Socialrådgiver/Socialformidler til Aktivteam, Jobcenter Brøndby

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Brænder du for at hjælpe aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år tættere på arbejdsmarkedet, og kan og vil du arbejde virksomhedsrettet med målgruppen? Hvis ja, så søg denne stilling.

Da vi i Aktivteamet deltager i flere projekter som overordnet handler om at få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i ordinære timer (små-jobs) mangler vi en engageret og resultatorienteret socialrådgiver/socialformidler til at hjælpe os i mål. Er du den socialrådgiver/socialformidler så læs videre.

Vi kan tilbyde en midlertidig stilling på foreløbig minimum 1 til 2 år og med mulighed for evt. fast stilling efterfølgende.

Aktivteamet er en del af Jobcenter Brøndby og arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Teamet består af 30 medarbejdere, som er tværfagligt organiseret og består af henholdsvis socialrådgivere, jobkonsulenter og vejledere.

Vi deltager løbende i projekter, der overordnet alle handler om, at få ledige på kanten af arbejdsmarkedet i ordinære timer.
Lige nu deltager vi i projekt ” Flere skal med 2” som handler om at få alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere hjulpet i beskæftigelse i form af ordinære timer, og projekt ”Alle skal med” som handler om at få styrket arbejdsmarkedstilknytningen blandt gruppen af efterkommer- og indvandrerkvinder med ikke-vestlig baggrund.

Du kan læse mere om projekterne på følgende hjemmesider:
https://star.dk og http://uim.dk

Vi har i vores daglige arbejde fokus på virksomhedspraktik med henblik på opnåelse af ordinære timer evt. i kombination med andre indsatser som f. eks. behandling, træning, mentorstøtte mv.

Du skal kunne se dig selv arbejde jobrettet med målgruppen. Det omfatter bl.a. at du aktivt visiterer til virksomhedsrettet indsats, og tager med på virksomhedsbesøg i samarbejde med teamets jobkonsulenter.
Det betyder også, at du tror på, at alle mennesker har ressourcer, som i et eller andet omfang kan bruges på arbejdsmarkedet.

Arbejdet omfatter bl.a.:
  • Udarbejdelse af grundige sagsresumeer på baggrund af sagens akter, som danner udgangspunkt for en individuel virksomhedsrettet indsatsplan for hver enkelt borger.
  • Jobsamtaler og administrativt arbejde forbundet hermed
  • Motivations -og relations arbejde
  • Hjælp til borgernes CV
  • Planlægning, igangsætning og opfølgning på beskæftigelsestilbud.
  • Udarbejdelse af rehabiliteringsplaner med henblik på indstilling til hhv. revalidering, ressourceforløb, fleksjob og førtidspension
  • Myndighedsopgaver og funktion, som koordinerende sagsbehandler
  • Opfølgning på virksomhederne

Vi forventer, at du:
  • Vil arbejde virksomhedsrettet og søger viden om arbejdsmarkedet.
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har en længere arbejdserfaring fra beskæftigelsesområdet fx med en diplomuddannelse inden for beskæftigelsesområdet
  • Er interesseret og i stand til at varetage funktion som myndighedssagsbehandler
  • Hele tiden har fokus på om det, du iværksætter, har de ønskede effekter og resultater
  • Har et helhedsorienteret menneskesyn og kan arbejde tværfagligt
  • Er i stand til at stille krav til målgruppen
  • Holder dig ajour med gældende lovgivning
  • Har erfaring med og rummelighed i forhold målgruppen, der rummer personer med betydelige somatiske og psykiatriske helbredsbarrierer og ofte langvarigt fravær fra arbejdsmarkedet
  • Trives godt med arbejdsopgaver, der kræver fordybelse og gode skriftlige evner
  • Kan arbejde selvstændigt og er god til at strukturere eget arbejde
  • Er tålmodig og har humoristisk sans
  • Ser faglig sparring og faglig supervision som en naturlig del af dit arbejde
  • Har erfaring eller ønsker kendskab til Momentum og KMD Nova


Vi tilbyder blandt andet:
  • God intro til arbejdet
  • Et job på en spændende og dynamisk arbejdsplads, der brænder for at skabe resultater af høj faglig kvalitet
  • Et job i en afdeling med humor, stort engagement og en uformel omgangstone
  • Struktureret faglig sparring, supervision og relevant kompetenceudvikling
  • Et team med hjælpsomme og fagligt kompetente og engagerede kolleger
  • Et selvstændigt job med et passende sagstal
  • Flekstid


Løn og ansættelsesforhold:
Stillingen er en midlertidig ansættelse. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst samt efter aftale om lokal løndannelse. Opstart så hurtigt som muligt.

Yderligere oplysninger:
Kontakt afdelingsleder Gitte Suarez Christensen på mobil tlf.: 21326342

Ansøgningsfrist:
Den 23. november. 2020. Samtaler kan forventes at blive afholdt løbende.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid

Adresse:
Jobcenter Brøndby, afd. Langbjerg
Tybjergparken 2. 2.sal
2660 Brøndby Strand


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 10.11.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Brøndby
  • Mandag den 23. november 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1