Socialrådgiver søges til Institution Sydvestjylland, KiF Esbjerg
Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger
Esbjerg
Vi søger en ny kollega til vores tilsynsteam pr. 1. november 2020 eller hurtigst muligt derefter. Stillingen er på 37 timer i ugen. Kunne det være dig, vi leder efter?
Dine primære arbejdsområder vil være at føre tilsyn med klienter fra kommunerne Esbjerg, Varde, Vejen samt Fanø.
Kriminalforsorgens Institution Sydvestjylland er en institution under Kriminalforsorgen Syddanmark. Institutionen består af enhederne Renbæk Fængsel, Esbjerg Arrest samt KiF Esbjerg.
Ansættelsesstedet vil i udgangspunktet være KiF Esbjerg, men da vi lægger vægt på at kunne skabe sammenhængende klientforløb, må du påregne arbejde i institutionens øvrige enheder såfremt behovet skulle opstå.
KiF Esbjerg er en arbejdsplads med 10 ansatte, bestående af socialrådgivere og administrative medarbejdere. Vi sætter arbejdsmiljø og trivsel i højsæde og kan tilbyde en spændende og udfordrende hverdag. Vi vægter et fagligt og udviklende miljø højt, hvor klienten er i centrum.
Arbejdsopgaverne består i at føre tilsyn med borgere, der er idømt en betinget dom eller er prøveløsladt, herunder kontakt til samarbejdspartnere i forbindelse med behandling for alkohol- og stofmisbrug, behandling i psykiatrien og kommunale foranstaltninger mm.
Vi søger en medarbejder, som:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har interesse for det socialfaglige område og ønsker at arbejde med administrative arbejdsopgaver inden for sagsbehandling
- Bidrager til arbejdet i et team og har respekt for de fælles beslutninger
- Er bevidst om at følge den ofte ændrede lovgivning
- Trives med at være i dialog med klienter og ønsker at arbejde med deres problemstillinger
- Har lyst og mod på uddannelse i at arbejde med de screenings- og udviklingsmetoder, der anvendes i forhold til Kriminalforsorgens klientel
- Besidder en høj skriftlighed
Vi ønsker os en medarbejder med følgende kompetencer og kvalifikationer:
- Erfaring med klientgruppen
- Gerne kendskab til Kriminalforsorgen
- Der er struktureret og har ordenssans
- Lyst til at indgå og arbejde i teams, men samtidig også lyst til at arbejde individuelt
- Fleksibel både i forhold til arbejdsopgaver og arbejdstider
- Hjælpsom og ønsker at give vores klienter en god service
- Har fokus på forskelligheder/forskellige behov og anerkendelse hos klienterne
- Psykisk robust og kan forholde sig til arbejdet med kriminelle klienter
- Har kørekort til bil
- IT-kendskab
Vi tilbyder:
- Stor medbestemmelse og frihed i arbejdstilrettelæggelsen
- Gode, dygtige og engagerede kolleger
- Et godt arbejdsmiljø med stor faglighed og fokus på trivsel
- Et arbejdsområde som er i konstant udvikling og forandring
- En spændende og varieret arbejdsdag samt et lærerigt arbejdsmiljø, hvor der er plads til forskellighed
- Oplæring fra kolleger, som kender området
Arbejdstiden er mandag til onsdag fra kl. 8.00 til kl. 15.24. Torsdag fra kl. 8.00 til kl. 17.24, og fredag fra kl. 8.00 til kl. 13.24. Ændrede tidspunkter kan og vil forekomme. Vi har dog flexordning.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale for socialrådgivere i staten samt aftale mellem Direktoratet for Kriminalforsorgen. Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen. Arbejdspladsen er beliggende Skolegade 31, 1, 6700 Esbjerg.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fungerende enhedschef Kenneth Toft på tlf. 72403011/7255 8554
Din ansøgning, dokumentation for uddannelse samt CV og andet relevant materiale skal være modtaget senest den 15. oktober 2020.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart herefter.
Det er en forudsætning for ansættelse i stillingen, at du, såfremt du indkaldes til samtale, giver dit samtykke til at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister. Inden en eventuel ansættelse skal vi have modtaget dokumentation for dit CV, f.eks. ansættelsesbeviser og eksamensbeviser.
Hvis du indkaldes til samtale, skal du medbringe originalt eksamensbevis for den ansættelsesgivende uddannelse sammen med identifikation, f.eks. pas eller kørekort, samt en reference som må kontaktes i tilfælde af din ansættelse.
Kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.
Information og data
Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".
Arbejdsstedet er beliggende i Esbjerg.
Jobbet er oprettet på vores service den 30.9.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.
Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
- Socialrådgiver
- Esbjerg
- Torsdag den 15. oktober 2020
Lignende jobs
-
Socialfaglig medarbejder til natteteam Kobbelgaard...
Kunne du tænke dig at være med i en spændende vedvarende proces omkring værdiskabelse, hvor det handler om at have fokus på, at den enkelte borger er i centrum i eget liv?Vil du være med til at g..- Socialrådgiver
- Fredericia
-
Socialrådgivere til Institution Odense og Sydøstjy...
Institution Odense og Sydøstjylland, KIF Kolding søger 2 faglig engagerede socialrådgivere til at blive en del af vores tilsynsteam. Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentlig. Som..- Socialrådgiver
- Kolding
-
Socialrådgiver/socialformidler Ungeenheden i Frede...
Er du ambitiøs på de unges vegne, og vil du være med til at udvikle de unges talenter og kompetencer?Kan du se muligheder, hvor ingen andre kan? Vil du bidrage til, at unge i Fredericia lykkes .- Socialrådgiver
- Fredericia
-
Visitator til Myndighedsafdelingen
- Socialrådgiver
- Vejle
Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Esbjerg
Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Esbjerg over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.
Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Esbjerg over tid
Dato | Alle jobs som socialrådgivere |
---|---|
15. oktober 2024 | 1 |
14. oktober 2024 | 1 |
13. oktober 2024 | 1 |
12. oktober 2024 | 1 |
11. oktober 2024 | 1 |
10. oktober 2024 | 1 |
Populære søgninger
Lignende søgeresultater
Fængselssygeplejerske til
Syddanmarks Sundhedsenhed - Renbæk Fængsel
Lægesekretær til Sundhedsenheden,
Syddanmark
Vikarstilling:
søger 2 socialrådgivere/formidlere til det specialiserede socialområde for voksn...
Se alle populære søgninger