Socialrådgiver eller socialformidler med gode relationelle kompetencer til Børne- Unge- og Familierådgivningen i Herlev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Vi søger en kollega til en fast stilling fra 1. december 2020 eller snarest derefter, hvor en af vores dygtige rådgivere går på barsel.

Afdelingen har i 2019 valgt at organisere sig omkring de tre Folkeskoler i Herlev; Byskolen, Kildegårdsskolen og Gl. Hjort/Lindehøjskolen. Denne organisering muliggør et langt tættere samarbejde med skolerne og institutionerne i de enkelte sager, hvor rammen for det gode samarbejde er sat af PPR, skolerne og Børne- Unge- og Familierådgivningen. Vi har i dette efterår etbleret kompetenceteammøder på skolerne og fra 2021 etableres de i daginstitutionerne. Møderne tager afsæt i et nyere syn på tværprofessionelt samarbejde og relationel koordinering, som bl.a. handler om at alle fagligheder byder ind ift. hvad opgaven kalder på, og hvor børnenes og familiens/netværkets ressourcer i højere grad inddrages.

Du vil opleve god ledelsesunderstøttelse fra afdelingens to tværfaglige ledere som blandt andet sammen med PPRs tværfaglige koordinatorer vil være en del af kompetenceteammøderne ude på skolerne og institutionerne for at hjælpe implementeringen godt i gang.
Børne-, unge- og familierådgivningen består udover distriktsrådgiverne af et underretningsteam, to familieplejekonsulenter, en STU koordinator, administrative konsulenter samt en specialrådgivning, der varetager sagsbehandlingen i forhold til handicapkompenserende ydelser til forældre, der har børn med varigt nedsat funktionsevne (0-18 år). Ledelsen består af to tværfaglige ledere som refererer til lederen af Børne- Unge- og Familierådgivningen.

Afdelingen er en del af Center for Børn, Unge og Familier, som udover Børne-, Unge- og Familierådgivningen består af Sundhedsplejen, Tandplejen, familiehuset som udgøres af Kernen med familiekonsulenter og døgninstitutionen Dildhaven.

Vi er i fuld gang med implementeringen af Åben Dialog, som er en netværksorienteret, helhedsorienteret tilgang, der inddrager relevante fagprofessionelle og private netværk i forhold til familiens situation. Implementeringen af Åben Dialog involverer en stor del af centrets øvrige afdelinger med henblik på at give medarbejderne en fælles tilgang og et fælles sprog i mødet med familien.

Udover Åben Dialog inddrager vi metoder som ICS og SOS blandt andet i forbindelse med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser og afholdelse af netværksmøder. Vi er i 2020 blevet en del af et projekt under Socialstyrelsen som omhandler progression i sagsbehandlingen. Vi er i den forbindelse optagede af, hvordan vi i handleplansarbejdet og på opfølgningsmøderne kan måle om der sker fremgang ift. de opsatte mål samt, om børnenes trivsel er stigende.

Som du kan fornemme er vi en afdeling i udvikling, så du skal derfor have lyst til at være et sted, hvor ´alle spor ikke er lagt på forhånd´ og hvor vi `kører mens vi asfalterer`. Vi er derudover en afdeling, der værner om det gode arbejdsmiljø, og derfor bliver gode sociale kompetencer og ordentlighed vægtet højt i udvælgelsen af nye kollegaer. Det skal nævnes, at vi har et godt TRIO samarbejde og i forbindelse med sammenlægningen af afdelingen i 2019 har vi oprettet et LokalMED, hvor vi løbende drøfter emner relateret til arbejdsmiljøet.

Det her kendetegner vores kommende kollega som både kan være nyuddannet og have erfaring på området:
  • du vægter tværprofessionelt samarbejde med fælles ansvar for opgaveløsningen
  • du er struktureret og god til at planlægge dine opgaver
  • du ser en fordel i at arbejde med hele sagsforløbet og med børn i alle aldre
  • du skal kunne have lyst til at arbejde med alle typer af sager at gøre lige fra de tidligt forebyggende indsatser til anbringelser.
  • du er engageret og i stand til at bevare roen i vanskelige situationer
  • du kan række ud efter støtte fra kollegaer og ledelse, når du har behov for det
  • du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø for at alle kan yde deres bedste til opgaveløsningen


Vi kan tilbyde dig:
  • et team og en afdeling, der hjælper, støtter og bakker hinanden op
  • faglig sparring og tæt samarbejde med både kollegaer, samarbejdspartnere og tværfaglige ledere
  • tværfaglige ledere som vil være din nærmeste faglige- og personaleleder og som vil drøfte dine sager med dig og har mulighed for at støtte dig i de mest komplicerede sager
  • en afdeling, der er kendetegnet ved en uformel omgangstone og et godt socialt miljø
  • et godt og åbent samarbejde mellem medarbejdere og ledelse
  • mulighed for personlig og faglig udvikling, herunder fast ekstern supervision
  • en god blanding af erfarne og relativt nyuddannede medarbejdere, som alle er dygtige og engagerede
  • en blandet sagsstamme på ca. 30 sager
  • du får mulighed for at følge familien og barnet fra start til slut
  • du bliver en del af et team på 5 distriktsrådgivere som deler kontor på Rådhuset
  • god mulighed for hjemmearbejdsdage
  • SBSYS og planlægger at overgå til sagstyringssystemet DUBU i 2021


Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om 37 timers stillinger med flekstid. Hvis du imidlertid har et ønske om en deltidsstilling, så lad det fremgå af din ansøgning. Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om ny løn.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 13 november 2020 kl. 8.00. Vi vil bede dig om, at du vedlægger dit cv, eksamensbevis/(eksamensudskrift) og andre relevante bilag sammen med din ansøgning.

Videre proces

Vær opmærksom på vi holder løbende ansættelsessamtaler. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen eller hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte tværfaglig leder Benedicte Miller Andersen på telefon 28931662 eller leder af Børne-, unge- og familierådgivningen Signe Elsvor på telefon 4452 6065. Du er i øvrigt meget velkommen til at kontakte vores TR Julie Nørgaard Nielsen på telefon 4452 6065.

Ansøgning

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 21.10.2020, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Herlev
  • Fredag den 13. november 2020

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
19. september 2024 0
18. september 2024 0
17. september 2024 0
16. september 2024 0
15. september 2024 0
14. september 2024 0
13. september 2024 0
12. september 2024 0
11. september 2024 0
10. september 2024 0
9. september 2024 0
8. september 2024 0
7. september 2024 0
6. september 2024 0
5. september 2024 0
4. september 2024 0
3. september 2024 0
2. september 2024 0
1. september 2024 0
31. august 2024 0
30. august 2024 0
29. august 2024 0
28. august 2024 0
27. august 2024 0
26. august 2024 0
25. august 2024 0
24. august 2024 0
23. august 2024 0
22. august 2024 0
21. august 2024 0
20. august 2024 0