Borgerrådgiver

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Borgerrådgiver

Vil du være med til at etablere, implementere og forankre en borgerrådgiverfunktion i Brøndby Kommune?

Kan du se dig selv i rollen som borgernes rådgiver og vejleder i kontakten til kommunen – og samtidigt bruge din viden og erfaring til at skabe læring i organisationen og kvalificere sagsbehandlingen?

Er du fagligt stærk og har en bred viden om retsgrundlaget for kommunale afgørelser?

Så har vi et spændende job til dig!

Kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune har besluttet at etablere en borgerrådgiverfunktion efter styrelseslovens §65e. Formålet er at styrke dialogen mellem borgere og kommunen og sikre borgernes retssikkerhed i forbindelse med den kommunale sagsbehandling.

Vi søger derfor en borgerrådgiver, der med en god portion erfaring fra kommunal sagsbehandling i bagagen kan understøtte borgernes samspil med forvaltningen. Borgerne skal føle sig hørt i mødet med vores borgerrådgiver. Du skal derfor evne at møde borgerne i øjenhøjde og skabe et tillidsfuldt samspil.

Som organisation er læringsaspektet centralt for os. Vi vil lære af de erfaringer, du opnår fra din kontakt med borgerne og deres sager, og bruge dem til at kvalificere sagsbehandlingen der, hvor der viser sig behov for det. Du får derfor også en vigtig rolle som samarbejdspartner for hele organisationen.

Dine arbejdsopgaver:

Arbejdsgrundlaget for vores borgerrådgiver er nærmere beskrevet i vedtægt for Brøndby Kommunes borgerrådgiver, som du finder her. Dine primære opgaver bliver at:

  • Rådgive og vejlede borgere i deres samspil med kommunen
  • Hjælpe med at genskabe dialogen mellem borgere og kommunen, hvor den er kørt fast
  • Hjælpe borgere med at forstå kommunale afgørelser og vejlede i klagesager
  • Understøtte forvaltningen i at højne kvaliteten i sagsbehandlingen og bidrage til at mindske antallet af klagesager
  • Rådgive Kommunalbestyrelsen, Direktionen og medarbejdere om sagsbehandling og stille forslag til forbedringer

Borgerrådgiverener en uafhængig funktion, som udpeges af og rapporterer direkte til Kommunalbestyrelsen. Organisatorisk tilknyttes du Staben for Politik, Jura og Kommunikation, Juridisk team, og personalemæssigt refererer du til stabschefen.

Om dig

For at kunne vejlede borgerne er det vigtigt, at du har en bred, juridisk viden om retsgrundlaget for kommunale afgørelser. Vi forventer derfor, at du har:

  • Praktisk erfaring med og indsigt i kommunal sagsbehandling og typiske problemstillinger, gerne fra ansættelse i en kommune eller anden offentlig myndighed
  • Kendskab til relevant lovgivning
  • Relevant faglig baggrund. Du er uddannet jurist eller socialrådgiver med oparbejdet juridisk viden og indsigt
  • Stærke kommunikative kompetencer, både mundtligt og skriftligt – du formår både at ”oversætte” fx en afgørelse for en borger og sammenfatte komplekse problemstillinger på skrift
  • En konstruktiv tilgang til samarbejdet med organisationen med fokus på dialog og læring, også når der er tale om at foretage tilsyn med organisationen, fx i form af stikprøver eller generelle undersøgelser

Som person er du tillidsskabende og aktivt lyttende, så borgeren oplever at føle sig tryg, set og hørt. Du møder alle typer af mennesker fordomsfrit og er åben og nysgerrig i mødet med både borgere og kolleger. Du arbejder selvstændigt og forstår funktionen som uafhængig af organisationen. Vi håber, at du også vægter et godt kollegaskab og et godt grin.

Lidt om os:

Juridisk Team er en del af Staben for Politik, Jura og Kommunikation. Staben understøtter det politiske niveau, topledelsen og organisationen på en lang række områder, herunder med juridisk rådgivning. I staben er vi ambitiøse og vægter service og kvalitet højt i vores opgaveløsning. Vi bringer vores kompetencer i spil på tværs, har højt til loftet og let til latter.

Brøndby Kommune er en ambitiøs udviklingskommune med ca. 35.000 borgere, centralt placeret på Vestegnen. Vi har gennem mange år lagt vægt på stram budgetstyring og er derfor i dag en økonomisk veldrevet kommune. Mangfoldighed og fællesskab er stærke karakteristika for kommunen, bredt set. Kommunalbestyrelsen har med strategi Brøndby 2030 lagt sporerne for den udvikling, vi arbejder med frem mod 2030. Strategien finder du her.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelse sker ifølge gældende overenskomst om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi forventer, at vores borgerrådgiver tiltræder den 1. april 2022.

Yderligere information:

Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte stabschef Karen Kjeldgård Petersen på telefon 2165 4027.

Der er ansøgningsfrist den 2. februar 2022

Der afholdes samtaler den 9. februar 2022.

Ansøgningsfrist:

02-02-2022
Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 35.500 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 29.1.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Brøndby
  • Onsdag den 02. februar 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. december 2024 1
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1