[xxxxx] søger skoleleder til Vejle Midtbyskole

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vejle

Vejle Kommune søger en udviklingsorienteret og målrettet skoleleder til Vejle Midtbyskole, med tiltrædelse 1.november 2021.


Om jobbet


Vejle Midtbyskole er en folkeskole hvor der undervises elever på 0. – 9. årgang. En stor specialklasserække samt et internationalt skoletilbud, som begge henvender sig til elever fra hele Vejle Kommune, er også placeret på Vejle Midtbyskole. På denne måde er skolens samlede elevgruppe kendetegnet ved mangfoldighed, hvilket ses som en styrke.
Som leder af Vejle Midtbyskole skal du kunne lede gennem andre, da du bliver leder for et ledelsesteam bestående af 5 ledere samt en personalegruppe bestående af 110 medarbejdere. Du skal kunne se det værdifulde i de gode resultater, som allerede er skabt og samtidigt identificere de områder, hvor du mener, noget kan udvikles.
Du respekterer den kompleksitet og mangfoldighed, der kendetegner en skole som Vejle Midtbyskole, og ser dette som et potentiale i forbindelse med løsningen af skolens kerneopgave, som er elevernes læring, trivsel og dannelse.
Du er bredt funderet og har stærke kompetencer i personale ledelse, administrativ samt økonomisk ledelse. Dine kompetencer i forhold til pædagogisk ledelse er helt afgørende, for den fortsatte udvikling af Vejle Midtbyskole. Ikke mindst skal din pædagogiske ledelse være grundlag for et følgeskab blandt medarbejdere, forældre og elever.
Du har erfaringer med ledelse af specialklasserækker og ved at dette område kræver et godt samarbejde mellem fagprofessionelle, såvel interne som eksterne. Samarbejdet på dette område er allerede velfungerende, men du skal kunne initiere de indsatser, som kan medvirke til en fortsat udvikling.
I Vejle Kommune har skolerne og forvaltningen et tæt samarbejde, hvor fælles kompetenceudvikling og implementering af fagligt ambitiøse strategier er i fokus. Derfor er tankerne omkring udvikling af Professionelle læringsfællesskaber, grundstenen i det fælles kompetenceudviklingsforløb, som er gennemført i Vejle Kommune igennem de seneste år.
Som leder af Vejle Midtbyskole vil du have adgang til et stærkt forvaltningsmæssigt støttesystem, hvor du kan få vejledning og sparring i forhold til faglige strategier, økonomi, jura, personaleforhold m.m. Du vil også skulle deltage i netværk med andre skoleledere i Vejle Kommune.

Vi forventer af dig


Du skal have ambitioner på elevernes, personalets og egne vegne. Du tror på, at alle elever kan udfordres og udvikle sig fagligt, personligt og socialt, og du magter via dine kommunikative kompetencer og din strategiske ledelse, at tydeligøre dine mål i denne sammenhæng.
Du ser samarbejdet med skolens personale, som en afgørende faktor for elevernes udbytte af deres skolegang. På samme måde prioriterer du samarbejdet med skolens bestyrelse, om den vigtige opgave det er, at arbejde med principper og rammer for skolens drift og udvikling.

Du skal kunne møde elever og forældre i ”øjenhøjde”, og kunne definere samt udøve det gode samarbejde mellem skole og hjem.

Dit samarbejde med skolens ledelsesteam skal medvirke til, at du hele tiden er på forkant med det, som skal til for at sikre Vejle Midtbyskoles fortsatte udvikling og drift. I den sammenhæng skal du kunne delegere og være tydelig omkring dine forventninger.

Du skal have overblik over skolens samlede drift, og skal magte at prioritere opgaver på en måde så det vigtigste bliver gjort først. Det vil være en fordel, hvis du har erfaringer med ledelse af en skole af samme størrelse som Vejle Midtbyskole.

Du skal kunne tilslutte dig tankerne omkring at arbejde i Professionelle læringsfællesskaber, og ser potentialet i at arbejde databaseret.

Du skal kunne samarbejde med andre dele af Vejle Kommune, herunder TCBU (PPR), SSP og Vejle Kommunes familieafdeling.

Du skal som leder af en stor skole i Vejle Kommune, kunne agere i en politisk styret organisation, med den indsigt og loyalitet som dette kræver.

Din fremtræden i forbindelse med din ledelse er kendetegnet ved:
  • Ordentlighed og tydelighed.
  • Ro og robusthed.
  • Empati og indsigt.
  • Ambitioner og vilje.
  • Humor og nærvær.
  • Struktur og vedholdenhed.
  • Mod og ydmyghed.


Vi tilbyder dig


  • En stor skole i Vejle by med en interessant profil.
  • Et udviklingsorienteret personale som vil støttes og udfordres.
  • En aktiv og samarbejdende skolebestyrelse.
  • En flok dejlige elever som ser frem til at hilse på dig.
  • Et kommunalt skolevæsen som arbejder med udgangspunkt i Professionelle læringsfællesskaber.
  • Et stærkt forvaltningsmæssigt støttesystem.
  • En af kommunens øvrige skoleledere som mentor.
  • Deltagelse i ledernetværk med andre skoleledere.

Ansættelsesvilkår


Løn - og ansættelsesvilkår efter overenskomst og principperne i Ny løn.

Vejle Midtbyskole


  • Vejle Midtbyskole har i alt 550 elever.
    • 100 elever i specialklasser.
    • 80 elever på den internationale linje.
    • 370 elever i almenskolen.
    • 130 elever er tilmeldt skolens SFO.

  • Vejle Midtbyskole har i alt 110 ansatte.
  • Vejle Midtbyskole består af to fysisk adskilte afdelinger, beliggende i hjertet af Vejle by.
  • Vi er et stort ledelsesteam med i alt 5 medlemmer.
    • Øverste leder
    • Afdelingsleder/souschef for afdeling Damhaven 0. – 6. klasse.
    • Afdelingsleder/souschef for afdeling Strandgade 7. – 9. klasse.
    • Afdelingsleder for den internationale linje og specialklasser.
    • Ledende pædagog og SFO leder.

  • Vejle Midtbyskoles vision/mission og pædagogiske grundlag kan ses på skolens hjemmeside.


Vejle Kommunes skolevæsen


I Vejle Kommunes skolevæsen udgøres skolesynet af seks bærende principper:
  • Skolens opgave er at bevæge og at bevæge sig – for at sikre optimale udviklings- og læringsbetingelser
  • Skolen sikrer at alle børn og unge møder nærværende voksne – hver dag
  • Skolen danner mennesker der mestrer liv og læring
  • Skolen bygger på elevernes mod på og lyst til læring
  • Skolen udvikler fleksible og innovative organisationsformer
  • Skolen er en del af samfundet – samfundet er en del af skolen


Vejle Kommune har målrettet indsatsen på det digitale område. Samtlige skoler i kommunen har adgang til kompetenceudviklingsnetværk og mulighed for at deltage i konkrete digitale udviklingsprojekter.

Vejle Kommune


Vejle Kommune er med godt 117.000 indbyggere landets 5. største kommune. Vejle Kommunes folkeskoler varetager undervisningen af ca. 12.000 elever.

Overvejer du at flytte til Vejle Kommune i forbindelse med et jobskifte, er du velkommen til at kontakte bosætningsguide Louise Nielsen via [email protected] eller på tlf.: 76 81 13 49.

Vejle Kommune har stort fokus på innovation og de muligheder, som opstår i en verden præget af digitalisering.

Flere oplysninger


Vi ser frem til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvorfor netop du skal være Vejle Midtbyskoles nye leder.
Du er velkommen til at kontakte Chef for Uddannelse & Læring - Ulla Riisbjerg Thomsen - tlf.: 24 43 60 41, eller formand for skolebestyrelsen Torben Steenholdt - tlf.: 61 67 08 79, hvis du har spørgsmål til jobbet.
Vi opfordrer til at besøge os og du kan i den forbindelse kontakte afdelingsleder/souschef Jens Ove Dalby – tlf.: 29 25 56 18.

Du kan også bruge et af de nedenstående links, hvis du ønsker at vide mere om Vejle Midtbyskole eller Vejle Kommunes skolevæsen.

https://www.vejle.dk/borger/mit-liv/skole-og-uddannelse

https://vejlemidtbyskole.aula.dk/

https://vejlemidtbyskole.aula.dk/sites/vejlemidtbyskole.aula.dk/files/arkiv/Download_filer/Vision.pdf

Ansøgningsfrist


Ansøgningen med relevante bilag skal være os i hænde senest 6. september 2021.
Det forventes, at der holdes 1. og 2. samtalerunde 14. september - og 22. september 2021.

Børne- straffeattest


Vi indhenter børne- og straffeattest.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Vejle.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.8.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Vejle
  • Mandag den 06. september 2021

Lignende jobs

  • Uddannelsesleder på brancheskolen Vitia

    Vi søger en uddannelsesleder, der kan være med til at bevare vores uddannelsers høje faglige niveau – og samtidig skabe vækst gennem nye initiativer og udvikling.Sammen med den øvrige ledelse b..
    • Skoleleder
    • Kolding
    Få mere info
  • Skoleleder i Sydjylland

    Så er du nok vores nye forstander på Hoptrup Efterskole, hvor vi leder efter netop dén leder, der i samarbejde med bestyrelse og medarbejdere, bedst kan videreudvikle og fremtidssikre skolen og den..
    • Skoleleder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Skolechef til [xxxxx]

    Skolechef, der kender værdien af gode børne- og ungefællesskaberRammerne omkring skoleområdet i Aabenraa – og i Danmark – er under forandring. Under paraplyen for [xxxxx]s samlede ud..
    • Skoleleder
    • Sydjylland
    Få mere info
  • Uddannelsesleder til IBC HF og VUC

    Vi søger hurtigst muligt en uddannelsesleder til vores udbud af fleksible uddannelser samt voksenuddannelse på IBC HF og VUC i Sønderborg, Haderslev og Aabenraa.På IBC HF og VUC arbejder vi med..
    • Skoleleder
    • Aabenraa
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Vejle

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Vejle over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Vejle over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 2
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2
25. november 2024 2