Socialrådgiver/socialformidler til Ungeenheden

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Fyn

Da en af vores kolleger går på pension, søger vi hos Ungeenheden en rådgiver inden for beskæftigelsesområdet for ledige unge mellem 18 og 29 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse og modtager uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse.

Stillingen er fast og på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. november 2022 eller snarest muligt herefter.

Hvem er vi


Ungeenheden er den sammenhængende og målrettede indsats i Assens Kommune for unge, der ikke er i gang med en uddannelse. Vi hører under afdelingen for Børn, Unge og Familieindsatser, men er fysisk decentralt placeret i Glamsbjerg.

Ungeenheden har ansvaret for unge fra 15 til 29 år, og det dækker uddannelses- og virksomhedsrettede indsatser og myndighedsbehandling i forhold til såvel beskæftigelseslovgivningen som serviceloven – herunder de udsatte unge fra 15 år.

Inden for beskæftigelsesområdet er der fokus på de unges vej mod uddannelse og job. Der er et tæt samarbejde med de unge og virksomheder om de virksomhedsrettede tilbud. I Ungeenheden samarbejder virksomhedskonsulenter og beskæftigelsessagsbehandlere tæt om de unges vej mod uddannelse og arbejde.

Ungeenheden er også indgangen til den sammenhængende kommunale ungeindsats for alle unge mellem 15 og 25 år (KUI).

Den ledige stilling er inden for beskæftigelsesområdet og primært med målgruppen af aktivitetsparate unge, eller unge der modtager ressourceforløbsydelse.

Vi kan tilbyde dig:

  • gode kolleger i en organisation med blik for og ønske om udvikling
  • fokus på at sætte egne kompetencer i spil – sammen med gode kolleger og samarbejdspartnere
  • anderledes tilgange og metoder i indsatsen omkring den unge
  • mulighed for både generalistfunktioner og faglig specialisering
  • processer, der involverer innovative tilgange og kreative indsatser
  • fokus på den gode arbejdsdag, begejstring og trivsel
  • flekstid og mulighed for hjemmearbejde

Hvem er du


Det er vigtigt for os, at du har erfaring med at samarbejde med unge uden for uddannelsessystemet om deres vej til uddannelse, og at du:

  • brænder for ungeområdet
  • er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller tilsvarende
  • har myndighedserfaring inden for beskæftigelsesområdet, og synes det er spændende at udvikle og styrke indsatsen for at bringe unge i uddannelse eller arbejde
  • kan se nye veje til uddannelse og job – også for unge med komplekse problemer ud over ledighed
  • har indsigt i og fokus på unges uddannelsesmotivation og mestringsstrategier
  • har lyst til at motivere unge til at se muligheder frem for barrierer
  • er positiv, robust og kan bevare overblikket i en spændende og travl hverdag
  • kan arbejde systematisk og helhedsorienteret og har mod på at udvikle nye samarbejdsmodeller med de unge
  • har gode samarbejdsevner og er indstillet på en høj grad af tværfagligt arbejde
  • er holdspilleren, som også evner at arbejde ansvarsfuldt og selvstændigt
  • tænker kreativt i forhold til opgaveløsning og har en motiverende, innovativ og igangsættende tilgang til opgaverne

Desuden vil det være en fordel, hvis du har kendskab til administrative opgaver og flair for registrering og dokumentation i forskellige IT-systemer. Vi arbejder i Fasit, KMD og Acadre.

Om jobbet


Ungeenheden er organiseret i to teams, hvor vi også arbejder på tværs af indsatser og målgrupper af unge både inden for beskæftigelses- og servicelov. Vi arbejder tæt sammen med SSP, skoler, virksomheder, foreninger og andre lokale aktører.

Som vores nye kollega skal du være med til at udvikle vores opgaveløsning og indsats. Dit primære arbejdsområde vil være beskæftigelsesindsatser for de unge, som oplever at have forskellige sociale eller personlige udfordringer, der kan stå i vejen for deres vej mod uddannelse og arbejde.

Vi har en travl dagligdag med mange forskellige opgaver, som vi skal kunne håndtere enkeltvis og i teamet. Du skal derfor være indstillet på en høj grad af omskiftelighed og mange bolde i luften.

Beskæftigelsesfunktionen har bl.a. fokus på:

  • myndighedsarbejde for uddannelses- og aktivitetsparate unge på uddannelseshjælp
  • arbejdet med uddannelses- og jobmål samt uddannelses- og virksomhedsrettede indsatser for målgruppen
  • arbejdet som koordinerende sagsbehandler
  • foretagelse af afklaring af borgere i forhold til revalidering, fleksjob, ressourceforløb og førtidspension
  • tæt samspil med samarbejdspartnere om kompenserende og uddannelsesrettede aktiviteter for de unge på vej mod uddannelse og beskæftigelse
  • håndholdt kontakt med de unge – også i opstartsfasen på uddannelse og beskæftigelse
  • løbende opfølgning og udvikling af progressionsmål
  • etablering af virksomhedsrettet indsats med opfølgning i samspil med den unge og virksomhed

Løn og ansættelsesforhold


Løn og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst og ud fra reglerne om lokal løndannelse.

Vi gør opmærksom på, at straffeattest skal indhentes, inden ansættelse kan finde sted.

Straffeattest skal du selv indhente digitalt med NemID på www.borger.dk eller www.politi.dk.

Vil du vide mere


Du er velkommen til at kontakte teamleder Theis Hjelmsted på tlf. 64 74 73 36 eller flowkoordinator Anne Kathrine Skræp på tlf. 64 74 69 11, hvis du ønsker yderligere information om stillingen.

Ansøgningsfristen er fredag den 21. oktober 2022, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler torsdag den 27. oktober 2022.

Vi indkalder til samtale via mail og telefon mandag d. 24. oktober 2022.

Flyt til Vestfyn


Tænker du at søge dette job i Assens Kommune? Så går du måske også med tanker om at flytte til Vestfyn.

Har du brug for hjælp til at finde dit nye hjem, så kan du finde mere info om alt det, Vestfyn har at byde på, her: www.flyttilvestfyn.dk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende på Fyn

Jobbet er oprettet på vores service den 28.9.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Fyn

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere på Fyn

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Fyn over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere i Fyn.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Fyn over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
29. januar 2025 13
28. januar 2025 13
27. januar 2025 12
26. januar 2025 11
25. januar 2025 11
24. januar 2025 10
23. januar 2025 12
22. januar 2025 18
21. januar 2025 19
20. januar 2025 18
19. januar 2025 19
18. januar 2025 18
17. januar 2025 19
16. januar 2025 20
15. januar 2025 21
14. januar 2025 22
13. januar 2025 25
12. januar 2025 26
11. januar 2025 26
10. januar 2025 25
9. januar 2025 26
8. januar 2025 26
7. januar 2025 24
6. januar 2025 21
5. januar 2025 21
4. januar 2025 21
3. januar 2025 22
2. januar 2025 22
1. januar 2025 24
31. december 2024 24
30. december 2024 24