Fagligt stærk socialfaglig koordinator til Bo- og Aktivitetstilbud Bogense, Handicap & Psykiatri

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Bogense

Drives du af at skabe en tydelig faglig retning og samtidig få den til at fungere i praksis til gavn for borgere på et døgntilbud, så er dette job måske lige noget for dig?

Vi søger fra den 1. januar 2023 en socialfaglig koordinator i en fast stilling på 37 timer ugentligt, hvor arbejdstiden er fordelt på hverdage.

Bo- og Aktivitetstilbud Bogense er et nyetableret tilbud bestående af tre afdelinger samt et industrikøkken, hvor vores to ernæringsassistenter laver mad fra bunden til alle afdelingerne:

  • Botilbud Bogense –Senhjerneskadede er et døgntilbud med 12 lejligheder til voksne borgere (+18 år) med moderat til meget svær erhvervet hjerneskade.
  • Botilbud Bogense – Udviklingshæmmede er et døgntilbud med 9 lejligheder til voksne borgere (+18 år) med nedsat fysisk- og psykisk funktionsevne.
  • Aktivitetstilbud Bogense er et dagtilbud, hvor borgerne visiteres efter serviceloven §104. Tilbuddet retter sig mod borgere med medfødt eller erhvervet hjerneskade. Borgeren visiteres af sagsbehandler med klare mål, hvorefter aktivitetsmedarbejderne sammen med borgeren opretter delmål ud fra borgers ønsker og drømme.

For ca. et år siden flyttede vi i helt nye lokaler, som er indrettet specifikt til de ovenstående borgermålgrupper. Disse rummer bl.a. også et lille træningscenter, træningskøkken, et sanseintegrationsrum og meget mere. Vi er i proces med at få det meningsfulde samarbejde på tværs af afdelingerne op at stå til gavn for beboerne og medarbejderne samtidig med, at vi har fuld fokus på fagligheden på de enkelte afdelinger.

Den socialfaglige koordinator vil sammen med ledelsen og den sundhedsfaglige koordinator have hovedansvaret for, at den rette faglighed og kvalitet er tilstede i medarbejdergrupperne på de to døgntilbud, så vi kan yde den støtte, vores borgere har behov for.

Vore faglige fundament bygger på den anerkendende, rehabiliterende og neuropædagogiske tilgang, og vi altid tager udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og ønsker til det gode og meningsfulde hverdagsliv. Vi yder støtte til at udvikle og vedligeholde kognitive, sociale, fysiske, psykiske og emotionelle færdigheder.

Vi er i alt ca. 45 faste medarbejdere og 15 interne afløsere med forskellige faglige baggrunde. Faggrupperne er social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere, ernæringsassistenter og omsorgsmedarbejdere. Derudover er vi uddannelsessted for både SSA-elever, pædagogstuderende og sygeplejerskestuderende. Endvidere er der også ansat en vagtplanlægger, som har ansvaret for vagtplanen for alle tre afdelinger.

Vi søger en koordinator, som brænder for:

  • at have borgerne i centrum og kendskab til denne målgruppe, hvor du sikrer, at der tilbydes den enkelte borger et målrettet kvalificeret tilbud i henhold til den enkeltes behov og med aktiv inddragelse af borgernes ressourcer og de pårørendes viden
  • at være nærværende og tæt på medarbejderne
  • gode samarbejdsrelationer til både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • åbenhed, ordentlighed og loyalitet til medarbejderne såvel som til ledelsen
  • at navigere i mange monofagligheder og være medansvarlig i at få bragt tværfagligheden bedst muligt i spil
  • den gode dialog, samarbejdet og at samstemme forventninger mellem beboerne, de pårørende og medarbejderne.

Som arbejdsplads kan vi tilbyde:

  • Frihed under ansvar
  • Tæt samarbejde med de andre koordinatorer samt nærværende ledelse
  • En arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling
  • Et arbejdsmiljø der er præget af rummelighed, samarbejde samt en let tone og humor
  • Medarbejdere som bidrager aktivt ind i altid at ville løfte fagligheden
  • Grundigt planlagt onboarding forløb med mulighed for individuel tilpasning
  • En god sundhedsordning
  • Gode muligheder for relevant efteruddannelse
  • Kan ansættes som selvtilrettelæggende.


Vi har en forventning om, at du kan opfylde nedenstående kriterier:

  • Medansvar for at koordinere arbejdsopgaver som kan sikre kontinuitet og kvalitet i arbejdsopgaverne omkring borgerne.
  • Skal kunne facilitere dele af teammøder, p-møde samt mindre undervisningsgange for medarbejderne.
  • Arbejde selvstændigt med evnen til hurtig omstilling og prioritering af opgaver.
  • Gerne erfaring fra lignende stilling.
  • Relevant uddannelsesbaggrund såsom pædagog, ergoterapeut eller lignede.
  • At turde udfordre, afklare og bilægge faglige uenigheder.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt relevante bilag senest søndag den 27. november 2022.

Samtaler afholdes onsdag den 30. november 2022.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos områdeleder Kristian Juul Kjærgaard tlf. 21 74 66 77 eller teamleder Louise Nørholm Nielsen, tlf. 40 49 92 71.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2b2307dd)
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Bogense.

Jobbet er oprettet på vores service den 23.11.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Bogense
  • Søndag den 27. november 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Bogense

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Bogense over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Bogense over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
5. november 2024 0
4. november 2024 0
3. november 2024 0
2. november 2024 0
1. november 2024 0
31. oktober 2024 0
30. oktober 2024 0
29. oktober 2024 0
28. oktober 2024 0
27. oktober 2024 0
26. oktober 2024 0
25. oktober 2024 0
24. oktober 2024 0
23. oktober 2024 0
22. oktober 2024 0
21. oktober 2024 0
20. oktober 2024 0
19. oktober 2024 0
18. oktober 2024 0
17. oktober 2024 0
16. oktober 2024 0
15. oktober 2024 0
14. oktober 2024 0
13. oktober 2024 0
12. oktober 2024 0
11. oktober 2024 0
10. oktober 2024 0
9. oktober 2024 0
8. oktober 2024 0
7. oktober 2024 0
6. oktober 2024 0