Erfaren socialrådgiver med talent for at bygge bro på tværs af sektorer

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Glostrup

Har du lyst til at anvende din socialfaglighed og erfaring med kommunalt myndighedsarbejde til at sikre gode tværsektorielle overgange for børn, unge og familier tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)?

Så er det dig vi mangler!

Ambulatorium for større børn og unge afsnit B299
Målgruppen er børn og unge i alderen 9-17 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser af en sådan art eller sværhedsgrad, at de ikke lader sig undersøge/behandle i barnets hjemkommune eller hos PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

Afsnittet befinder sig geografisk på vores matrikel Nordstjernevej 16, Glostrup.

Jobbet
Du kommer til at fungere som afsnittets specialist i det tværsektorielle samarbejde, hvor du bidrager med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.

Dine nærmeste kollegaer bliver de tværfaglige kollegaer (læger, psykologer og sygeplejersker) i afsnittet.

Monofagligt kommer du derudover til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 33 socialrådgivere.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR, UU-vejledere samt andre institutioner herunder i døgninstitutioner/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.
  • Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
  • Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.

Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.

I løbet af en dag, vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp. at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.

Uanset arbejdsopgavens art, så vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde, og den viden du med tiden opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.

Vi tilbyder
Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen. En af dine kommende socialrådgiverkollegaer fortæller:

Det jeg synes er spændende og det mest udfordrende ved at være socialrådgiver i BUC er det tværsektorielle samarbejde. Det med at række ud af ”huset” og være bindeleddet til kommunerne. Den del af arbejdet bliver ved med at være fagligt udfordrende.

Som socialrådgiver i BUC får også du mulighed for at tilegne dig ny viden – alt er spændende. Du får ny og mere viden om diagnoser og funktionsnedsættelser, viden som er med til at kvalificere samarbejdet med kommunerne, så vi hjælper børnene og familierne bedst videre.

Citat fra socialrådgiver ansat 5 år i BUC

Udover et udfordrende, lærerigt og meningsfuldt arbejde så tilbyder vi faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere. Du får desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.

Vi forventer

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).
  • Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.
  • Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og familierne.
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.

Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid. Du skal være lydhør ift. familiernes og afsnittets behov, samtidigt med du også selv skal være opsøgende i forhold til, hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.

Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.

Løn og vilkår
Stillingen er en 37 timers stilling. Der er ikke aften- eller weekendarbejde.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77, socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24 eller afsnitsledende specialpsykolog Benjamin Mac Donald 23 44 58 59.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest den 24. oktober 2022.

Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som socialrådgiver i BUC, og hvorfor lige netop du, er den socialrådgiver, vi mangler.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 26. oktober 2022, over middag.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder Klinisk Sekretariat, samt en forskningsenhed. Samlet er vi godt 750 medarbejdere, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 9.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret. Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Glostrup.

Jobbet er oprettet på vores service den 12.10.2022, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Glostrup
  • Mandag den 24. oktober 2022

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Glostrup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Glostrup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Glostrup over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
17. oktober 2024 1
16. oktober 2024 1
15. oktober 2024 1
14. oktober 2024 1