- Ballerup

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Ballerup

Vil du være med til at styrke den tidlige forebyggende sociale indsats for børn, unge og familier i Ballerup kommune? Vi søger 1 forebyggende socialrådgiver eller socialformidler til fuldtidsstilling pr. 1. marts 2020.

I Ballerup Kommune er vi ambitiøse og sætter barren højt i arbejdet med børn, unge og familier. Vi tror på at en tidlig, forbyggende og tværfaglig indsats kan medvirke til at skabe stærke faglige løsninger. Og vi tror på at dialog frem for skriftligheder det, der skaber engagerede og forpligtende samarbejder med både familier og samarbejdspartnere.

Siden 2017 har vi i Ballerup, med indførslen af "Fællesskabsmodellen", arbejdet på at styrke myndighedsarbejdet og ikke mindst den tidlige forebyggende indsats. I Center for Børn- og Ungerådgivning arbejder vi insisterende tværfagligt mellem pædagogiske vejledere, psykologer, logopæder, motorikkonsulenter og socialrådgivere, og vi har et tæt og udviklende samarbejde med vores lokale tilbud. Vi arbejder med udgangspunkt i den løsningsfokuserede tilgang og med metoden "Signs of Safety". Vi arbejder ud fra en fælles børne- og ungestrategi, som er udviklet sammen med Center for Skoler, Institutioner og Kultur.

Vores 6 forebyggende socialrådgivere dækker hver et skoledistrikt med tilhørende daginstitutioner. Som forebyggende socialrådgiver bliver du organisatorisk placeret i socialafsnittets modtagelse, som også tæller 3 socialrådgivere som varetager vagten og 3 sikkerheds- og netværkskonsulenter. Vi ønsker med en styrket borgermodtagelse at slå tonen rigtigt an i sagerne fra begyndelsen. Vi ønsker at være tæt på familierne i en hurtig afklaringsproces, hvor vi bliver i stand til at handle hurtigt og effektivt, når vi oplever at børn er på vej ud af de almene fællesskaber. Modtagelsen er en nystartet enhed, så du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.

Vi ønsker med den forebyggende funktion at styrke den tidlige opmærksomhed på børn og unge, så eventuelle bekymringer tages i tide. Som forebyggende socialrådgiver arbejder du i feltet mellem det almene pædagogiske og det specialiserede myndighedsområde, hvorimellem du skal kunne fungere som brobygger. Det stiller høje krav til dig, både som socialfaglig sparringspart til dine kollegaer inden for andre professioner i distriktet, og ikke mindst som familiens første kontakt til det sociale myndighedsområde. Du skal evne at indgå i forpligtende samarbejde med distriktsteamet både inden for centeret og i høj grad med distriktets skoler, dagtilbud og klubber, så du derigennem sikrer en tidlig inddragelse af familien og deres netværk.

Meget af dit daglige arbejde kommer til at foregå ude i felten, hjemme hos familierne, på skolerne, i klubberne og dagtilbuddene, og du skal derfor kunne lide en travl og omskiftelig arbejdsdag med mange "arbejdspladser".
Eksempler på opgaver som forebyggende socialrådgiver eller socialformidler kunne være:
  • Varetagelse af råd og vejledningsforløb med børn, unge og familier (Servicelovens § 11)
  • Kortere samtaleforløb med børn/unge og familier
  • Sparring til skoler og institutioner
  • Facilitere underrettende netværksmøder
  • Tidlig opsporing af børn og unge i mistrivsel og vurdering af bekymringsgrad
  • Formidling af lovgivning.

De vekslende opgaver vil give dig rig mulighed for at eksperimentere med din faglighed, samt til at sætte dit præg på fremtidens forebyggende sociale arbejde i Center for Børn- og Ungerådgivningen.

VORES FORVENTNINGER TIL DIG
  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Du har et solidt kendskab til børne- og familieområdet, gerne fra en stilling som familie- eller myndighedsrådgiver
  • Du kender til "Signs of Safety" eller er nysgerrig på metoden
  • Du er optaget af at medvirke til tværfaglige løsninger der rykker, og kan lide at formidle samarbejde på tværs af organisation og fagligheder
  • Du er holdspiller og ser værdi i samarbejdet
  • Du er kreativ, nytænkende og løsningsorienteret
  • Du har et godt humør og et positivt menneskesyn
  • Du har den robusthed og vedholdenhed, vi ved, det kræver.
  • Du har mulighed for at arbejde fleksibelt og på skæve tidspunkter når opgaven kræver det
  • Vigtigst af alt, så brænder du for at alle børn skal være en del af fællesskabet.

FRA OS FÅR DU
  • En ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet
  • Krav om høj faglighed
  • Kompetenceudvikling
  • Høj grad af frihed til kreativ opgaveløsning
  • Gode kollegaer, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • En introduktionsplan og en mentor
  • God hjælp fra teamleder
  • En travl og spændende hverdag
  • Ekstern supervision.

Det var vores tanker om dig og jobbet. Vi glæder os til at høre dine tanker om dig og arbejdet som forebyggende socialrådgiver eller formidler i Ballerup kommune.

YDERLIGERE INFORMATION
Yderligere information kan fås ved henvendelse til teamleder Camilla Maria Vindfeldt på telefon 2069 1377 eller afsnitsleder Anders Togsverd-Madum på telefon 2485 7819.

LØN OG ANSÆTTELSESVILKÅR
Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

ANSØGNINGSFRIST: 14. JANUAR 2020 – KL. 12.00
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 16. januar 2020.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, dit CV og dit uddannelsesbevis.

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=98036fe9)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Ballerup.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.12.2019, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Ballerup
  • Tirsdag den 14. januar 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Ballerup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Ballerup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Ballerup over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
28. december 2024 5
27. december 2024 5
26. december 2024 5
25. december 2024 5
24. december 2024 5
23. december 2024 5
22. december 2024 5
21. december 2024 3
20. december 2024 3
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 2
14. december 2024 2
13. december 2024 2
12. december 2024 3
11. december 2024 3
10. december 2024 3
9. december 2024 4
8. december 2024 4
7. december 2024 4
6. december 2024 5
5. december 2024 5
4. december 2024 5
3. december 2024 4
2. december 2024 4
1. december 2024 5
30. november 2024 5
29. november 2024 4
28. november 2024 4