Socialrådgiver søges til Retspsykiatrien i Aalborg med tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale.

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Socialrådgiver søges til Retspsykiatrien i Aalborg med tiltrædelse pr. 1. november 2024 eller efter aftale. Er du socialrådgiver og brænder du for det socialfaglige, koordinerende og helhedsorienterede arbejde? Vi søger ny socialrådgiver til Retspsykiatrisk Afdeling: Hvis det er dig, så se med her.

Om jobbet:
Socialrådgiverne i Retspsykiatrien bidrager med det socialfaglige helhedssyn som en del af udredning og behandling af patienterne. Vores opgave er at forebygge og afhjælpe sociale konsekvenser af sygdommen og at hjælpe patienten med at løse disse problemer.

Som socialrådgiver hos os har du ansvaret for at koordinere den sociale indsats overfor den enkelte patient i forhold til kommuner, kriminalforsorg, socialpsykiatriske bosteder og andre relevante samarbejdspartnere under hele patientens behandlingsforløb såvel under indlæggelse som ambulant.

Du får dermed en afgørende rolle i patientens behandlingsforløb og mulighed for at etablere et sammenhængende liv.

Stillingen vil som udgangspunktet være med hovedopgaver i sengeafsnit, og dine arbejdsopgaver kan fx være:

  • Udredning af økonomiske og sociale forhold, herunder ansøgning om forsørgelse samt afklaring af boligforhold og netværk.
  • Foretage sociale screeninger på patienter samt deltage i udarbejdelsen af koordinationsplaner.
  • Varetage socialfaglige opgaver, så patienten i højere grad bliver i stand til at modtage behandling og komme godt videre til en bedre hverdag.
  • Rådgive og vejlede patienter og pårørende om socialfaglige problemstillinger samt afholde samtaler med pårørende.
  • Agere tovholder for patienten i sektorovergangene.
  • Socialfaglig sparring og vejledning til kollegaer.
  • Tovholder på afholdelse af netværksmøder med relevante samarbejdspartnere.
  • Bidrage til udarbejdelse af mentalundersøgelser med selvstændig udformning af social anamnese/ levnedsbeskrivelse.

Om dig: Vi søger en kollega, som er uddannet socialrådgiver. Det vil være en fordel med psykiatrisk erfaring eller erfaring med målgruppen fra kommunalt regi eller andre områder, eks. Kriminalforsorgen.

  • Du skal være fagligt velfunderet og være nysgerrig i forhold til at opnå ny viden og redskaber indenfor de områder, der er nye for dig.
  • Du har gode samarbejdsevner på tværs af faggrupper og sektorer.
  • Du evner at kommunikere klart og tydeligt såvel skriftligt som mundtligt.
  • Du er fleksibel og byder ind, når der er behov for hjælp på tværs af gruppen.
  • Du er god til at arbejde struktureret og kan planlægge og prioritere egne opgaver.


Vi tilbyder
  • Et ansvarsfuldt, afvekslende og udviklende arbejde i en spændende og specialiseret afdeling.
  • Tæt teamsamarbejde på tværs af faggrupper og afsnit.
  • Tæt samarbejde med patient og pårørende.
  • Inspirerende og dygtige kollegaer.
  • Faglig sparring og udvikling.
  • Mentorordning efter ansættelse.
  • Gode arbejdsforhold og frihed under ansvar.

Om os Retspsykiatrien i Aalborg behandler patienter med forskellige psykiske sygdomme på regionsfunktionsniveau samt varetager udarbejdelse af mentalundersøgelser.
Retspsykiatrien i Aalborg rummer to sengeafsnit med i alt 23 sengepladser til anbringelsesdømte, behandlingsdømte, mentalundersøgelse under indlæggelse samt varetægtssurrogerede.
I Retspsykiatrisk Afdeling udarbejder vi som eneste sted i Region Nordjylland mentalundersøgelser, og vi udarbejder omkring 200 mentalundersøgelser om året - langt overvejende ambulant.

Du kan glæde dig til at blive en del af socialrådgivergruppen i Retspsykiatrien, som er en tværgående gruppe bestående af tre socialrådgivere, og herudover vil du få et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere. Du vil referere personalemæssigt til cheflægen i Retspsykiatrisk Afdeling, som har et tæt samarbejde med Psykiatriens ledende socialrådgiver i forhold til bl.a. den overordnede faglige udvikling og retning for socialrådgiverne i Psykiatrien.

Vil du vide mere?
Har stillingen vakt din interesse, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Skulle du ønske yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte cheflæge Christian Uggerby på tlf.nr. 97643430 eller socialrådgiver Annitta Stenbakken på tlf.nr. 97643431.

Du kan også få yderligere informationer her: Det praktiske Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.

Det er Region Nordjyllands politik, at alle stillinger opslås som fuldtidsstillinger. Hvis de valgte ansøgere ønsker en anden ansættelsesbrøk, kan dette evt. aftales nærmere.


Ansættelse: Den 1.11.2024

Ansøgningsfrist: Den 16.9.2024
Ansættelsessamtaler: Den 23.9.2024 om eftermiddagen i Retspsykiatrisk Ambulatorium, Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på .


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Jobbet er oprettet på vores service den 3.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. december 2024 245
22. december 2024 242
21. december 2024 240
20. december 2024 235
19. december 2024 204
18. december 2024 201
17. december 2024 190
16. december 2024 185
15. december 2024 193
14. december 2024 192
13. december 2024 191
12. december 2024 198
11. december 2024 202
10. december 2024 202
9. december 2024 201
8. december 2024 208
7. december 2024 208
6. december 2024 208
5. december 2024 206
4. december 2024 215
3. december 2024 206
2. december 2024 203
1. december 2024 208
30. november 2024 208
29. november 2024 212
28. november 2024 214
27. november 2024 199
26. november 2024 194
25. november 2024 204
24. november 2024 242
23. november 2024 240