Afdellingsleder til Silkeborg Ungdomsskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Silkeborg

Vil du være med til at give unge de bedst mulige forudsætninger for at leve et godt liv? Nu har du muligheden for at blive en del af en ambitiøs og engageret ledelse, der har særlig fokus på pædagogisk og personalemæssig ledelse. Det er en forudsætning, at du har erfaring med personaleledelse.

Stillingen er primært tilknyttet afdelingen med 10. kl. og Grundskole for unge udlændinge (GFU), hvor der pt. er ansat 23 medarbejdere.

Som afdelingsleder kommer du til at stå i spidsen for Silkeborg Kommunes 10. klassestilbud. Vi lægger stor vægt på at være et tilbud for alle unge. De unges forudsætninger eller etniske oprindelse er mindre vigtig. Til gengæld står det øverst på listen at skabe et stærkt fællesskab og give eleverne mod og selvtillid til at komme godt videre i livet. Derfor tilbyder vi tre forskellige linjer på 10. klasse. EUD er for unge, der vil have en erhvervsuddannelse. FOKUS10 er målrettet unge, der endnu ikke ved, hvad de gerne vil, mens GYM10 henvender sig til unge, der vil på gymnasiet. Derudover glæder vi os hvert år til at starte året med en udlandsrejse, der har til formål at skabe et stærkt fællesskab mellem eleverne.

På GFU har vi elever fra hele verden. Det spænder fra børn af migranter til nyankomne flygtninge, der har brug for at lære dansk og at blive klædt på til at komme videre på ungdomsuddannelse eller i beskæftigelse. Vi har især fokus på at ”lære at lære”, styrke personlige og sociale kompetencer og at give eleverne mulighed for at være en del af åbent og fordomsfrit læringsmiljø.

Job og personprofil:

  • Du har et positivt menneskesyn, der kommer til udtryk i en venlig og imødekommende adfærd overfor skolens elever, forældre, medarbejdere og andre interessenter
  • Du er læreruddannet herunder pædagogisk og didaktisk velfunderet
  • Du formår at skabe overblik for både dig og dine medarbejdere
  • Du er struktureret og har flair for administrativt arbejde
  • Du er lydhør og omstillingsparat overfor nye løsningsmuligheder
  • Du er udadvendt og trives med at arbejde i et dynamisk miljø med unge mennesker

Hovedopgaver:

  • Arbejde for at eleverne udvikler faglige, personlige og sociale kompetencer, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse.
  • Pædagogisk, faglig og personalemæssige ledelse af 10. kl. og GFU
  • Prøveplanlægning for hele skolen
  • Omsætte strategi og visioner til handling og leder gennem dialog
  • Fortsætte den indholdsmæssige og pædagogiske udvikling, så de unge sikres et relevant og attraktivt undervisningstilbud
  • Kommunikation i skrift og tale både intern og ekstern

Ledelsen

Ledelsen består af en ungdomsskoleinspektør, en viceinspektør og fire afdelingsledere. Du får som afdelingsleder et selvstændigt arbejdsområde. Vi har i lederteamet stort fokus på et tæt samarbejde på tværs af vores områder og på at inspirere hinanden til at skabe optimale rammer for ungdomsskolevirksomheden – til gavn for alle unge. Det er en af årsagerne til, at vi på 4. år deltager i et ledelsesudviklingsforløb med to andre ungdomsskoler.

Om Silkeborg Ungdomsskole
Silkeborg Ungdomsskole rummer flere tilbud til unge i Silkeborg Kommune. Lige nu har vi 147 elever, der går i 10. klasse og 75 elever på GFU. Derudover varetager vi fritidsundervisning, klubvirksomhed og specialskoletilbud på Højmarksskolen. Der er i alt tilknyttet 350 elever i heltidsundervisning og ca. 50 fastansatte medarbejdere.

Stillingen er en lederstilling på fuld tid – aflønning efter gældende aftale om lederstillinger i ungdomsskolen.

Læs mere om os på https://ungsilkeborg.dk/.

Du finder skoleafdelingens job- og personprofil på: https://silkeborg.dk/Kommunen/Job/Bliv-leder-hos-os/Job-og-personprofiler

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ungdomsskoleinspektør Lars Buchholt Kristensen på mobil 2371 6069.

Ansøgningsfrist mandag 10. april 2023.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag 12. april 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag 19. april 2023.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en online Garudatest, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. juni 2023.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Der gøres opmærksom på, at der indhentes straffeattester på den person, der ønskes ansat, herunder den særlige børneattest.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Silkeborg.

Jobbet er oprettet på vores service den 14.3.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Silkeborg
  • Mandag den 10. april 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Silkeborg

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Silkeborg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Silkeborg over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1
27. oktober 2024 1
26. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1
23. oktober 2024 1