2 socialrådgivere søges til Jyderup Fængsel og Nykøbing Fængsel

Denne stilling er desværre ikke længere ledig.
Se alle ledige stillinger

Jyderup

Hvis dit hjerte banker for at arbejde med straffuldbyrdelse på et fagligt fundament bestående af helhedssyn, etik, kommunikation og systematisk sagsarbejde, så glæder vi os til at læse en ansøgning fra dig, til en af de 2 ledige stillinger som socialrådgiver i Institution Nordvestsjælland.

Den ene stilling vil være tilknyttet Nykøbing Fængsel. Den anden stilling vil være tilknyttet Jyderup Fængsel.

Begge stillinger har sit faglige og ledelsesmæssige ophæng på Jyderup Fængsel, hvor også den socialrådgiver der har sit primære arbejdsområde i Nykøbing, vil skulle deltage i socialfaglige møder sammen med de resterende socialrådgivere i institutionen.

For at lykkes som socialrådgiver hos os, skal du være god til at fremme og vedligeholde motivation. Du skal trives i forskellige samarbejdsrelationer til både indsatte og kollegaer, kunne se værdien i at arbejde flerfagligt og du skal kunne fungere i en politisk styret organisation.

Du vil bl.a. skulle varetage følgende opgaver:

  • Koordinering af socialfaglige indsatser i samarbejde med indsatte og kollegaer
  • Udarbejde LS/RNR-vurderinger
  • Udarbejde afsonings- og handleplaner sammen med indsatte og kollegaer
  • Samarbejde med kommuner og andre eksterne aktører
  • Sparre med det øvrige personale omkring de socialfaglige indsatser

Vi tilbyder bl.a.:

  • Et alsidigt og udfordrende job med socialfaglig ledelse og ekstern supervision
  • Fleksible arbejdstider
  • Høj grad af tværfagligt samarbejde og stor indflydelse på egne opgaver

Vi forventer af dig:

  • At du er uddannet socialrådgiver eller tilsvarende
  • At du har flair for at skrive, forstår nødvendigheden af dokumentation og er indstillet på at løse opgaver af administrativ karakter
  • At du har en god indlevelsesevne, kombineret med evnen til at være grænsesættende
  • At du kan arbejde systematisk, målrettet og helhedsorienteret
  • At du naturligt påtager dig din myndighedsrolle
  • At du er velformuleret i skrift og tale
  • At du besidder selvstændighed og ansvarlighed
  • At du har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde og samtidig evner at arbejde selvstændigt
  • At du er positiv og har humoristisk sans

Vi lægger vægt på:

At du har lyst til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at varetage socialfaglige opgaver og deltage i arbejdet vedrørende fuldbyrdelse af straf.

Du skal kunne se dig selv i rollen som faglig vejleder for de indsatte og sparringsperson for kollegaer og eksterne samarbejdspartnere. Endvidere er det afgørende, at du har et positivt og anerkendende menneskesyn.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingerne er med tiltrædelse 1. februar 2024 eller snarest muligt. Stillingerne er faste fuldtidsstillinger med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Hvis du er uddannet socialrådgiver, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (LC/CO10-fællesoverenskomsten), samt organi­sationsaftale for socialrådgivere i staten.

Hvis du er uddannet socialformidler, sker ansættelse og aflønning efter gældende fællesoverenskomst (OAO-STAT-fællesoverenskomsten), samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, it-medarbejdere og laboranter (HK).

Hvis du har en anden uddannelsesmæssig baggrund, sker ansættelse og aflønning efter relevant overenskomst i staten.

Som fastansat medarbejder i kriminalforsorgen skal du deltage i et internt obligatorisk 3 dages internat kursus for civile medarbejdere (ICN)

Ansættelsesområdet er kriminalforsorgen.

Arbejdsstedet er for den ene stilling Nykøbing Fængsel, Annebergparken 49, 4500 Nykøbing og for den anden Jyderup Fængsel, Søbæksparken 136, 4450 Jyderup.

Hvem er vi?

Nykøbing Fængsel og Jyderup Fængsel er en del af Institution Nordvestsjælland, der foruden Jyderup Fængsel består af arresterne i Holbæk og Kalundborg

Institutionens medarbejdere udgøres af fængselsbetjente, værkmestre, lærere, pædagogiske assistenter, socialrådgivere, sundhedsfagligt personale, jurister og administrativt personale.

Jyderup er et hybridfængsel til kvindelige indsatte. Der er plads til 143 indsatte fordelt på åbne pladser, lukkede pladser og arrestpladser.

Læs mere om Jyderup Fængsel her

Nykøbing Fængsel fungerer som arresthus, der er plads til 60 indsatte, som afventer dom.

Læs mere om Nykøbing Fængsel her

Institution Nordvestsjælland er en del af kriminalforsorgen Sjælland, der omfatter 4 institutioner bestående af 2 lukkede fængsler, 1 kvindefængsel, samt 9 arresthuse, 2 KiF afdelinger, Ungekriminalforsorgen, Intensiv Overvågning (fodlænke), og Områdekontoret i Ringsted.

kriminalforsorgen Sjælland har ca. 745 ansatte, fordelt på fængselsbetjente, værkmestre, socialrådgivere, lærere, sundhedsfagligt personale, pædagogiske assistenter, akademikere og administrative medarbejdere.

Ansøgningsfristen er onsdag den 29. november 2023 klokken 12.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 5. december og onsdag den 6. december.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

kriminalforsorgen opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte enhedschef Anne Bergstedt på telefonnummer 7255 4553.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Mette Jacobsen, tlf. 7255 5586.


Information og data

Denne ledige stilling har jobtypen "Socialrådgiver", og befinder sig i kategorien "Sundhed og forskning".

Arbejdsstedet er beliggende i Jyderup.

Jobbet er oprettet på vores service den 6.11.2023, men kan have været deaktiveret og genaktiveret igen.

Dagligt opdateret: Dette job opdateres dagligt ud fra jobudbyderens hjemmeside via vores søgemaskineteknologi og er aktivt lige nu.
  • Socialrådgiver
  • Jyderup
  • Onsdag den 29. november 2023

Lignende jobs

Statistik over udbudte jobs som socialrådgivere i Jyderup

Herunder ser du udviklingen i udbudte socialrådgiver i Jyderup over tid. Bemærk at jobs der ikke har en bestemt geografi ikke er medtaget i tabellen. I den første kolonne ser du datoen. I den næste kolonne ser du det samlede antal socialrådgivere.

Se flere statistikker her:
Statistik over udbudte socialrådgivere i Jyderup over tid

Dato Alle jobs som socialrådgivere
5. december 2024 1
4. december 2024 1
3. december 2024 1
2. december 2024 1
1. december 2024 1
30. november 2024 1
29. november 2024 1
28. november 2024 1
27. november 2024 1
26. november 2024 1
25. november 2024 1
24. november 2024 1