Jobformidler med socialfaglig baggrund søges til Job og Virksomhedsservice

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Hos Jobcenter Assens søger vi en skarp jobformidler med en socialfaglig baggrund til afdelingen Job og Virksomhedsservice. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. juni 2020 eller snarest derefter.

Hvem er vi


Den nye, forenklede LAB-lov er trådt i kraft pr. 1. januar 2020, og vi ønsker i Jobcenter Assens at fortsætte og styrke vores i forvejen store indsats for, at endnu flere ledige borgere kommer i job.

Vi oplever, at en del borgere cirkulerer uhensigtsmæssigt meget mellem a-dagpenge og sygedagpengeafdelingerne. Derudover har vi en del borgere der, til trods for at de er jobklare, har skånehensyn, der skal tilgodeses i matchet med en egnet virksomhed. Vi har i lang tid oplevet at især kontanthjælpssagerne stiller store faglige krav til vores nuværende dygtige jobformidlere i teamet. Derfor ønsker vi at styrke teamet med en ny socialfaglig medarbejder, som i samarbejde med de dygtige virksomhedsrettede kræfter, vi har i afdelingen, kan motivere, sanktionere og lave realistiske jobmål på trods af eventuelle skånehensyn mm.

Den seneste tid er ledigheden i Assens Kommune ligesom i resten af landet desværre steget markant, og det skal der selvfølgelig prompte handles på, når Jobcentret åbner op igen. Derfor har vi i høj grad brug for, at den nye jobformidler er klar til at kaste sig ind i kampen for hurtigst muligt at nedbringe ledigheden til et normalt niveau.

Om jobbet


Du vil komme til at arbejde som jobformidler i Job og Virksomhedsservice med både forsikrede og ikke forsikrede ledige, men vil få et særligt fokus på de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som alle skal i job eller uddannelse. I dagligdagen vil du bl.a. afholde og registrere professionelle, jobrettede samtaler med et stærkt fokus på systematisk jobformidling og brugen af Min Plan samt den velkendte A-B-C strategi.

Du skal holde visitationssamtaler med kontanthjælpsansøgere, henvise til vores kommunale Nytteindsats, afklare kontanthjælpsansøgernes jobparathed og sanktionere, når der er behov for dette.

Derudover har du meget opsøgende virksomhedskontakt. Derfor er det vigtigt, at du ser det som naturligt og som en afgørende faktor for afdelingens succes at ringe ud til virksomheder ifb. med formidling af ordinære job samt ved etablering af og opfølgning på privat løntilskud og virksomhedspraktikker. Der vil også være mulighed for virksomhedsbesøg.

Vi har et ultrastærkt, virksomhedsrettet fokus i vores afdeling og arbejder ud fra en tilgang, hvor vi anser gentagne tilbud, som løntilskud og virksomhedspraktikker værende kompetenceudviklende samt et stærkt redskab på vejen til selvforsørgelse.

Du vil også komme til at arbejde med diverse indsatser, som du selv får stor mulighed for at sætte dit præg på, herunder workshops/fokusmøder med borgerne, fx borgere med udfordringer i form af manglende jobsøgningsstrategi, motivation, sprog, geografisk og faglig mobilitet.

Det er enormt vigtigt, at du i jobbet kan udvise handlekraft, og at du trives med at arbejde resultatorienteret. I jobbet som jobformidler har du flere kasketter på. Du arbejder både som myndighedssagsbehandler med alle de mange administrative sags og registreringsopgaver, der følger med den sagsstamme, du vil blive tildelt, og du arbejder også i en rolle som virksomhedskonsulent. Det er derfor et must, at du kan mestre begge roller i det daglige. Administrativt flair og datadisciplin er et krav i jobbet som jobformidler.

Hvem er du


Vi forventer, at du:

  • har en socialfaglig baggrund, og du har meget gerne erfaring med kontanthjælps- og eller sygedagpengesager som jobkonsulent/jobformidler/sagsbehandler i et jobcenter eller hos anden aktør
  • brænder for dit fag og kan lide at slå op i lovbøger og i paragraffer
  • har den nødvendige erfaring med at tolke og formidle lovgivning - selvfølgelig meget gerne fra beskæftigelsesområdet
  • motiveres af at skabe gode resultater, og du ser det som en sejr, hver gang du opnår et match mellem en borger og en virksomhed
  • ved, at du er en væsentlig drivkraft for at nå resultaterne og at samarbejde er afgørende for at nå målet
  • kan formidle ledige til job og har meget gerne erfaring både med opsøgende virksomhedskontakt og sagsbehandling
  • kan motivere ledige til at komme i beskæftigelse og er en stærk formidler, som kan forventningsafstemme kravene mellem borger og virksomhed
  • finder det spændende og helt naturligt at skulle kontakte arbejdsgivere med henblik på at finde stillinger og jobåbninger, der kan matche vores ledige
  • tager ansvar og er kvalitetsbevidst i arbejdet
  • har et gyldigt kørekort

Derudover har vi en forventning om, at du kan samarbejde på højt niveau både med dine nærmeste jobformidlerkollegaer i Team Jobklar og resten af kollegaerne i Job og Virksomhedsservice, men også med jobcentrets øvrige job- og virksomhedskonsulenter m.fl.

Løn og ansættelsesvilkår


Stillingen er fast og på 37 timer ugentligt med flekstid. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomster og ud fra principperne om lokal løndannelse. Vi gør opmærksom på, at du selv skal indhente straffeattest ved ansættelse. Dette kan gøres digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere


Hvis du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anders Barkholdt på tlf. 64 74 70 04.

Der er ansøgningsfrist den 4. maj 2020, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i ugerne efter at Jobcentret åbner igen.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 3.4.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
23. november 2024 29
22. november 2024 30
21. november 2024 29
20. november 2024 30
19. november 2024 33
18. november 2024 33
17. november 2024 32
16. november 2024 36
15. november 2024 34
14. november 2024 34
13. november 2024 35
12. november 2024 34
11. november 2024 29
10. november 2024 32
9. november 2024 32
8. november 2024 27
7. november 2024 26
6. november 2024 23
5. november 2024 21
4. november 2024 19
3. november 2024 20
2. november 2024 21
1. november 2024 20
31. oktober 2024 18
30. oktober 2024 17
29. oktober 2024 17
28. oktober 2024 16
27. oktober 2024 15
26. oktober 2024 15
25. oktober 2024 7
24. oktober 2024 11