Socialrådgiver- og behandlerstilling

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Gentofte

Har du lyst til at være med til at udbrede en ny model for specialiseret og sammenhængende behandling på tværs af sektorer? Så er du måske vores nye socialrådgiver?

Vi har en en attraktiv socialrådgiverstilling med todelt funktion både som socialrådgiver og behandler i et energisk team med høj faglighed i Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU) på Psykoterapeutisk Center Stolpegård.

Derfor skal du søge stillingen
Du får en unik chance for fortsat at være med til at udvikle og udbrede en ny behandlingsmodel for borgere i Københavns Kommune med fokus på evidensbaseret psykoterapi og tværsektorielt samarbejde sammen med en gruppe af engagerede kolleger i et tværfagligt team.

Du bliver desuden en del af Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som er et specialcenter i psykoterapi med høj kompetence inden for psykoterapeutisk behandling i Region Hovedstadens Psykiatri.

Hvad er Ambulatoriet for Psykoterapeutisk Udvikling (APU)?
APU blev etableret i 2017 med formålet at udvikle, afprøve, tilpasse og udbrede en model for fleksibel og transdiagnostisk psykoterapeutisk behandling og koordineret tværsektorielt samarbejde mellem region og kommune for mennesker med dobbeltdiagnoser.

Vi behandler mennesker med angst, depression, PTSD og/eller personlighedsforstyrrelse og en samtidig rusmiddelproblematik i et struktureret og velkoordineret tværsektorielt samarbejde med kommunale rusmiddelcentre.

I 2021 blev APU udvidet med et helt nyt team (APU Byen) bestående af en teamleder, en overlæge, en reservelæge, en lægesekretær, tre psykologer, en socialrådgiver, en ergoterapeut, en fysioterapeut og en recovery-mentor, der samarbejder med rusmiddelcentre i Københavns Kommune.

Du kan læse mere om APU her.

Dine arbejdsopgaver

  • Tovholderfunktion for patienter i forløb med varetagelse af tovholdersamtaler og netværksmøder.
  • Psykoterapeutisk behandling på kognitivt adfærdsterapeutisk grundlag, i gruppe og individuelt.
  • Bidrage med socialfaglige perspektiver, sparring og formidling til kolleger i et tværfaglig team.
  • Bidrage med udarbejdelse af skriftligt materiale i samarbejdet med kommunen og andre instanser.
  • Sikre dialog mellem sektorer, med borgeren i centrum.
  • Pårørendesamtaler, familiesamtaler og undervisning.
  • Understøtte kollegaer i arbejde med underretninger.
  • Tværfagligt samt tværsektorielt samarbejde med koordinering af behandlingsforløb.
  • Afholde individuelle socialrådgiversamtaler med henblik på råd og vejledning til patienter.


Din profil
Du er uddannet socialrådgiver og har solidt kendskab til sociallovgivning, forsørgelses- og beskæftigelseslovgivning.

Du har derudover psykoterapeutisk uddannelse/erfaring inden for en kognitiv adfærdsterapeutisk referenceramme; gerne caseformuleringsbaseret kognitiv adfærdsterapi, motiverende samtale, dialektisk adfærdsterapi og ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi.

Vi ser en stor fordel i, at du har kendskab og erfaring fra psykitrien.

Vi ser desuden gerne, at:

  • Du har erfaring med rusmiddelbehandling i den kommunale sektor.
  • Du arbejder recovery-orienteret og fremmer håbet om og muligheden for at komme sig.
  • Du har lyst til at arbejde med ugeplaner, for at sikre tid til patientbehandling.
  • Du har lyst til at arbejde i en forbedringskultur ud fra Lean principperne.


Dine egenskaber og kompetencer

  • Du er nysgerrig og har humor
  • Du er fagligt stærk og engageret
  • Du er udviklingsorienteret, fleksibel og evner at arbejde selvstændigt
  • Du har gode samarbejdsevner og har lyst til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.


Arbejdssted
APU Byen er organisatorisk forankret på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, men udgør et samarbejde med Københavns Kommune. Der forventes flytning til nyrenoverede lokaler på Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København S i 2024.

Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er med tiltrædelse den 1. januar 2024.

Vil du vide mere?
Hvis du er nysgerrig, og gerne vil vide mere om stillingen og Psykoterapeutisk Center Stolpegård, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Anna Madsen på 38 64 54 21, [email protected] eller faggruppeleder Rebekka Hougaard på 38 64 54 46, [email protected].

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest den 4. december 2023.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 8. december 2023, mellem kl. 9.00 og kl. 12.00.

Ansættelsesudvalget vil bestå af afsnitsleder, teamleder, faggruppeleder, medarbejderrepræsentant, brugerrepræsentant samt socialfaglig repræsentant fra Rusmiddelbehandling København.

Psykoterapeutisk Center Stolpegård varetager ambulant psykoterapeutisk behandling af voksne med ikke-psykotiske psykiske lidelser.

Centret er opdelt i 3 ambulatorier samt Forskningsenhed og Kompetencecenter for psykoterapi. Ambulatorierne er: Ambulatorie for Angst og tvangstilstande (OCD), Ambulatorie for Personlighedsforstyrrelser og Traumer samt Ambulatorie for Psykoterapeutisk Udvikling for patienter med en ikke-psykotisk dobbeltdiagnose.

Centret huser desuden KAG Sekretariat, forskningsenhed og Sekretariat for Behandlingseffekt. Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Stolpegård her.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Gentofte.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Gentofte
  • Mandag den 04. december 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Gentofte

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Gentofte over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Gentofte over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1
23. november 2024 1
22. november 2024 1
21. november 2024 1
20. november 2024 1