Socialrådgiver eller socialformidler til udviklingsorienteret myndighedsafdeling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Frederikssund

Kan du sige paragraffer & livsverden – økonomi & empati – politik & faglighed …. og så også gøre det i samme sætning? Så har vi en fast stilling som rådgivere på det specialiserede voksenområde i en samlet social- og sundhedsfaglig myndighedsafdeling.
Vi søger snarest muligt og senest pr. 1. december 2023 en erfaren socialrådgiver/socialformidler, der brænder for at gøre en forskel, har erfaring med området og særligt med borgere med fysisk og psykisk handicap, og som i samarbejde med vores borgere og samarbejdspartnere, kan medvirke til at sikre helhedsorienterede forløb.

Stillingen er placeret i vores Handicapteam og har primær fokus på botilbud og pædagogisk støtte efter §§ 107, 108 og 85 samt dagtilbud efter §§ 103 og 104

Stillingen er organiseret i Afdelingen for Voksenstøtte i Center for Voksenstøtte og Omsorg, som holder til på Østergården, Frederiksborgvej 8, 3600 Frederikssund -10 minutter fra S-toget.

Tag del i udviklingen af fælles myndighedsafdeling
Vi tilbyder et job på et område i udvikling med løbende fokus på borgerinddragelse og kvalitetsudvikling. Vi arbejder også med at styrke vores forebyggende indsats, sammen med borgeren at sætte mål for den enkeltes indsats og vi har fokus på at sikre en endnu tættere opfølgning i borgernes forløb. Det gør vi for den enkelte borgers skyld og det gør vi også for at sikre en stabil økonomi og muligheden for at prioritere klogt mellem borgernes forskelligartede behov.

Dine opgaver
Rådgivere i Afdelingen for Voksenstøtte arbejder med rådgivning, vejledning og sagsbehandling i øvrigt i forhold til voksne borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, socialt udsatte samt voksne med sindslidelser. Rådgiverne løser opgaver i samarbejde med borgere med handicap, psykiske lidelser og sociale udfordringer.

Du skal bl.a. vurdere behov, træffe afgørelser og visitere til indsatser for borgere indenfor psykiatri-området og her i forhold servicelovens §§85, 97, 103, 104, 107, og 108, og ikke mindst sikre opfølgning på disse indsatser.

Vi søger en rådgiver, der har erfaring og interesse for området og forstår at inddrage og tage udgangspunkt i borgernes behov og muligheder. Samtidig også gerne rådgiver, som er nysgerrig og ser fordele i at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret.

Du vil komme til at indgå i et etableret stærkt fagligt miljø sammen med socialrådgivere, socialformidlere. Afdelingen er organiseret i teams, der skal være med til at sikre tværfaglighed og helhedsorientering i den daglige opgaveløsning samtidig med at der er god og tæt sparring med kolleger der har samme målgruppe.

Som rådgiver får du stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit daglige arbejde, og i jobbet ligger derfor både mulighed for, og krav om, en høj grad af ansvar og selvstændighed.

Dine kompetencer
Det er en fordel, hvis du:
  • Er uddannet i socialt arbejde som f.eks. socialrådgiver eller socialformidler. Hvis du er en erfaren sagsbehandler med anden administrativ uddannelse og erfaring, så hører vi også gerne fra dig i forhold til vores stilling med fokus på § 100.
  • Har erfaring fra psykiatriområdet til den ene stilling
  • Har erfaring med servicelovens § 100 til den anden stilling
  • Er stærk i den juridiske side af sagsbehandlingen eller har et ønske om at blive det
  • Har erfaring med sagsbehandling og/eller solid kommunal erfaring
  • Tænker i helheder og med udgangspunkt i det rehabiliterende potentiale hos borgerne
  • Tænker i medinddragelse af borgere og samarbejdspartnere i din sagsbehandling
  • Mestrer professionelle samtaler og herunder også samtaler med mennesker om svære emner
  • Er interesseret i at indgå i udvikling af både faglig kvalitet og samarbejde i afdelingen
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblikket i både almindelige og travle perioder
  • Er en god og sikker formidler både skriftligt og mundligt
  • Har IT-kendskab på brugerniveau og kendskab til Voksenudredningsmetoden. Vi dokumenterer i dag i CuraSocial og har taget hul på scoringer af både aktuel og ønsket tilstand
  • Har kørekort.
  • Kan fremvise straffeattest.


Vi glæder os til at byde dig velkommen
Afdelingen for Voksenstøtte består af 12 medarbejdere, heraf en fagkoordinator samt en afdelingsleder. Du kommer til at arbejde i en organisation, hvor høj faglighed, godt kollegaskab, tværfagligt samarbejde og gensidig tillid gør det både rart og spændende at gå på arbejde. Vi har fokus på løbende kvalitetsudvikling af sagsbehandlingen og arbejder med udvikling af myndighedsrollen i det tværgående samarbejde. Formålet er altid at finde kloge løsninger i dialog med borgerne og vore samarbejdspartnere.

Vi arbejder med flextid og en høj grad af selvtilrettelæggelse, men der tages også hensyn til f.eks. behovet for faglig sparring, fællesmøder, telefonvagter og den slags.
Stillingen er fuld tid på 37 timer.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Vi glæder os til at høre fra dig
Du kan få mere af vide om stillingen hos Afdelingsleder Mette Marie Juul Kristiansen på 40 46 79 27.

Ansøgning
Alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.
Ansøgningen skal sendes senest den 25. oktober 2023. Ansøgningen sendes elektronisk via kommunens hjemmeside.
Samtaler forventes afholdt den 30. oktober 2023.

Ansættelsesforhold
Fuld tid på 37 timer

Tiltrædelse
01. dec 2023

Kontakt
Afdelingsleder Mette Marie Juul Kristiansen på 40 46 79 27
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Frederikssund.

Jobbet er oprettet på vores service den 13.10.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Frederikssund
  • Onsdag den 25. oktober 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Frederikssund

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Frederikssund over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Frederikssund over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. november 2024 4
22. november 2024 4
21. november 2024 4
20. november 2024 4
19. november 2024 4
18. november 2024 4
17. november 2024 4
16. november 2024 4
15. november 2024 4
14. november 2024 4
13. november 2024 4
12. november 2024 4
11. november 2024 5
10. november 2024 5
9. november 2024 5
8. november 2024 5
7. november 2024 3
6. november 2024 1
5. november 2024 1
4. november 2024 1
3. november 2024 1
2. november 2024 1
1. november 2024 1
31. oktober 2024 1
30. oktober 2024 1
25. oktober 2024 1
24. oktober 2024 1