Forstander søges til Bofællesskabet Birthe Marie i Hedehusene

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Virum

Efter 15 gode år søger vores nuværende forstander – der var med til at oprette bofællesskabet - nye udfordringer. Vi søger derfor en fagligt velkvalificeret og menneskeligt indsigtsfuld leder, der kan videreudvikle bofællesskabet i et samspil med beboerne, medarbejderne og bestyrelsen.

Beboernes hjem er altid i centrum

Beboerne er voksne, der er udviklingshæmmede og f.eks. har diagnose som medfødt hjerneskade eller autist. De 12 beboere får støtte efter servicelovens § 85. Der er herudover en aflastningsplads med støtte efter § 107. De fleste af beboerne har boet på stedet i flere år. Vi er optaget af at sikre dem et trygt hjem og støtte deres individuelle udvikling. Samtidigt sikrer vi fælles traditioner, fælles ture og fælles ferier for at understøtte fællesskabet blandt beboerne. Vi har i 2021 haft flere runde fødselsdage på henholdsvis 40 og 50 år. Der er venteliste for at få plads.

Vi har frihed som selvejende

Vi er en selvejende institution med egen bestyrelse. Så vi kan sammen prioritere og beslutte, sådan som vi konkret mener, det er bedst fagligt og menneskeligt.

Vi har god økonomi og gode fysiske rammer

Bofællesskabet er velkonsolideret, så der er midler til at sikre faglig kvalificering og udvikling. Vi vægter herudover at gennemføre fælles udviklingsaktiviteter for beboerne.

Vi har fagligt engagerede medarbejdere

Vi er fagligt engageret i særligt at arbejde neuropædagogisk og relationspædagogisk. Vi anvender pt. SMTTE-modellen til at skabe fremdrift i udvikling hos den enkelte beboer. Vi er herudover optaget af at give beboerne en stemme gennem mødeformer og inddragelse. Det er afgørende for os at møde beboerne med empati og respekt.

God ledersparring i lederfællesskabet i Mariefonden

Vi har en samarbejdsaftale med Fonden Mariehjemmene. Det indebærer – ud over et værdifællesskab og hjælp til en række administrative funktioner – at forstanderen indgår i Ledernetværket i Mariefonden. Det giver inspiration og støtte til både de daglige beslutninger og til langsigtede strategier. Du vil i starten få en mentorordning med en af forstanderne.

En engageret og fagligt relevant bestyrelse

Bofællesskabet har en bestyrelse, der består af 2 lokalpolitikere forankret i lokalsamfundet, og 2 forankret i det socialpædagogiske arbejde henholdsvis som uddannelsesleder og som pensioneret forstander og 1 (formanden) som er forankret i uddannelsesverdenen på det sociale område.

Vi kunne nævne mere – vi synes altså, at vi har meget at byde på – og vi glæder os til at samarbejde med en ny leder, der vil engagere sig i at skabe de bedst mulige rammer for hjem for beboerne.

Hvad forventer vi af en ny forstander?

En af beboerne sagde: "en ny forstander skal kunne sikre overblikket – ligesom Anne har gjort"

Blandt medarbejderne har der været nævnt mange ting. Her skal særligt nævnes, at en leder skal:

  • Være lyttende, inddragende og i øjenhøjde med medarbejderne og samarbejdspartnere, samtidigt med at lederen skal kunne sætte sig igennem og have power til at tage ansvar for, hvad der tjener beboerne bedst.
  • Have visioner og planer – sikre de er realistiske og sikre at ’boldene’ bliver afsluttet – at der bliver bundet sløjfe på.
  • Kunne yde kompetent faglig sparring til medarbejderne i hverdagen
  • Skal ’ville’ beboerne og være troværdig i interessen

Vi forventer selvfølgelig herudover, at en ny leder:

  • Har en relevant faglig uddannelse/efteruddannelse der matcher bofællesskabets forankring i neuropædagogik og relationspædagogik
  • Har ledererfaring/lederuddannelse eventuelt via solide projektledererfaringer
  • Har solid viden og erfaring med målgruppen
  • Kan styre og gennemføre administrative processer – der er hjælp at hente i Mariefondens fællessekretariat
  • Er en god rollemodel - som kan og vil gå forrest – og ikke selv er bange for at tage fat
  • Er en god kommunikator – der kan skabe overblik, forståelse og synlige processer for medarbejderne og for beboerne.
  • Er optaget af og gerne erfaring for inddragelse af lokalsamfundet og de pårørende i arbejdet med beboerne
  • Som bestyrelse prioriterer vi også, at en ny leder etablerer sig med en månedlig personlig supervision på lederjobbet og samtidigt indgår aktivt i Mariefondens ledernetværk.

Løn og ansættelse

Stillingen ønskes besat i januar-februar 2022.

Løn og ansættelsesforhold aftales individuelt.

Ansøgning og frister

Ansøgningsfristen er torsdag d. 21. oktober kl. 12.00

1 samtale runde afholdes d. 26. oktober

2. samtalerunde forventes at blive afholdt i første uge af november (uge 44).

Ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse mv. stiles til: Formanden for Bestyrelsen for Birthe Marie, Lone Severinsen, pensioneret rektor for Den sociale Højskole, København.

Den samlede ansøgning mailes via knappen "Send ansøgning" Skriv venligst "Forstander til Birthe Marie" i emnefeltet.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du tjekke Birthe Maries hjemmeside: www.birthe.mariehjem.dk. Du kan også du kontakte formanden enten på mail: [email protected] eller mobil: 2927 0016.

Birthe Marie er tilknyttet Mariehjemmene (www.mariehjem.dk) i et udviklende fællesskab.

Mariehjemmene er en privat, uafhængig, nonprofit-organisation, som har mere 60 års erfaring med etablering, udvikling og drift af plejehjem og sociale tilbud. I dag er Mariehjemmene paraply for 12 sociale botilbud og 8 plejehjem for ældre.

Hvert Mariehjem er etableret som en selvstændig enhed med egen bestyrelse og ledelse.

Se mere på vores ansøgersite: https://mariehjem.ofir.com

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=3da1d7bf)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Skoleleder", og befinder sig i kategorien "Undervisning".

Arbejdsstedet er beliggende i Virum.

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Skoleleder
  • Virum
  • Torsdag den 21. oktober 2021

Lignende jobs

  • Grundtvigs Højskole søger ny forstander

    Grundtvigs Højskole søger et menneske, som først og fremmest vil lede et traditionsrigt sted, der gennem 168 år har været en højskole med udgangspunkt i Grundtvigs tanker om oplysning og frisind. V..
    • Skoleleder
    • Hillerød
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som skoleledere i Virum

Herunder ser du udviklingen i udbudte skoleleder i Virum over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal skoleledere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte skoleledere i Virum over tid

Dato Alle jobs som skoleledere
20. november 2024 1
19. november 2024 1
18. november 2024 1
17. november 2024 1
16. november 2024 1
15. november 2024 1
14. november 2024 1
13. november 2024 1
12. november 2024 1
11. november 2024 1
10. november 2024 1
9. november 2024 1
8. november 2024 1
7. november 2024 1
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
29. oktober 2024 1
28. oktober 2024 1