Uddannelsesvejleder (stu) til [xxxxx], Jobcenter Favrskov

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Hadsten

Kan du tænke dig at arbejde i en organisation, hvor vi tror på, at vi kan få de unge i uddannelse eller job? Vil du gerne arbejde et sted, hvor din indsats som uddannelsesvejleder gør en forskel hver dag? Så er afdelingen for Unges Uddannelse og Job måske lige noget for dig.

Vi kan tilbyde en 30 timers fast stilling som uddannelsesvejleder (stu) med tiltrædelse fra 1. april 2024.

Stillingen indebærer primært uddannelsesvejledning af unge, der søger særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu) samt opfølgning på stu-forløb i samarbejde med den unge, forældre og relevante aktører.

Opgaverne omfatter bl.a.
  • Vejledning af unge og forældre om stu
  • Screening af, om unge er i målgruppen for stu
  • Skriftlig udarbejdelse af stu-indstillinger
  • Sagsbehandling i forbindelse med visitation
  • Udformning af forløbsplan i samarbejde med den unge og forældre
  • Opfølgning på stu-forløb.


Der kræves i stu-arbejdet et tæt samarbejde med stu-tilbud, sagsbehandlere, forældre, m.fl.

Der kan løbende være brug for at få løst andre uddannelsesvejledningsopgaver i afdelingen, hvilket du skal være parat til.
Uddannelsesvejledningen generelt har til opgave at vejlede unge om valg af ungdomsuddannelse og erhverv fra 7. klasse og frem til de fylder 25 år.

Vi søger en uddannelsesvejleder med brede kompetencer til at arbejde med unge i sårbare positioner og ofte unge med diagnoser, der udfordrer dem. En uddannelsesvejleder, der har energi og tålmodighed til at vejlede disse unge, og som er god til at guide, motivere, fastholde og se nye muligheder.

Din faglige profil
Vi forventer, at du
  • har konkret erfaring med stu-vejledning samt dertilhørende opgaver.
  • har relevant uddannelsesbaggrund og har helt eller delvist gennemført en vejlederuddannelse (Uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning eller tilsvarende).
  • har erfaring med uddannelsesvejledning af unge (og lovgivning på uddannelses- og beskæftigelsesområdet) og formår at sætte dig ind i lovstof.
  • har erfaring med unge, der ikke går direkte i ordinær uddannelse efter grundskolen.
  • har et godt kendskab til uddannelsessystemet herunder erhvervsuddannelser, FGU og arbejdsmarkedsforhold.
  • er helt fortrolig med it som arbejdsredskab og har administrativ erfaring med registrering, dokumentation og skriftlighed i fagsystemet Uno Ung.
  • har gode kommunikationsevner mundtligt og skriftligt.


Din personlige profil
Vi forventer, at du
  • er til drift – inkl. rutineprægede opgaver, udvikling af vejlederfagligheden og metoder samt løbende forandringer.
  • evner at strukturere arbejdet samt arbejde selvstændigt, systematisk og vedholdende.
  • er ordentlig og tydelig i din kommunikation med de unge, kollegaer og samarbejdspartnere, og du kan arbejde på tværs.
  • kan bevare overblikket og det gode humør i pressede situationer.
  • kan lide at arbejde i en afdeling, hvor der forventes synlige resultater af din indsats.
  • er parat til at bidrage i forhold til den samlede opgaveløsning i afdelingen.
  • har kørekort. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.


Vi kan tilbyde
  • faglig sparring, indflydelse og fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelse af opgaver og tid
  • en arbejdsplads, hvor det betyder meget for os, at vi har et godt arbejdsmiljø med en ligeværdig og respektfuld tilgang til hinanden
  • tæt samarbejde med dine kollegaer, samarbejdspartnere internt og eksternt samt ledelse
  • en god arbejdsplads, hvor det går stærkt, men hvor der altid er plads til et godt grin.


Om os
Afdelingen Unges Uddannelse og Job er en del af arbejdsmarkedsområdet og Jobcenter Favrskov. Unges Uddannelse og Job indeholder uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen for unge mellem 14 og 29 år og udgør dermed en central del af den kommunale ungeindsats (KUI) i Favrskov Kommune.

Afdelingen består af 4 jobcentersagsbehandlere, 2 jobkonsulenter, 1 faglig koordinator, 2 ydelsessagsbehandlere, 8 uddannelsesvejledere, 1 afdelingsleder, 2 ungeguider og projekt NExTWORK med 3 medarbejdere. Vi arbejder målrettet med at bruge hinandens fagligheder og kompetencer for sammen at sikre en tidligere og styrket indsats, der får de unge i uddannelse eller job.

Kendetegnende for afdelingen er høj kvalitet i arbejdet, ordentlighed, engagerede kollegaer og masser af energi og godt humør.

Praktiske oplysninger
Arbejdssted er jobcentret i Hadsten, Vesselbjergvej 18, hvor afdelingen holder til.

Du kan læse mere om Unges Uddannelse og Job på www.favrskov.dk.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder af Unges Uddannelse og Job, Lene Thøgersen på tlf. 89 64 42 85.

Ansøgningsfrist søndag den 25. februar 2024.
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 27. februar 2024.

Tiltrædelse 1. april 2024 eller snarest derefter.

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst (HK eller Danmarks Lærerforening).

Der vil ved ansættelse blive indhentet børne- og straffeattest.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk
Kilde: Jobnet.dk


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Hadsten.

Jobbet er oprettet på vores service den 16.2.2024, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Hadsten
  • Søndag den 25. februar 2024

Lignende jobs

  • Socialrådgiver i Århus

    Om jobbet:Trives du i et tæt tværfagligt samarbejde, og er du god til at arbejde relationelt? Vil du være med til at skabe nye veje, hvor skellet mellem familie og system bliver mindre, og hvor v..
    • Socialrådgiver
    • Århus
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Århus

    Om jobbet:Bofællesskabet Myrholmsvej søger en socialfaglig medarbejder i en 37 timers stilling til Bofællesskabet Myrholmsvej pr. 1/9-2024 eller snarest muligt. Bofællesskabet Myrholmsvej er et lil..
    • Socialrådgiver
    • Århus
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Østjylland

    Socialrådgiver søges til organisation/virksomhed i Østjylland
    • Socialrådgiver
    • Østjylland
    Få mere info
  • Socialrådgiver i Grenaa

    Socialrådgiver med dedikation til ungeområdet til Børne- & Ungecenter Norddjurs (BUCN)ER DU VORES NYE KOLLEGA…Vil du være med til at bidrage ind i skabelsen af et trygt og omsorgsfuldt miljø for a..
    • Socialrådgiver
    • Grenaa
    Få mere info

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Hadsten

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Hadsten over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Hadsten over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
11. juni 2024 2
10. juni 2024 2
9. juni 2024 2
8. juni 2024 2
7. juni 2024 2
6. juni 2024 2
5. juni 2024 2
4. juni 2024 2
3. juni 2024 2
2. juni 2024 2
1. juni 2024 2
31. maj 2024 2