Dygtig og engageret børne- og ungerådgiver til Børn, Unge og Familier i Brøndby

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Brøndby

Vi søger en dygtig og engageret børne- og ungerådgiver til Børn, Unge og Familier i Brøndby

Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, og er du også optaget af at udfolde og udfordre din faglighed i en dynamisk afdeling?

Vi er i fuld gang med at implementere Barnets lov, opkvalificere kompetencer og være nysgerrige på alt det nye, og det, vi i forvejen kender. Det er en meget spændende udvikling at få Barnets lov implementeret i praksis. Vi er allerede godt i gang og ønsker at fortsætte med den gode udvikling i vores afdeling. Vi mangler lige nu en Børne- og ungerådgiver i handicapteamet.

Vi ønsker at få en ny kollega, som finder arbejdsglæde i at udfolde, udvikle og udfordre sin faglighed i en hverdag, hvor ingen dage er ens. En ny kollega, som gerne vil arbejde for at gøre en forskel for udsatte børn og unge og deres familier, og som er klar til at bidrage med nye faglige perspektiver.

Du vil som ny i Børn, Unge og Familier opleve at blive taget godt i mod. Vi prioriterer nemlig at lave gode introforløb og du vil også få tilknyttet en mentor i den første tid i afdelingen.

Hvem er du?
Det skal først og fremmest være fagligt og motiverende at gå på arbejde hos os. Du har derfor en åben og anerkendende tilgang til at arbejde tæt sammen med dine kollegaer, når I løser jeres arbejdsopgaver. Du synes også, at det er sjovt at være selvstændig og kan bevare overblikket i pressede situationer. Du skal have mod på og motiveres af at have en høj grad af egenkompetence, selvstændighed og fleksibilitet i din dagligdag.

Vi forestiller os, at du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler. Du kan både have erfaring fra det specialiserede børneområde, være nyuddannet eller have erfaring fra andre dele af socialområdet.

Vi har brug for en kollega, som kan være tydelig og professionel i vores vigtige samarbejde med familierne. Vi har ligeledes brug for en kollega, der bidrager til høj faglig udvikling og kvalitet, samt bidrager positivt til at skabe et godt arbejdsfællesskab.

Børnehandicapteamet:

Teamet varetager børnehandicapsager, hvor familierne har behov for særlig støtte grundet barnets funktionsnedsættelse. Som børne- og ungerådgiver i handicapteamet består dine arbejdsopgaver bl.a. i at afdække funktionsniveau og støttebehov samt træffe afgørelse om handicapkompenserende ydelser og støttende indsatser i barnets lov. Teamet er i en spændende faglig udvikling, hvor rådgiverne bl.a. er begyndt at dygtiggøre sig inden for udarbejdelse af børnehandicapudredninger med metodeværktøjet. Teamet består af otte rådgivere, en studentermedhjælper og en faglig koordinator, som alle har socialrådgiver/formidlerbaggrund. Børne- og ungerådgiverne er fagligt ambitiøse og med forskellige års erfaring. I det daglige arbejde lægges der vægt på et godt arbejdsklima med faglig sparring, anerkendelse og respekt for hinandens forskellighed.

Teamet fortæller:

Vi har en åben dør-politik, og der er altid mulighed for sparring med en kollega. Vi går op i at have det godt med hinanden, og det er særdeles vigtigt for os, at alle i teamet trives. Vi kan godt lide, at vores sagsstammer er varierende, og at arbejdsopgaverne derfor kan være alsidige. Vi nyder hinandens selskab og sætter stor pris på vores forskellige personligheder og faglige tilgange. Vi er fagligt ambitiøse, og vi glæder os til at få en ny kollega.

Det kan vi kan tilbyde vores nye kollega:

  • En fuldtidsstilling på en spændende arbejdsplads
  • Fleksibel arbejdstid og fokus på medarbejdernes trivsel (mulighed for en 4-dages arbejdsuge)
  • Et tilgængeligt og kompetent ledelsesteam
  • Engagerede og fagligt dygtige kollegaer i alle aldre
  • Faglig sparring tilpasset dine forudsætninger
  • Supervision med ekstern supervisor
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • En skøn arbejdsplads, hvor der dagligt er grin og godt humør
  • En masse faglige udfordringer med gode muligheder for at sætte eget præg på opgaveløsninger

Hvem er vi?
Børn, Unge og Familier er en del af Børn, Unge og Forebyggelse, og vi er fysisk placeret på Brøndby Rådhus. Vi er forankret under samme chef som Unge og familie-teamet (leverandør af familiebehandling, kontaktpersoner mv.), PPR, SSP og ungeenheden samt KUI-sekretariatet. På myndighedsområdet er vi aktuelt 30 rådgivere, der alle arbejder med udsatte børn og unge i alderen 0-18 år (-23 år, ved ungestøtte). I myndighedsarbejdet er vi organiseret i to socialfaglige teams, et anbringelsesteam, et børnehandicapteam og et modtagelsesteam. I Børn, Unge og Familier arbejder vi ud fra den faglige tilgang ICS (Integrated Children's System) og den løsningsfokuserede tilgang (LØFT). Vi bruger DUBU (Digitalisering Udsatte Børn & Unge) som sagsbehandlingssystem. Og så har vi også torsdagskage, aktive pauser, sociale sammenkomster og højt humør. Vi glæder os til at få dig som kollega.

Spørgsmål:

Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan nedenstående kontaktes:

Afdelingsleder Louise Gieseler, tlf. 21 62 82 69

Ansøgningsfrist fredag d. 20. september kl. 12.00.Vi forbeholder os retten til at kunne holde samtaler løbende.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 24. september om formiddagen.

Start d. 1. november 2024, eller snarest muligt.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.

Søg stillingen via 'ansøg'-knappen. Her kan du uploade din ansøgning og CV samt evt. relevant dokumentation.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

I Brøndby Kommune er der en generel politik om, at nyansatte skal forevise straffeattest. Ved beskæftigelse og direkte kontakt med børn under 15 år, indhentes der også en børneattest.

Brøndby Kommune har røgfri arbejdstid.

Brøndby er en centralt beliggende hovedstadskommune med cirka 39.000 indbyggere. Byens puls er præget af fællesskab, mangfoldighed og en stærk idrætskultur. Vi er en kommune med kant og spændende kontraster med bolig- og erhvervsområder, skove, grønne områder og Strandparken med havet og indsøerne.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Brøndby.

Jobbet er oprettet på vores service den 5.9.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Brøndby
  • Fredag den 20. september 2024

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Brøndby

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Brøndby over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Brøndby over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
22. december 2024 1
21. december 2024 1
20. december 2024 1
19. december 2024 1
18. december 2024 1
17. december 2024 1
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
22. november 2024 1