Socialrådgivere til styrkelse af den forebyggende indsats for børn søges til Familiecentret

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brabrand

Vil du være del af et stærkt fagligt fællesskab under udvikling og et dynamisk arbejdsmiljø med højt til loftet og engagerede medarbejdere? – Så er Familiecentret noget for dig.

Familiecentret ønsker at styrke den forebyggende indsats på børneområdet, og derfor har vi brug for nye kollegaer, der brænder for børneområdet – og det er forhåbentlig dig!

Familiecentret har myndighedsansvaret for kommunens indsats for børn og unge med behov for særlig støtte, og håndterer sager på både udsatteområdet og specialområdet for familier med børn fra 0-15 år. Du bliver ansat i Familiecentrets Familierådgivning med ca. 120 gode kollegaer, der er opdelt i syv afdelinger, og som samarbejder på tværs af ekspertiseområder, viden og erfaringer. Derudover har vi strategiske indsatsområder, som favner f.eks. handicapområdet, spædbørnsområdet og døgnområdet m.m. hvor vi sikrer udviklingen af den specialiserede viden.

Som rådgiver på Familiecentret har relationer med borgerne en stor betydning, og du kommer til at arbejdet relationelt i samspil med din socialfaglighed for understøttelse og udvikling borgernes kompetencer. Du samarbejder tæt med skoler og daginstitutioner, hvor børnenes hverdag leves, og du kommer til at gøre en stor forskel for børn og deres familier.

Beskrivelse af stillingerne:

Som rådgiver på dagområdet kommer du til at håndtere alle typer sager jf. SEL §§ 50/52. Du bliver en del af en afdeling i Familierådgivningen, hvor forskellige specialer er bredt repræsenteret, samtidig med, at du vil have et mere specialiseret kendskab til arbejdet med forebyggende indsatseroglokaldistriktssamarbejde. Du vil få et samarbejde med rådgivere med samme specialisering på tværs af afdelingerne i Familierådgivningen. Arbejdsopgaverne spænder bredt fra det forebyggende og tværfaglige samarbejde med daginstitution, skole, uddannelses- og fritidstilbud til mere komplicerede problemstillinger og alternativ til anbringelse.

Vi søger socialrådgivere i faste stillinger på dagområdet med en arbejdstid på 37 timer ugentligt og som ønskes besat fra 1/9 2021 eller hurtigst muligt.

Vi søger desuden to socialrådgivere til barselsvikariater på dagområdet med en arbejdstid på 37 timer ugentligt, som ønskes besat hurtigst muligt. Disse har udløb hhv. 31. juli 2022 og 31. august 2022 – med mulighed for forlængelse.

Dertil søger vi to socialrådgivere i faste stillinger til at arbejde med børn med nedsat fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Den ene stilling bliver primært med arbejdsopgaver jf. SEL §§ 50/52. Den anden primært med fokus på handicapkompenserende ydelser. For begge stillinger gælder, at du bliver en del af en afdeling i Familierådgivningen, hvor alle slags sager håndteres, samtidig med at du vil få et mere specialiseret kendskab til arbejdet med børn med særlige behov. Dette vil være afspejlet i den sagsstamme du tilknyttes. Du kommer desuden til at samarbejde med rådgivere med samme specialisering på tværs af afdelingerne i Familierådgivningen. Stillingerne er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1/9 2021 eller hurtigst muligt.

I din ansøgning bedes du betone, hvis du har særlige interesseområder, eller hvis du søger ansættelse inden for et af de nævnte områder.

For alle stillinger gælder:

Vi anvender metoden Signs of Safety i vores tilgang til familierne og herunder sikkerhedsplanlægning. Dette indebærer, at vi arbejder tæt sammen med familiens netværk og fagprofessionelle med henblik på, at skabe forandringer i samspil med familien og sikkerhed for barnet. Derudover har vi en forventning om, at vores borgere mødes ligeværdige samt at familien og barnets perspektiver er i spil. Vi er i gang med at omsætte og implementere Relationel Velfærd til praksis, hvorfor det også er vigtig for os med lyst og indsigt heri for vores kommende medarbejdere på Familiecentret.

Så er du uddannet socialrådgiver eller socialformidler og har erfaring med at arbejde med udsatte børn og unge, og/eller det specialiserede børneområde er én af stillingerne måske noget for dig.

Medarbejdere i Familiecentret er glade for at arbejde her fordi:

  • Vi ser det relationelle arbejde med børn og familier som helt centralt for vores socialfaglige arbejde.
  • Rådgivere i Familiecentret planlægger de fleste møder selv, vi har flekstid, og derfor er arbejdet foreneligt med dit fritids- og/eller familieliv.
  • Vi har et arbejdsmiljø med ansvarsbevidste kollegaer med et højt fagligt niveau og store ambitioner for vores kerneopgaver.
  • Vi har en alsidig og udfordrende hverdag inden for et fagligt meget interessant område.
  • Familiecentret prioriterer faglig udvikling, og vi har ekstern supervision.
  • Familiecentret er en arbejdsplads, hvor vi elsker et godt grin.
  • Som nyansat i Familiecentret får du et struktureret og grundigt introforløb.

Stillingernes arbejdsområde:

  • Afklaring af støttebehov efter Servicelovens bestemmelser herunder fx udarbejdelse af § 50 undersøgelser, behandling af ansøgninger og opfølgninger fx indenfor § 52 eller § 41, § 42 mm. fordelt som beskrevet ovenfor.
  • Arbejde med metoden Signs of Safety med fokus på inddragelse af netværk
  • Fokus på motivation og mentalisering
  • Fokus på forældrenes muligheder for udvikling af deres forældrekompetencerne også ifbm. hjemgivelser.
  • Fokus på forebyggende og tidlig indsats
  • Fokus og engagement i tværfagligt samarbejde med skoler, dagtilbud og klubber i lokaldistrikterne
  • Udarbejdelse af handleplaner og iværksættelse af og opfølgninger på foranstaltninger
  • Sikkerhedsplanlægning som alternativ til anbringelse
  • Håndtering af underretninger i eksisterende sager

I de opslåede stillinger er vi særligt på udkig efter følgende kompetencer:

  • Erfaring med myndighedsarbejde på børneområdet inden for udsathed eller handicap.
  • Lyst til og mod på at være udfordrende på eget perspektiv og nysgerrig på andres med afsæt i mentalisering.
  • Gode samarbejdsevner.
  • Evne til at indgå konstruktivt i udviklingen af faglige opgaveløsninger i Familiecentret og med andre samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du:

  • Har en grunduddannelse som socialrådgiver/socialformidler
  • Har fokus på og bidrager til det faglige og sociale fællesskab
  • Er ressourceorienteret, omstillingsparat og har faglig og personlig robusthed
  • Er handlekraftig, tør træffe beslutninger og tage myndighedsansvar
  • Evner at tænke kreativt og at have mange bolde i luften.
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk ift. det administrative arbejde samt skabe balance mellem kontakten til borgerne og det administrative arbejde i en travl hverdag.
  • Tager medansvar for egen læring og kan arbejde selvstændigt og struktureret

Vi opfordrer alle uanset etnicitet, køn, alder m.v. til at søge, da vi ser en stor styrke i at have en medarbejdergruppe, der ligner det omgivne samfund og dermed de børn og familier, som vi arbejder med. Se for mere om os og vores baggrund ift. ønsket om mangfoldighed i ansættelserne: https://www.aarhus.dk/borger/personlig-hjaelp-og-stoette/familier-med-problemer/mangfoldighed-i-familiecentret/

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Stillingerne vil blive aflønnet efter overenskomst med DS/HK.

Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Anne H. Pedersen på telefon 4185 6204 efter den 2. august 2021 og frem.

Ansøgning:

Vi glæder os til at læse din ansøgning om, hvorfor du ønsker ansættelse hos os.

Stillinger i Aarhus Kommune søges elektronisk. Klik på ”Søg job” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfristen er mandag den 16. august 2021 kl. 23.59. Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 24. august 2021 og onsdag den 25. august 2021.

Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Mere om Familiecentret:

Udover Familierådgivningen består Familiecentret af følgende afdelinger: Modtagelsen, Familieplejen, Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Organisation og Udvikling, Administration, Løn & Personale samt Økonomi.

Familiecentret er en del af driftsområdet Børn, Familier og Fællesskaber (BFF). Organisatorisk er driftsområdet Børn, Familier, og Fællesskaber placeret i Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er netop i gang med en større omorganisering, hvor formålet er at styrke sammenhængen i indsatser for de borgere vi er i kontakt med.

Om MSB:

MSB er med sin nye organisering blevet en enhedsforvaltningen, dette med et ønske om ét samlet MSB – Borgerens MSB. Med Borgernes MSB har vi som organisation lagt fundamentet for en samlet forvaltning. Det har vi gjort, fordi borgerne skal opleve, at de mødes med den samme tilgang, uanset hvilket center – eller hvilke centre – i MSB, de får hjælp fra. Fundamentet består af fem grundsten, som sammenfatter essensen af grundfortællingen om Borgernes MSB:

  • Vi understøtter det gode liv for borgerne
  • Vi skaber sammenhæng for borgerne
  • Vi koordinerer for borgerne
  • Vi samarbejder om og med borgerne
  • Vi skaber resultater gennem ledelse


Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement

16-08-2021 23:59

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brabrand.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.7.2021, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Brabrand
  • Mandag den 16. august 2021

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Brabrand

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Brabrand over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Brabrand over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
7. september 2024 1
6. september 2024 1
5. september 2024 1
4. september 2024 1
3. september 2024 1