrdes afhængige. En teamleder, der er teamorienteret og fleksibel i forhold til det lille lederteam, som du bliver en del af. Sammen skaber vi nemlig bedre resultater, udover det også bliver en hel del sjovere og tilfredsstillende både fagligt og socialt. Du skal derfor have lyst til sammen med os andre at udvikle dig som leder og have stor lyst til at sætte også dig selv i spil, måske særligt der, hvor du netop selv synes, det kan være svært at lede. I vores ledelsesteam sparrer vi om vores opgaver: Vi forventer med- og modspil, godt kollegaskab, og at vi hjælper hinanden med at lave god skole og drive god ledelse. Du kan arbejde målrettet og struktureret samtidig med, at du evner og kan være i, at dagens gøremål og opgaver kan ændre sig og måske blive ændret af andre fra det ene øjeblik til det næste.

Dine opgaver i lederteamet

Din fremmeste opgave bliver i samarbejde med resten af skolens ledelsesteam og personalet at medvirke til at vores elever og forældre får et så godt skoletilbud, som muligt. Vi forestiller os, at du bliver leder for afdelingen med elever og personale fra 5. – 9. årgang. Du vil derfor naturligt være den, der samarbejder med UU-vejlederen samt har kontakten til samarbejdspartnerne i SSP-samarbejdet. Du vil også sammen med en af skolens lærere samt skolens sekretær stå for tilrettelæggelsen og afviklingen af folkeskolens afgangsprøver.

Derudover vil dit opgaveområde i teamet vil være

  • Gennem bl.a. udviklingen af professionelle læringsfællesskaber at drive den faglige udvikling hos vores lærere. Dette vil du gøre særligt i samarbejde med skolens vejlederteam
  • At koordinere og drive indsatserne i skolens ressourcecenter – herunder arbejdet i forhold til vores elever, der har dansk som andetsprog.
  • At styrke vores indsatser og samarbejdsaftaler indenfor ’Åben Skole’-partnerskaberne.
  • At stå for den årlige trivselsundersøgelse blandt eleverne, den overordnede afvikling af test m.v., udvikling i forhold til vores brug af MinUddannelse, herunder elevplanerne.

Vi vægter primært at få den helt rette kandidat med skolehjertet på rette sted. Har du derfor grundlæggende lyst til at være med til at arbejde med skoleledelse, men har du en anden profil end den ovenfor listet op – så lad det komme an på en prøve for vores ansættelsesudvalg. Søg og fortæl os, hvad du alternativt kan og har lyst til at byde ind med. Vi ser nemlig muligheder fremfor begrænsninger.

Bonusinfo

Hans Rømer Skolen ligger mellem skov & strand, sand & klipper, vi dækker land & by. Skolen ligger i Åkirkeby, midt på det skønne Bornholm. Vi er ca. 350 elever samt ca. 45 ansatte, heraf to sekretærer samt et ledelsesteam på tre (skoleleder samt to mellemledere). Vi er lige nu organiseret i tre afdelingsteam, men forventer at arbejde os i retning af to senest skoleåret 22/23.

Du finder vores udviklingsplan og andre informationer om HRS på vores hjemmeside – www.hansroemerskolen.aula.dk

Har du spørgsmål, ønsker du at besøge os, inden du ansøger om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Pernille Rigstad 5692 3405 eller 3046 5627 (bedst før d. 9. juli eller fra d. 2. august).

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i lokal løndannelse.
Som leder er du ansat uden højeste tjenestetid. Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelsen.

Ansættelsen er snarest muligt og senest pr. 01-10-2021.

Praktisk information

Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse, via "Søg Jobbet" knappen, sådan at vi har modtaget den senest den 10-08-2021.

Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 18-08-2021

Ledelse i Bornholms Regionskommune
I Bornholms Regionskommune har vi tre ledelsesværdier: #Vi vil borgerne #Vi sætter retning #Vi leder sammen, som er fælles pejlemærker for alle vores ledere. Værdierne styrker fællesskabet på tværs af vores centre og gør det tydeligt for os selv og vores omverden, hvad vi står for. Vi har også sammen skabt et fælles ledelseskoncept, der beskriver både visionerne for det at være leder i BRK og angiver forventninger til ledergerningen. Ledelseskonceptet danner sammen med ledelsesværdierne, centrenes kerneopgavebeskrivelser og de enkelte lederes personlige ledelsesgrundlag et stærkt fælles grundlag for at lede og drive udviklingen i Bornholms Regionskommune. Se ledelseskonceptet her https://www.brk.dk/stillinger/Documents/BRK_lederkoncept_2021.pdf

Bornholms Regionskommune som arbejdsplads

Bornholms Regionskommune (BRK) har omkring 3.600 medarbejdere og er dermed ubestridt øens største arbejdsplads. Hver femte i job på Bornholm er ansat i kommunen, som er en del af rammen om alle bornholmeres liv. Vores ledere og medarbejdere er stolte over og entusiastiske omkring hver dag at samarbejde om både borgerne og hele Bornholms udvikling, og sammen styrer vi mod at gøre kommunen til et endnu bedre sted at arbejde end i dag.

BRK er på mange måder en unik kommunal arbejdsplads, fordi Bornholm udgør en region for sig. Vi arbejder derfor med strategier og opgaver inden for erhverv, turisme og trafik, som danske kommuner normalt ikke har, og vi skal selv kunne løfte alle opgaver inden for velfærd og samfundsopgaver, da vores nabokommuner er langt væk. Vi har visionære planer for øens fremtid. Det er målet, at Bornholm skal være en fossilfri ø i 2040, og vi har også ambitiøse mål for fritidsliv, folkesundhed og det gode børne- og ungdomsliv.

Drømmer du om at bo og arbejde på Bornholm?

Målt på naturscenerier og kulturarv, synes vi Bornholm er Danmarks rigeste kommune. Beregnet i minutter eller kilometer er vi ganske tæt på hovedstaden, men opgjort i sol, klipper og sandstrande - eller i tryghed, nærvær og livskvalitet - er vi en helt anden verden.
Det er tit en stor beslutning af flytte, hvad end du søger nye udfordringer på egen hånd eller har familien med til Bornholm. Har du brug for information, råd og vejledning om bolig, jobmuligheder for din ægtefælle, skole og fritid er du velkommen til at kontakte vores tilflytterkonsulent, Rune Holm.
Kontakt Bornholms tilflytterkonsulent Rune Holm, 31 21 88 80, [email protected], Læs mere på Http://næstestopbornholm.dk/

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Rønne.

Jobbet er oprettet på vores service den 2.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Rønne
  • Tirsdag den 10. august 2021

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Rønne

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Rønne over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Rønne over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
24. december 2024 0
23. december 2024 0
22. december 2024 0
21. december 2024 0
20. december 2024 0
19. december 2024 0
18. december 2024 0
17. december 2024 0
16. december 2024 0
15. december 2024 0
14. december 2024 0
13. december 2024 0
12. december 2024 0
11. december 2024 0
10. december 2024 0
9. december 2024 0
8. december 2024 0
7. december 2024 0
6. december 2024 0
5. december 2024 0
4. december 2024 0
3. december 2024 0
2. december 2024 0
1. december 2024 0
30. november 2024 0
29. november 2024 0
28. november 2024 0
27. november 2024 0
26. november 2024 0
25. november 2024 0
24. november 2024 0