Vikarstilling: Fagligt dygtig socialrådgiver til barselsvikariat hos Børne- og Familieindsatser

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Vikar - Fyn

Hos Børne- og Familieindsatser i Assens Kommune søger vi lige nu en socialrådgiver med hjerte for udsatte børn og familier og vilje til at hjælpe dem godt videre.

Stillingen er et barselsvikariat på 37 timer om ugen med tiltrædelse 1. april 2022 eller efter aftale.

Om jobbet


En arbejdsdag hos os kunne se sådan ud:

Stærkt flerfagligt fælleskab - side om side

Når du møder på kontoret på Assens Rådhus, får du et smil og godmorgen fra dine kollegaer. Din arbejdsplads er indrettet, så du sidder sammen med dit nærmeste distriktsteam. I teamet er også Karsten med handicapsager og Pernille, som er familiekonsulent.

Nogle af kollegaerne har startet dagen hos en familie eller til møder. Du åbner pc’en og skimmer kalenderen for den kommende uge. Du ser, at du har et par igangværende børnefaglige undersøgelser, og du trives fint med at være struktureret og systematisk. Du har et møde senere på dagen og vælger at få sparring hos Elly, som er familiebehandler, og som sidder lige om hjørnet.

Tværfagligt samarbejde, kollegaskab og sparring – sammen kan vi mere

Efter mødet skal du til forpostmøde på en af skolerne. Her deltager en sundhedsplejerske, PPR psykolog og for bordenden en skoleleder samt barnets forældre. Da forældrene går ud af døren, føler de, at der er gode aftaler med læreren og god sparring fra de andre fagpersoner om barnets problemer. På vej ud fra skolen møder du din kollega fra Ungeenheden, og I koordinerer jeres kalendere, da I samarbejder med en familie, hvor der er børn både under og over 15 år. I aftaler en opfølgning sammen, så alt bliver sammenhængende.

Borgeren i centrum – dialog og inddragelse er kerneordene

Du lander igen på kontoret. Afdelingen summer, kollegaer er på vej ind og andre ud. Du henter en kop kaffe og journaliserer dagens møder og den børnesamtale, du havde i går på en skole, samt svarer på mails. Inden dagen slutter, svarer du på de telefonbeskeder, der har været den dag. Et af dem er fra Sundhedsplejen, som beder dig tage med på et besøg. Du finder plads i kalenderen, da forældrene har brug for at tale med jer begge.

Du slutter dagen med at tjekke kalenderen for i morgen. Først er der tavlemøde, hvor dit team og din leder får overblik over opgaver. Derefter ugens teammøde, hvor hele teamet er samlet med teamlederen. Du har allerede noget i tankerne, som du gene vil drøfte. Familiekonsulenterne deltager, og du inviterer barnets kontaktperson Harry med. En SMS tikker ind på din arbejdsmobil. Det er en besked fra en forældre, som siger ja til den tilbudte Familierådslagning. Du sætter en post-it på skærmen: ”Husk at ringe til samordner i morgen”.

Hvem er vi


Børn og Familieindsatser er en del af Børn, Unge og Uddannelse i Assens Kommune, som består af Ungeenheden, Børnesundhed, Dagtilbud og Skole samt PPR.

I Børne- og Familieindsatser har vi fire mindre tværfaglige teams. Teamet arbejder helt tæt sammen om ”vores” sag i et ligeværdigt fagligt fællesskab. Familierne oplever, at der altid er en i teamet at henvende sig til, og at der samtidig altid er en sparringspartner i teamet.

Vores kerneopgave er at: ”sikre udsatte børn og unges trivsel, udvikling og uddannelse ved at inddrage familien og netværk”.

Vi står desuden på tærsklen til implementering af helt nye tværfaglige- og helhedsorienterede metoder, der har fokus på også at inddrage forældrenes perspektiv og som udspringer af projektet Job og Familie.

Vi har fokus på systematik og faglighed i sagsbehandlingen, så vi med familierne er skarpe på gode og målbare handleplaner og indsatser. Vi arbejder systematisk med at inddrage netværket, bruge familierådslagning, har forposter sammen med skoler og daginstitutioner og benytter generelt dialogbaserede metoder.

Vi har to grundpræmisser, og det er faglighed og samarbejde som to forenelige forudsætninger. Så det skal være en del af ens arbejds-DNA.

Hos os får du:

  • tilknyttet en mentor ved din ansættelse, som sikrer en god introduktion
  • en spændende, udfordrende og afvekslende arbejdsdag
  • en arbejdsplads, som på flere områder er ”first-mover”
  • sagssupervision, faglig sparring, sagsgennemgang og dialog om prioritering af opgaver
  • metodeudvikling og et højt fagligt niveau
  • højt til loftet og mulighed for nytænkning og kreativitet i opgaveløsning
  • engagerede kolleger og et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på ordentlighed

Hvem er du


Vi ser gerne, at du kan vinge de fleste af følgende punkter af.

Vi lægger vægt på, at du:

  • kan arbejde struktureret og systematisk, så du når dine frister og kan sætte mål
  • er psykisk robust og kan bevare roen og overblikket i en til tider uforudsigelig hverdag
  • har myndighedserfaring med udsatte børn og unge, herunder børnefaglige undersøgelser, handleplaner mv.
  • har erfaring med brugen af DUBU og ICS og har viden eller ideer om tværgående samarbejde, og hvordan det kan bruges i hele løsninger for familien
  • tror på inddragende og dialogbaserede metoder og familierådslagning
  • har gode kommunikative og skriftlige kompetencer
  • er kreativ i forhold til opgaveløsning og har økonomisk forståelse
  • er god til at tilbyde din hjælp til kollegaer og yde faglig sparring
  • har en positiv, anerkendende og respektfuld tilgang til mennesker og bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor vi taler til hinanden og ikke om hinanden

Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Der er tale om begivenhedsansættelse, hvor barselsvikariatet ophører, når den pågældende medarbejder vender retur.

Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest, og at disse skal være tilfredsstillende, inden ansættelsen fuldføres.

Assens Kommune kræver gyldigt coronapas af alle ansatte i arbejdstiden, så længe Covid-19 klassificeres som en samfundskritisk sygdom.

Vil du vide mere


Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Theis Hjelmsted på telefon 64 74 73 36.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2020. Vi udvælger ansøgere til samtalerne den 21. februar og afholder selve samtalerne den 23. februar.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 6.2.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
9. november 2024 32
8. november 2024 27
7. november 2024 26
6. november 2024 23
5. november 2024 21
4. november 2024 19
3. november 2024 20
2. november 2024 21
1. november 2024 20
31. oktober 2024 18
30. oktober 2024 17
29. oktober 2024 17
28. oktober 2024 16
27. oktober 2024 15
26. oktober 2024 15
25. oktober 2024 7
24. oktober 2024 11
23. oktober 2024 16
22. oktober 2024 18
21. oktober 2024 20
20. oktober 2024 21
19. oktober 2024 21
18. oktober 2024 22
17. oktober 2024 21
16. oktober 2024 21
15. oktober 2024 15
14. oktober 2024 13
13. oktober 2024 13
12. oktober 2024 13
11. oktober 2024 12
10. oktober 2024 12