Vi søger en socialrådgiver eller socialformidler i Børne-, Unge- og Familierådgivningen i Herlev

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Herlev

Da vores kollega har søgt nye udfordringer, har vi en fast stilling ledig til besættelse med opstart fra 1. september 2023 eller snarest derefter.

Om os
Børne-, Unge- og Familierådgivningen er organiseret i distriktsteams omkring Herlev Kommunes tre folkeskoler; Byskolen, Kildegårdskolen og Gl. Hjort/Lindehøjskolen. Denne organisering muliggør et tæt samarbejde med skolerne og institutionerne i de enkelte sager.
Vi har etableret kompetenceteammøder på skolerne og daginstitutionsområdet, som tager afsæt i et nyere syn på tværprofessionelt samarbejde og relationel koordinering, der bl.a. handler om, at alle fagligheder byder ind ift. hvad opgaven kalder på, og hvor børnenes og familiens/netværkets ressourcer i højere grad inddrages.

I Børne-, Unge- og Familierådgivningen arbejder 18 distriktsrådgivere med indsatser ift. børn og unge i mere eller mindre udsatte miljøer samt med børn og unge, der har funktionsnedsættelser og har en foranstaltning efter § 52, stk. 3. Vi har 2 tværkoordinerende rådgivere, der arbejder med sammenhængende og helhedsorienterede indsatser på tværs af afdelinger. Specialrådgivningens 4 rådgivere varetager sagsbehandlingen i forhold til handicapkompenserende ydelser til forældre, der har børn med varigt nedsat funktionsevne. Underretningsteamets 3 rådgivere foretager 24-timers vurderinger og handler i akutte sager, og vores 2 familieplejekonsulenter arbejder med børn og unge, der er i aflastning eller er anbragt i en plejefamilie. Afdelingen har også 1 STU-koordinator, som målgruppevurderer unge til særligt tilrettelagt uddannelse samt to administrative rådgivere, der betaler regninger og har andre understøttende funktioner i afdelingen. De 3 socialfaglige koordinatorer understøtter den faglige kvalitet i afdelingen i samarbejde med ledelsen i afdelingen. Ledelsen i Børne-, Unge- og Familierådgivningen består af den øverste leder af afdelingen og en souschef med ansvar for både det faglige og personalemæssige.

Afdelingen er en del af Center for Børn, Unge og Familier, som udover Børne-, Unge- og Familierådgivningen består af Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiehuset som udgøres af Kernen med familiekonsulenter og kontaktpersoner samt døgninstitutionen Dildhaven

Kendetegn ved vores kommende kollega
Det her kendetegner vores kommende kollega:
  • Du vægter tværprofessionelt samarbejde med fælles ansvar for opgaveløsningen.
  • Hvis du er nyuddannet, er det en fordel, hvis du har været i praktik i en myndighedsafdeling inden for børne- og ungeområdet samt derudover har erhvervserfaring.
  • Du arbejder inddragende ift. barnet, forældrene og samarbejdspartnere.
  • Du er struktureret, systematisk og god til at planlægge dine opgaver.
  • Du skal have lyst til at udarbejde børnefaglige undersøgelser og handleplaner.
  • Du skal kunne være mødefacilitator på opfølgningsmøder og netværksmøder ud fra SOS.
  • Du kan række ud efter støtte fra kolleger, socialfaglig koordinator og ledelse, når du har behov for det.
  • Du bidrager positivt til et godt arbejdsmiljø for at alle kan yde deres bedste til opgaveløsningen.


Kendetegn ved stillingen
Kendetegnende for stillingen er, at vi kan tilbyde dig er:
  • En afdeling med et højt fagligt niveau og god stemning
  • Et team og en afdeling, der hjælper, støtter og bakker hinanden op.
  • God mulighed for faglig sparring hos socialfaglige koordinatorer og ledelse.
  • Vi arbejder ud fra tilgangene i Åben Dialog, SOS og ICS som bliver understøttet af DUBU (digitalisering udsatte børn og udsatte).
  • Vi er FIT parallelbedømmere.
  • Vi arbejder målrettet med børn og unges progression, da det er vigtigt for os at se, at vores indsatser hjælper børnene og de unge.
  • Der er mulighed for 1 hjemmearbejdsdag om ugen.
  • Afdelingen har fast ekstern supervision.
  • Vi er flyttet til et nybygget rådhus den 1. april 2023.


Løn og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast 37 timers stilling med flekstid. Løn- og ansættelse i henhold til gældende overenskomst samt efter principper om ny løn. Vi indhenter også børneattest og udvidet straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 14. august 2023 kl. 8.00.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 16. og 17. august 2023. Vi indhenter reference fra tidligere ansættelse, hvis du bliver tilbudt stillingen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, eller hvordan det er at være ansat hos os, er du velkommen til at kontakte souschef Tina Bohl-Kristensen på 3033 5015 eller leder af Børne-, Unge- og Familierådgivningen Signe Elsvor på 4452 6065. Du er i øvrigt meget velkommen til at kontakte vores TR Mehmoona Iqbal på 4452 6083.

Søg stillingen
Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Herlev.

Jobbet er oprettet på vores service den 11.7.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Herlev
  • Mandag den 14. august 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Herlev

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Herlev over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Herlev over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
16. december 2024 1
15. december 2024 1
14. december 2024 1
13. december 2024 1
12. december 2024 1
11. december 2024 1
10. december 2024 1
9. december 2024 1
8. december 2024 1
7. december 2024 1
6. december 2024 1
5. december 2024 1
4. december 2024 2
3. december 2024 2
2. december 2024 2
1. december 2024 3
30. november 2024 3
29. november 2024 3
28. november 2024 2
27. november 2024 2
26. november 2024 2